Spørgsmål om bortfald af kautionsforpligtelse. Tidsbegrænsning. Fornyelse af kreditkontrakt.
| Sagsnummer: | 147/2004 |
| Dato: | 26-08-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Ole Jørgensen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Kaution - tidsbegrænsning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bortfald af kautionsforpligtelse. Tidsbegrænsning. Fornyelse af kreditkontrakt. |
| Indklagede: | Roskilde Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål om bortfald af en kautionsforpligtelse som følge af tidsbegrænsning og etablering af ny kassekreditkontrakt.
Sagens omstændigheder.
I 1998 blev klagerens personligt ejede virksomhed overdraget til klagerens søn, S. I forbindelse hermed ydede indklagede ved kreditkontrakt af 18. december 1998 virksomheden v/S en kredit på 400.000 kr. Klageren underskrev kreditkontrakten som selvskyldnerkautionist. Rente og provision på kreditten var variabel p.t. henholdsvis 11,25 % p.a., og 2,5 % p.a. Det fremgår ikke af aftalen, hvorledes kreditten skulle afvikles. Af en rubrik med fortrykt tekst "Dato for aftale" er datoen 01.06.1999 anført. Af kreditoplysningerne fremgår bl.a.:
"AFTALEDATO: 01.06.1999
…
DET SAMLEDE BELØB DER SKAL BETALES VED 100 % UDNYTTELSE:
LÅNEBELØB | 389.800,00 | |
SAMLEDE ETABLERINGSOMKOSTNINGER | 10.200,00 | |
RENTER I LØBETIDEN | 20.500,00 | |
PROVISION I LØBETIDEN | 4.527,77 | |
SAMLEDE KREDITOMKOSTNINGER | 35.227,77 | |
BELØB DER SKAL BETALES I LØBETIDEN | 425.027,77 | |
ÅRLIG OMKOSTNING I PROCENT | 21,5 %" |
Under et møde med indklagede den 7. maj 1999 underskrev S en ny kreditkontrakt vedrørende kreditten, idet den 1. januar 2000 blev fastsat som ny aftaledato.
I august 2003 ophørte driften af virksomheden på grund af økonomiske problemer.
Ved skrivelse af 29. oktober 2003 anmodede indklagede klageren om at betale 400.000 kr. til indfrielse af kautionen. Den aktuelle saldo på kreditten var på 454.037,52 kr.
Parternes påstande.
Den 5. maj 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet i henhold til kautionen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i forbindelse med underskriften som kautionist den 18. december 1998 var af den klare opfattelse, at kautionsforpligtelsen var tidsbegrænset til den 1. juni 1999. Det fremgår af kreditkontrakten, at afviklingen af kreditten skulle ske med aftalt dato den 1. juni 1999. Ved beregningen af kreditomkostningerne er samme dato lagt til grund.
Kreditkontrakten blev afløst af en ny kreditkontrakt, som alene blev underskrevet af sønnen som debitor, men som ikke blev tiltrådt af ham som kautionist.
Der var alene tale om, at han skulle kautionere i opstartsfasen. Såfremt aftaledatoen alene skulle opfattes som et internt styringsværktøj for indklagede, burde indklagede på tydelig måde have informeret ham herom. På det foreliggende grundlag kunne han berettiget forvente, at et eventuelt krav i henhold til kautionen ville blive gjort gældende pr. den 1. juni 1999 og dermed inden for en overskuelig periode efter overdragelsen af virksomheden således, at han havde vished for, at virksomhedens soliditet kunne bære kautionsforpligtelsen. I den efterfølgende periode er hans muligheder for regres blevet væsentligt forringede.
Indklagede har anført, at klagerens kaution var en betingelse for finansieringen af virksomhedsoverdragelsen/generationsskiftet. Klageren kan ikke have haft en berettiget forventning om at skulle være frigjort fra kautionsforpligtelsen efter allerede fem måneder.
Ved indgåelsen af aftalen om kreditten og kautionen herfor den 18. december 1998 blev der ikke truffet aftale om afvikling. I rubrikkerne om afdrag og ekstraordinært afdrag er der intet anført. Aftaledatoen den 1. juni 1999 er en dato, hvor kreditten skulle drøftes med debitor med henblik på en eventuel afvikling.
Fastsættelsen af den nye aftaledato skete ved udfærdigelse af et nyt dokument, hvilket ikke ændrer på, at klageren fortsat hæfter ifølge kautionserklæringens indhold. Der var ikke tale om etablering af ny kreditaftale eller om en forlængelse af den eksisterende aftale, men alene om fastsættelse af en ny aftaledato.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at klageren på baggrund af angivelsen af datoen den 1. juni 1999 som "Dato for aftale" i kreditkontrakten af 18. december 1998, som klageren underskrev som kautionist, berettiget kunne lægge til grund, at kautionsforpligtelsen for kreditten bortfaldt pr. denne dato.
Kreditkontraktens øvrige bestemmelser findes heller ikke at kunne forstås således, at kreditten skulle indfries den 1. juni 1999, og indklagede har derfor ikke været forpligtet til at give klageren underretning om videreførelsen af kreditten efter aftaledatoen.
Den omstændighed, at en ny aftaledato blev fastsat ved udfærdigelse af en ny kreditkontrakt med debitor, bevirker ikke, at klagerens kautionsforpligtelse blev ændret eller ophørte.
Ankenævnet bemærker, at formålet med angivelsen: "Dato for aftale" kunne have været klarere angivet, nemlig som det tidspunkt, hvor kreditten skulle drøftes med debitor med henblik på en eventuel afvikling.
Som følge heraf Klagen tages ikke til følge.