Indsigelser mod forløb af låneomlægning m.v.
| Sagsnummer: | 403 /2011 |
| Dato: | 15-05-2012 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelser mod forløb af låneomlægning m.v. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod forløbet af en låneomlægning m.v.
Sagens omstændigheder
Klageren og dennes ægtefælle, H, er kunder i Nordea Bank.
Klageren og H ejer en ejerlejlighed, som i 2010 var behæftet med et 5 % obligationslån i Nordea Kredit. I løbet af året afslog banken nogle anmodninger fra klageren om at omlægge lånet til rentetilpasningslån med afdragsfrihed samt en eventuel friværdibelåning. Begrundelsen var to udlæg på i alt ca. 120.000 kr., som var tinglyst på klagerens andel af ejendommen. Baggrunden for udlæggene var efter det oplyste, at en tredjemand havde optaget lån i klagerens navn.
Den 26. juli 2010 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken om engagementet. Det blev aftalt, at lejligheden skulle vurderes med henblik på en friværdibelåning, der kunne dække udlæggene, et aktuelt overtræk på ca. 20.000 kr. på klagerens og H’s konti og en restance på Nordea Kredit lånet.
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt omkring september 2010 overgav banken engagementet til inkasso. I den forbindelse blev klageren pålagt omkostninger på 1.698,81 kr. Inkassosagen blev ikke opretholdt.
Den 8. oktober 2010 blev der afholdt et møde mellem klageren, H og banken. Af bankens referat af 19. oktober 2010 fremgår, at der var opnået en ordning vedrørende udlæggene, og at banken tilbød en omlægning af Nordea Kredit lånet til et lån med afdragsfrihed og rentetilpasning hver 3. år og en forhøjelse af klagerens og H’s eksisterende prioritetslån med ca. 310.000 kr. til i alt ca. 920.000 kr. Låneforhøjelsen på 310.000 kr. skulle anvendes til indfrielse af eksisterende kreditter, herunder en kredit på 10.000 kr. i tilknytning til klagerens konto nr. -4783, overtræk, juni- og septemberterminen (2 x 35.000 kr.) på Nordea Kredit lånet og diverse omkostninger. Prioritetslånet skulle afvikles over 20 år med en kvartalsmæssig ydelse på 18.000 kr. Som følge af omlægningen ville klagerens og H’s rådighedsbeløb stige fra ca. 3.500 kr. til ca. 8.500 kr. pr. måned. Besparelsen på Nordea Kredit lånet ville først træde i kraft efter årsskiftet. Decemberterminen på Nordea Kredit lånet var derfor uændret 35.000 kr. Budgettet var beregnet med udgangspunkt i, at H modtog dagpenge. En eventuel stigning i H’s indkomst skulle bruges til yderligere afvikling af prioritetslånet. Banken foreslog en model med en fælles lønkonto, hvorefter klageren og H ved månedlige overførsler hver især skulle disponere over 4.250 kr., svarende til halvdelen af rådighedsbeløbet.
Banken udarbejdede et budget, der viste beregningen af rådighedsbeløbet.
Ved e-mail af 26. oktober 2010 gjorde klageren indsigelse mod referatet og fremhævede, at han kun accepterede omlægningen af Nordea Kredit lånet og forhøjelsen af prioritetslånet, herunder ydelsen på 18.000 kr. i kvartalet.
Den 31. oktober 2010 underskrev klageren og H en omprioriteringsaftale med banken vedrørende Nordea Kredit lånet. Af aftalen fremgår blandt andet:
"…
Garantistillelse
Banken stiller garanti over for realkreditinstituttet ved udbetaling af lånet og eventuelt over for realkreditinstitutter, hvor lån skal indfries og/eller over for pantebrevskreditor ved udbetaling af pantebrev. Der henvises til de enkelte garantier.
Vi indestår for ethvert beløb, som banken skal betale som følge af garantistillelsen, og vi er forpligtet til at betale garantiprovision og gebyr. Satserne oplyses efter anmodning.
…"
Med henvisning til at klageren og H ikke accepterede bankens model med fælles lønkonto fremhævede banken ved e-mail af 3. november 2010, at overtræk ikke ville blive accepteret. I en e-mail til banken samme aften anførte klageren, at han og H altid havde haft en fælles lønkonto nr. -7308. Klageren var endvidere uenig i det anførte om overtræk, idet banken havde oplyst, at han kunne overtrække sin konto nr. -4783 med 10.000 kr.
Den 30. november 2010 sendte Nordea Kredit en opkrævning til klageren på decemberterminen, som udgjorde 38.293,41 kr., hvoraf 3.598,35 kr. morarenter.
Den 9. december 2010 underskrev klageren og H en aftale med banken om et prioritetslån på 930.000 kr. Der blev oprettet en prioritetsudlånskonto nr. -5560 og en prioritetsindlånskonto nr. -9303. Lånet skulle afvikles med 18.000 kr. i kvartalet, første gang ved udgangen af marts 2011.
Låneprovenuet, som udgjorde 919.900 kr., blev indsat på klagerens og H’s omprioriteringskonto i banken. Via omprioriteringskontoen skete der betaling af terminsrestancerne på i alt ca. 70.000 kr., indfrielse af eksisterende prioritetslån og kreditter på i alt ca. 820.000 kr., herunder klagerens kredit (-4783) på 10.000 kr., samt betaling af diverse omkostninger. Endvidere blev der overført 3.598,35 kr. til klagerens og H’s lønkonto (-7308) til dækning af betaling af morarenter til Nordea Kredit.
Ved brev af 20. december 2010 bekræftede banken, at det på et møde den 9. december 2010 var aftalt, at der med virkning fra den 31. januar 2011 skulle overføres 12.000 kr. pr. måned fra lønkontoen -7308 til en spærret konto nr. -4343, hvorfra ydelserne på Nordea Kredit lånet og prioritetslånet skulle betales. Klageren skulle selv sørge for alle øvrige betalinger.
Den 23. december 2010 blev der hævet 7.000 kr. på omprioriteringskontoen med posteringsteksten "Udbetaling".
Som følge af en fejl i banken i forbindelse med oprettelsen af prioritetslånet blev ydelsen på 18.000 kr. hævet første gang den 31. december 2010 i stedet for som aftalt i slutningen af marts 2011. Banken har anført, at det alene var muligt at korrigere fejlen ved at oprette et nyt prioritetslån og indfri det gamle.
Den 30. december 2010 underskrev klageren og H en aftale med banken om et prioritetslån på 930.000 kr. Der blev oprettet en ny prioritetsudlånskonto nr. -2474, mens den eksisterende prioritetsindlånskonto (-9303) blev opretholdt. Banken har under ankenævnssagen redegjort for posteringerne på prioritetsindlånskontoen og prioritetsudlånskontiene omkring omlægningen/korrektionen.
Ved brev af 3. januar 2011 meddelte banken, at terminsbetalingen på 38.293,41 kr. via lønkontoen (-7308) ikke kunne gennemføres på grund af manglende dækning.
Ved brev af 9. januar 2011 anmodede klageren banken om en redegørelse, idet han "ikke forstår hvad der foregår på vores konti". Efter klagerens opfattelse havde banken ikke overholdt de aftaler, der var indgået på mødet den 9. december 2010. Klageren havde desuden mistet overblikket over, hvor mange penge de havde til rådighed, idet banken "flyttede penge rundt" uden deres tilladelse.
Den 3. februar 2011 udtog klageren stævning mod banken med krav om betaling af 19.453,33 kr. Bilag to til stævningen var en udskrift fra omprioriteringskontoen, hvorpå fem hævninger på i alt 20.953,32 kr. var markeret. Hævningerne var følgende:
31-12-2010 | Renter | -1.087,83 kr. | ||
30-12-2010 | Bgs Til betaling af NK | -3.598,35 kr. | ||
29-12-2010 | Garanti, garanti nr. -5806 | -4.568,33 kr. | ||
10-12-2010 | Ovf. til, konto -4783 | -10.000,00 kr. | ||
28-10-2010 | Bgs Advokat | -1.698,81 kr. |
Klageren markerede endvidere, at der efter en overførsel den 6. januar 2011 på 11.920 kr. fra lønkontoen (-7308) til omprioriteringskontoen (-2308) var et positivt indestående på denne på 28.895,84 kr. Endelig markerede klageren en overførsel den 26. januar 2011 på 20.283 kr. fra omprioriteringskontoen (-2308) til konto -4343, som var den spærrede konto til betaling af ydelserne på boliglånene.
Ifølge kontoudskriften for konto -4343 blev beløbet på 20.283 kr. anvendt til delvis dækning af terminsbetalingen på 38.293,41 kr., som blev gennemført samme dag.
Ved svarskrift af 31. marts 2011 i den af klageren anlagte retssag nedlagde banken påstand om frifindelse. Svarskriftet indeholder blandt andet en redegørelse for de af klageren fremhævede beløb. Baggrunden for rentebeløbet på 1.087,83 kr. var træk på omprioriteringskontoen. Beløbet på 3.598,35 kr. var morarenter til Nordea Kredit. De 4.568,33 kr. var garantiprovision til banken, jf. omprioriteringsaftalen. Beløbet på 10.000 kr. var indfrielsen af klagerens kredit (-4783). Beløbet på 1.698,81 kr. var inkassoomkostninger.
Den 4. april 2011 blev omprioriteringskontoen opgjort med et negativt provenu på 2.527,22 kr., som blev inddækket ved en overførsel fra lønkontoen (-7308).
Den 23. august 2011 blev sagen af retten henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.
Parternes påstande
Den 23. september 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale en godtgørelse for mangelfuld rådgivning, renter, gebyr m.v.
Nordea Bank Danmark har under sagen godtgjort klageren inkassoomkostningerne på 1.698,81 kr.
Banken har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uden hans eller H’s samtykke har flyttet rundt på pengene på deres konti. Dette har medført, at de mistede overblikket, og at regninger ikke er blevet betalt. Banken bør refundere deres meromkostninger til gebyrer, renter m.v. i forbindelse hermed.
Bankens rådgivning både i forbindelse med købet af lejligheden og i forbindelse med ændringer i økonomi og omlægning af lån har været mangelfuld eller direkte misvidende.
Bankens håndtering af engagementet har medført, at de kom ud i en svær økonomisk situation.
De har altid søgt en dialog med banken og været åbne om ændringer i deres økonomi.
Banken afslog en låneomlægning allerede i begyndelsen af 2009. På daværende tidspunkt var der ikke udlæg i lejligheden. Baggrunden for ønsket om en låneomlægning var indtægtsnedgang på grund af barsel.
De informerede banken om misbruget af hans identitet, hvor en række lån var blevet optaget i hans navn uden hans vidende. De havde endvidere udsigt til at opnå 100.000 kr. i forbindelse med en retssag mod den tidligere ejer af lejligheden. Beløbet var reserveret til at indfri hovedparten af deres gæld til tredjemand.
Banken vedblev at afslå deres anmodninger, også efter ophøret af barselsperioden og efter retssagen var vundet. De fik foretaget en salgsvurdering, hvor lejlighedens handelspris blev vurderet til 3,6 mio. kr.
Først i efteråret 2010 var banken pludselig villig til at foretage en omlægning. Der gik imidlertid to måneder før papirerne var klar, og banken fremsatte nogle vilkår, som de ikke kunne acceptere. Banken ønskede således at sætte dem under administration med lommepenge. Endvidere skulle deres eventuelle ekstraindtægter anvendes til nedbringelse af prioritetslånet. Endelig ville banken inddrage hans kassekredit på 10.000 kr. Bankens referater stemte ikke med det aftalte.
Omkring årsskiftet 2010/2011 foretog banken en række uforståelige overførsler, som de forgæves forsøgte at få en forklaring på. De blev i den forbindelse klar over, at betalinger til Nordea Kredit skulle ske via en konto, som de ikke selv men kun banken kunne disponere over.
Problemerne gentog sig ved betalingen af terminen pr. den 31. marts 2011, hvor de havde lagt penge til termin på den aftalte konto, og hvor banken igen flyttede rundt på beløb, således at betalingen ikke kunne gennemføres.
Den 4. april 2011 hævede banken 2.527,22 kr. på lønkontoen til betaling af et såkaldt provenu. Banken oplyste, at årsagen var, at et beløb på 7.000 kr. var trukket på en forkert konto, hvilket han var uforstående over for, idet han havde indleveret sit Visa-Dankort til banken. Banken måtte derfor bære risikoen for eventuelle misforståelser.
Bankens gentagne afslag på at gennemføre en låneomlægning medførte en merindtjening til banken på deres bekostning.
På grund af bankens krav om, at ydelsen på prioritetslånet skulle stige fra 12.000 kr. til 18.000 kr. i kvartalet blev de ved låneomlægningen ikke stillet så meget bedre end før.
Nordea Bank Danmark har anført, at banken har overholdt alle indgåede aftaler med klageren, og at låneomlægningen blev håndteret korrekt.
De tiltag, som blev iværksat med hensyn til omlægning af Nordea Kredit lånet, forhøjelsen af prioritetslånet og omlægning af betalingsmønstret for parrets faste udgifter skete efter aftale med klageren og H og med henblik på at forbedre parrets økonomiske situation. Banken har alene henholdt sig til de betingelser og vilkår, som banken stillede for at medvirke til låneomlægningen.
Det bestrides, at banken uden at være berettiget dertil har overført/hævet beløb på klagerens konti. Klageren har ikke efterkommet bankens opfordringer til at konkretisere hvilke hævninger, som han ikke kan acceptere.
I forbindelse med den af klageren anlagte retssag har bankens advokat redegjort for de beløb, som blev fremhævet af klageren på en udskrift af omprioriteringskontoen.
Klageren har ikke lidt et økonomisk tab.
Et eventuelt krav om erstatning, som måtte støtte sig på påstået mangelfuld rådgivning i foråret 2007, hvor klageren og H købte ejerlejligheden, er forældet i henhold til forældelseslovens § 3.
Vedrørende decemberterminen til Nordea Kredit blev det aftalt, at klageren skulle betale den ordinære ydelse på ca. 35.000 kr., mens banken ville foranledige morarentebeløbet på 3.598,35 kr. betalt fra omprioriteringskontoen.
Ved effektueringen af Nordea prioritetslånet blev ydelsen på 18.000 kr. fejlagtigt registreret til at blive hævet første gang ultimo december 2010 i stedet for ultimo marts 2011. Fejlen blev berigtiget den 3. januar 2011.
Af hensyn til klagerens økonomiske situation, og da betaling af decemberterminsydelsen til Nordea Kredit var en forudsætning for gennemførelsen af låneomlægningen, valgte man at gennemføre betalingen, hvorved konto -4343 kom i overtræk med 19.048,10 kr. Overtrækket blev efterfølgende inddækket via parrets lønkonto.
Ankenævnets bemærkninger
Nordea Bank har under sagen godtgjort klageren inkassoomkostningerne på 1.698,81 kr.
Banken har endvidere redegjort for de øvrige transaktioner, som klageren har fremhævet i forbindelse med retssagen, og transaktionerne på henholdsvis 18.000 kr. og 2.527,22 kr., som klageren har fremhævet under ankenævnssagen. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte transaktionerne eller at pålægge banken at betale noget beløb i forbindelse hermed.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af transaktionerne på klagerens konti.
Ankenævnet finder heller ikke, der på andet grundlag kan pålægges banken at yde en godtgørelse til klageren.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.