Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr, hjemtagelse af kreditforeningslån.

Sagsnummer: 158/1991
Dato: 02-07-1991
Ankenævn: Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Gebyr - omprioritering
Ledetekst: Gebyr, hjemtagelse af kreditforeningslån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I forbindelse med klagerens overdragelse af halvdelen af sin ejendom til sin hustru optog klageren et ejerskiftelån på 235.000 kr. i Kreditforeningen Danmark.

Til hinder for anmærkningsfri lysning af kreditforeningspantebrevet var et ejerpantebrev deponeret i Unibank til sikkerhed for et lån til klagerens søn, et skadesløsbrev til klagerens hjemkommune til sikkerhed for ejendomsskatter samt et ejerpantebrev til sikkerhed for klagerens kassekredit hos indklagedes Islev afdeling. Kassekreditten var i henhold til aftale herom forfalden til betaling den l. januar 1991.

Klageren rettede herefter henvendelse til Unibank og sin hjemkommune med anmodning om respekt af det nye kreditforeningslån. Begge panthavere erklærede sig indforstået hermed, og klageren forestod herefter det nødvendige vedrørende påtegning og tinglysning heraf.

Klageren rettede derpå primo 1991 henvendelse til indklagedes Islev afdeling med henblik på, at afdelingen skulle forestå hjemtagelse af kreditforeningslånet mod afgivelse af garanti for sletning af retsanmærkning på kreditforeningspantebrevet, som klageren selv havde foranstaltet tinglyst. I denne forbindelse oplyste afdelingen, at gebyr for hjemtagelse af kreditforeningslånet ville udgøre 1.875 kr., hvortil kom et gebyr for ekspedition af påtegning på ejerpantebrevet 375 kr. og gebyr for indeståelse overfor kreditforeningen 325 kr

Klageren protesterede mod størrelsen af gebyret for hjemtagelsen af kreditforeningslånet. Ved skrivelse af 7. februar 1991 fra indklagedes hovedsæde til klageren fastholdt indklagede, at det omstridte gebyr var i henhold til indklagedes pristabel. Afdelingen forstod herefter kreditforeningslånets hjemtagelse og debiterede den 11. marts 1991 klagerens konto hos indklagede for de omhandlede gebyrer tillige med et tinglysningsgebyr på 500 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale klageren 1.875 kr., subsidiært et mindre beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at det omstridte gebyr er af urimelig størrelse, idet der ikke er tale om en om prioritering, men om indfrielse af en kassekredit, hvortil kommer, at klageren selv har forestået det nødvendige papirarbejde med henblik på at få kreditforeningslånet udbetalt. Med hensyn til respektpåtegningen på ejerpantebrevet, var det ham selv, som i afdelingen dikterede ordlyden. Indklagede har ikke i forbindelse med sagens behandling foretaget nogen form for rådgivning.

Indklagede har anført, at de beregnede gebyrer svarer til ind klagedes gebyrregler og de på forhånd opgivne beløb.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af sagen, at klageren, forinden han rettede henvendelse til indklagede om kreditforeningslånets hjemtagelse, selv havde foranlediget tinglysning af kreditforeningspantebrevet og af respektpåtegninger på de øvrige pantebreve, som var til hinder for anmærkningsfri lysning af kreditforeningslånet. På denne baggrund findes det af indklagede mod klagerens protest opkrævede gebyr på 1.875 kr. for hjemtagelsen af kreditforeningslånet at være urimeligt stort, og Ankenævnet finder, at det passende kan nedsættes til 600 kr.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger betale 1.275 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.