Fortolkning af akkordaftale. Bonus af pantsat livsforsikringspolice.
| Sagsnummer: | 377 /1992 |
| Dato: | 18-11-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Fortolkning af akkordaftale. Bonus af pantsat livsforsikringspolice. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1988 erhvervede klager B for 899.850 kr. kontant en ikke færdig udstykket parcel af en landbrugsejendom. Købet af ejendommen blev finansieret ved et lån ydet af indklagede til klager B. Formålet med erhvervelsen af ejendommen var etablering af et transportcenter. Indklagede finansierede endvidere byggemodningsarbejder vedrørende ejendommen.
Det viste sig efterfølgende ikke muligt at gennemføre det påtænkte projekt. Klager B, der drev vognmandsforretning, havde vedrørende denne et engagement med indklagede.
I første halvår 1991 opstod problemer omkring afviklingen af klager B's engagement med indklagede. Engagementet var på ca. 4,1 mio. kr. Klager A, der er klager B's ægtefælle, var medhæftende vedrørende en kassekredit ydet af indklagede.
Den 3. juli 1991 indgav indklagede konkursbegæring mod klager B. Der førtes herefter en række forhandlinger mellem indklagede repræsenteret ved indklagedes advokat og klager B repræsenteret ved dennes advokat. Forhandlingerne resulterede i, at der i november/december 1991 opnåedes enighed mellem klagerne og indklagede om, at indklagede til fuld afgørelse af klagernes mellemværende skulle modtage 2 mio. kr. kontant, som udgjorde salgssummen vedrørende den i 1988 købte ejendom. Indklagede havde håndpant i et ejerpantebrev på nominelt 3 mio. kr. med pant i ejendommen. Herudover skulle indklagede modtage 500.000 kr. tilvejebragt ved et lån optaget hos indklagede, som skulle afvikles over en 10-årig periode, og for hvilket klager B skulle være debitor, medens klager A skulle kautionere for de rangsidste 50.000 kr. af lånet. Dette skulle afvikles med en månedlig ydelse på 8.160 kr., første gang 3. december 1991.
Af den mellem parternes advokater førte korrespondance fremgår bl.a., at indklagedes advokat i skrivelse af 12. november 1991 til klagernes advokat forudsatte, at "den kontante købesum på kr. 2 mill. kr. afregnes til [indklagede] eller til undertegnede". Ved skrivelse af 28. november 1991 fra køberens advokat fremsendtes til Den Danske Bank, Frederikshavn købesummen på 2 mil. kr. Af skrivelsen fremgik bl.a. "renter af det deponerede beløb skal følge beløbet."
Ved skrivelse af 9. december 1991 fra indklagedes advokat til klagernes advokat oplystes bl.a., at ejerpantebrevet på 3 mio. kr. kunne frigives mod udbetaling af de to mio. kr. "samt de renter, der er påløbet depotkontoen". Klagernes advokat anførte i skrivelse af 10. december 1991 til indklagede, at indklagede ikke havde krav på påløbne renter.
Den 6. januar 1992 blev det deponerede beløb på 2 mio. kr. med tillæg af renter 16.835,97 kr. overført til indklagede mod frigivelse af ejerpantebrevet på 3 mio. kr.
Af skrivelse af 10. februar 1992 til indklagede fra klager B meddelte denne, at ydelserne pr. 5. februar og 5. marts 1992 på lånet på 500.000 kr. blev udlignet ved modregning med rentebeløbet fra deponeringskontoen.
Pr. 1. april 1992 kom et bonusbeløb på 7.865 kr. til udbetaling vedrørende en af klager B tegnet livsforsikring, som var stillet til sikkerhed for hans engagement med indklagede. Beløbet udbetaltes til indklagede.
Indklagede overgav herefter inddrivelsen af lånet på 500.000 kr. til inkasso og begærede fogedforretning foretaget hos klager B.
Klagerne har indbragt klagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at rentebeløbet på 16.835,97 kr. tilfalder klager B og kan anvendes til modregning i afdrag på lånet, og tilpligtes tillige at modtage bonusbeløbet på 7.865 kr. som afdrag, således at ydelser på lånet for februar, marts og april anses for betalt rettidigt.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at rentebeløbet af den deponerede købesum tilfalder klager B, idet det ikke med indklagede har været aftalt, at rentebeløbet skulle tilfalde indklagede. Endvidere bør bonusbeløbet fra forsikringen, også godskrives klageren. Indklagede har i alt modtaget 24.797 kr., medens de pr. 5. februar, 5. marts og 5. april 1992 forfaldne ydelser udgjorde i alt 24.480 kr. Klagerne bestrider, at renterne af den kontante købesum kan karakteriseres som frugter af indklagedes pant. Renterne skulle tilfalde klager B til afholdelse af advokatomkostninger i forbindelse med forhandlingerne med køberen om salget af ejendommen. Klager A har bestridt, at gældsbrevet på 500.000 kr. er misligholdt, da indklagede har modtaget betaling via rentebeløbet og bonusbeløbet.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at lånet på 500.000 kr. direkte afleder sig fra et erhvervsmæssigt engagement, hvorfor Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at rentebeløbet ikke kan anvendes til modregning i ydelserne pr. 5. februar og 5. marts 1992 på gældsbrevet, idet beløbet tilkommer indklagede. Således fremgår det af køberens advokats deponeringsskrivelse, at renter af det deponerede beløb følger depotbeløbet. Det var aftalt, at salgssummen for ejendommen skulle tilfalde indklagede, og renterne af depotkontoen er knyttet hertil. Renter af depotkontoen har ikke været drøftet i forbindelse med den aftalte akkord, men i indklagedes advokats skrivelse af 9. december 1991 præciseredes, at ejerpantebrevet på 3 mio. kr. kunne frigives, når købesummen samt påløbne renter af depotkontoen var indbetalt. Der har på intet tidspunkt været drøftelser om, at renterne eller nogen del af salgssummen skulle tilfalde klager B selv eller skulle anvendes til dækning af handlens omkostninger. For så vidt angår det modtagne bonusbeløb, må dette anses for frugt af sikkerhedsstillelsen. Det bør enten indgå som fortsat sikkerhedsstillelse eller afskrives ekstraordinært på lånets restgæld.
Ankenævnets bemærkninger:
Da akkordaftalen, herunder aftalen om oprettelse af lånet på 500.000 kr., er indgået til afvikling af et erhvervsmæssigt engagement, findes klagen at falde uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.