Afgørelse

Opgørelse af gæld.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører opgørelsen af klagerens gæld til indklagede.

Sagens omstændigheder.

Den 22. december 1986 underskrev klageren et frivilligt forlig vedrørende en gæld på 51.086 kr. til et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede. Gælden, der forrentedes med indklagedes til enhver tid fastsatte morarentesats p.t. 15% p.a., skulle afvikles med 650 kr. månedligt, første gang den 1. februar 1987. Ydelsen skulle forhøjes til 2.000 kr. den 1. januar 1988.

Fra og med oktober 1987 blev klageren rykket for indbetaling af ydelsen, og primo 1988 overgik sagen til inkasso hos indklagedes advokat.

Den 27. februar 1988 underskrev klageren hos advokaten et nyt frivilligt forlig vedrørende gælden på nu 56.322 kr. Beløbet skulle forrentes med 18,5% p.a. fra den 19. februar 1988. Hertil kom inkassoomkostninger på 2.305,59 kr. Af forliget fremgår i øvrigt bl.a.:

"Indbetalinger afskrives først på omkostninger og renter."

Indklagede har oplyst, at den automatiske rentetilskrivning ved en fejl ikke blev standset ved sagens overgang til inkasso, men først ultimo 1989. I 1988-89 blev der tilskrevet renter på i alt 18.049,94 kr. Renterne blev indberettet til skattemyndighederne. Klageren har bestridt, at der blev indberettet renter, og at hun har opnået skattemæssigt fradrag herfor.

Klageren har på Ankenævnets foranledning forespurgt sin skattekommune, om man i dag kan oplyse, at rentebeløbene for 1988 og 1989 blev indberettet. Kommunen har besvaret denne forespørgsel benægtende.

Ved skrivelse af 6. april 1990 til klageren opgjorde advokaten gælden til 71.145,15 kr. svarende til hovedstolen på 56.332 kr. med tillæg af renter 18% p.a. fra den 19. februar 1988 til 2. april 1990 22.083,71 kr. og inkassoomkostninger på 3.935,59 kr., i alt 82.341,30 kr. Fra gælden var trukket klagerens indbetalinger på i alt 11.196,15 kr. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:

"Jeg skal som følge af ovennævnte anmode Dem om at forhøje de månedlige afdrag til minimum kr. 1.000, da restgælden med de nuværende månedlige indbetalinger ikke bliver nedbragt."

Af kontoudskrifter fra advokaten fremgår, at indbetalingerne på i alt 11.196,15 kr. var sket i perioden 9. september 1988 til 2. april 1990. Det fremgår endvidere, at klageren efterfølgende indbetalte 500 kr. månedligt.

Den 18. november 1997 afregnede advokaten sagen over for indklagede. Af afregningen fremgår, at klageren havde indbetalt i alt 56.696,15 kr. til advokaten. Heraf var i alt 49.000 kr. løbende afregnet til indklagede. Omkostninger i sagen udgjorde 7.060 kr. Der var herefter et beløb på 636,15 kr. i yderligere afregning til indklagede.

Klageren fortsatte afviklingen af gælden med 500 kr. månedligt nu ved indbetalinger til indklagede. Ved skrivelse af 18. maj 1998 opgjorde indklagede klagerens gæld således:

Renterne blev i henhold til en særskilt opgørelse beregnet til 15.021,35 kr. for perioden 19. maj 1995 til 19. maj 1998. Gælden inklusive renter blev herefter opgjort til 36.757,14 kr. (21.735,79 + 15.021,35 kr.).

Indklagede har oplyst, at man pr. kulance alene medtog renter påløbet inden for de seneste 3 år mod sædvanligt 5 år. Renterne er beregnet med rentesatser på henholdsvis 13,75% og 14%, hvilket er ca. 6% under indklagedes sædvanlige morarentesats.

Ved skrivelse af 18. juni 1998 afslog indklagede et tilbud fra klageren om betaling af 8.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Indklagede tilbød samtidig at stoppe den fremtidige renteberegning, forudsat at klageren indvilgede i at afvikle restgælden på nu 36.257,14 kr. med 1.000 kr. månedligt.

Parternes påstande.

Den 10. august 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at gælden pr. 1. september 1998 højst udgør 7.528 kr.

Indklagede har bekræftet sit tilbud af 18. juni 1998 og har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun har fortsat afviklingen med 500 kr. månedligt efter indklagedes opgørelse af gælden i maj 1998, hvorfor gælden nu er yderligere nedbragt efter hendes beregninger til 34.227 kr. i september 1998. Ved opgørelsen er der ikke taget højde for 11 ydelser af 650 kr., i alt 7.150 kr., som hun indbetalte i perioden 1. februar 1987 til 9. september 1988. Endvidere er der ikke taget hensyn til, at hun i 1989 over 5 måneder betalte en forhøjet ydelse svarende til i alt 1.500 kr. Beløbene på 7.150 kr. og 1.500 kr. bør tillige med rentebeløbet på 18.049 kr. for årene 1988 og 1989 fradrages i opgørelsen af restgælden på nu 34.227 kr., der således højst kan opgøres til 7.528 kr. Indklagede har erkendt, at renterne på 18.049 kr. fejlagtigt er blevet tillagt lånet. Renterne er ikke indberettet til skattemyndighederne, og hun har ikke opnået skattemæssigt fradrag herfor. Årsopgørelserne for 1988 og 1989 kan ikke fremskaffes, da sagen ifølge skattemyndighederne er forældet. Af samme grund har hun ikke mulighed for nu at trække rentebeløbet fra i skat. Ifølge hendes egne beregninger har hun gennem årene indbetalt i alt 88.050 kr. Hun finder det urimeligt, såfremt indklagede fortsat har et tilgodehavende hos hende.

Indklagede har anført, at klageren i perioden fra februar til september 1987 indbetalte 650 kr. pr. måned. Indbetalingerne ophørte herefter, hvorfor sagen overgik til inkasso. Klageren begyndte først at afdrage på gælden igen den 9. september 1988, efter at sagen havde været foretaget i fogedretten. Samtlige klagerens indbetalinger er medtaget ved opgørelsen af restgælden, herunder de forhøjede ydelser, som klageren betalte til advokaten i 1989. Ved advokatens skrivelse af 6. april 1990 blev klageren opfordret til at forhøje de månedlige ydelser til 1.000 kr. Klageren fortsatte imidlertid med kun at indbetale 500 kr. pr. måned. Klageren har opnået skattemæssigt fradrag for rentebeløbet på 18.049 kr. for 1988-1989, idet beløbet er blevet indberettet til skattemyndighederne. Rentebeløbet er betalt af klageren, idet indbetalingerne til advokaten i overensstemmelse med det frivillige forlig primært er blevet anvendt til afskrivning på renter og omkostninger. Ved opgørelsen af restgælden i maj 1998 har man pr. kulance reduceret renter påløbet i perioden 19. maj 1993 til 19. maj 1998 både med hensyn til rentesats og renteperiodens længde. Når restgælden er betalt, vil klageren have indbetalt i alt 40.131 kr. i renter og omkostninger. Henset til det langvarige afviklingsbeløb er dette hverken usædvanligt eller urimeligt. Da klageren har opnået fradragsret for rentebeløbet på 18.049,94 kr. og da indklagede har reduceret renter pr. kulance som anført, bør klagen ikke tages til følge.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grundlag af de af indklagede fremlagte rykkerskrivelser og kontoudskrifterne fra advokaten må det lægges til grund, at klageren ophørte med at indbetale på gælden fra og med oktober 1987, og at afviklingen i henhold til forliget af 27. februar 1988 først blev påbegyndt den 9. september 1988.

På grundlag af kontoudskrifterne må det endvidere lægges til grund, at advokatens opgørelse af klagerens indbetalinger til 11.196,15 kr. pr. 6. april 1990 var korrekt, og at klageren efterfølgende har indbetalt 500 kr. månedligt på gælden.

Herefter er der ikke grundlag for at tilsidesætte den opgørelse af gælden, som indklagede foretog ved skrivelse af 18. maj 1998 for så vidt angår hovedstolen i henhold til det frivillige forlig på 56.322 kr., ligesom det lægges til grund, at opgørelsen er korrekt for så vidt angår advokatomkostninger 7.060 kr. og klagerens indbetalinger 59.696,15 kr. For så vidt angår det rentebeløb for 1988/89 på 18.049 kr., der er medtaget i opgørelsen af 18. maj 1998, lægges det til grund, at dette ikke var medtaget i hovedstolen på 56.322 kr. Det har formodningen imod sig, at indbetalingerne i henhold til forliget er afskrevet på dette rentebeløb, hvorfor det må anses for forældet. Indklagede skal derfor anerkende, at beløbet 18.049,94 kr. skal udgå af opgørelsen af gælden pr. 18. maj 1998.

Det bemærkes, at Ankenævnet, som sagen foreligger oplyst, ikke kan anse det for tilstrækkeligt godtgjort, at indklagede indberettede rentebeløbet på 18.049 kr. for årene 1988 og 1989 til skattemyndighederne, og at klagerens forklaring om, at hun ikke fratrak beløbet i sin skattepligtige indkomst, derfor ikke kan forkastes.

Efter det anførte

Indklagede skal anerkende, at rentebeløbet på 18.049 kr. skal udgå af opgørelsen af klagerens gæld pr. 18. maj 1998. Herudover tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.