Spørgsmål om mangelfuld rådgivning ved klagernes optagelse af et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån. Indsigelse om forventet salg af lejlighed og dermed indfrielse af lånet efter ca. 5 år.
| Sagsnummer: | 350/2015 |
| Dato: | 15-04-2016 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Poul Erik Jensen, Kjeld Gosvig Jensen, Morten Bruun Pedersen, Andreas Moll Årsnes |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om mangelfuld rådgivning ved klagernes optagelse af et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån. Indsigelse om forventet salg af lejlighed og dermed indfrielse af lånet efter ca. 5 år. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører om Nordea Bank ydede mangelfuld rådgivning til klagerne i forbindelse med optagelse af et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån i 2008. Indsigelse om forventet salg af lejlighed og dermed indfrielse af lånet efter ca. 5 år.
Sagens omstændigheder
Klagerne var kunder i Nordea Bank.
I 2008 købte klagerne en lejlighed, hvor de flyttede sammen. Lejligheden blev finansieret med et 10-årigt stående 4 % obligationslån på 1.991.000 kr. i Nordea Kredit. Af lånetilbuddet fremgik blandt andet:
”….
Indfrielsesvilkår
Ekstraordinær indfrielse/nedbringelse kan ske på 2 måder:
- ved at indlevere obligationer i samme serie, årgang og rentefod svarende til lånets obligationsrestgæld eller det delvise beløb, hvormed lånet ønskes nedbragt.
- ved i perioden indtil sidste bankdag i november i det år hvor lånet forfalder i sin helhed, at betale et beløb svarende til hel eller delvis kontant indløsning af obligationerne til kurs 100 med tillæg af omkostninger – herunder eventuelle differencerenter.
….”
Som bilag til lånetilbuddet var vedlagt ”Standardiseret Europæisk Informationsblad”. Heraf fremgik blandt andet under overskriften ”Førtidig eller ekstraordinær indfrielse”:
”…
Lånet er ydet på baggrund af inkonverterbare stående obligationer, og kan derfor alene ekstraordinært indfries helt eller delvis ved til Nordea Kredit at indlevere obligationer, svarende til obligationsrestgælden eller det delvise beløb hvormed lånet ønskes nedbragt, i samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed lånet er effektueret.
I det sidste år i lånets løbetid kan lånet i perioden indtil den 30. november indfries helt eller delvist ved at indbetale det beløb til Nordea Kredit, der kræves til hel eller delvis indløsning af obligationsrestgælden til pari, med tillæg af omkostninger herunder eventuelle differencerenter.
…”
Samme indfrielsesvilkår fremgik af pantebrevet for lånet.
Banken har oplyst, at ydelsen på lånet udgjorde 7.516 kr. Ydelsen på et alternativt 30-årigt 5 % obligationslån med ti års indledende afdragsfrihed ville have udgjort 9.272 kr.
Senere i 2008 flyttede klagerne deres engagement til et andet pengeinstitut.
Klagerne har oplyst, at de i 2015 købte et rækkehus til indflytning i 2016, og at lejligheden blev sat til salg. De konstaterede i den forbindelse, at omkostningerne ved indfrielse af lånet i lejligheden beløb sig til ca. 180.000 kr. De henvendte sig til Nordea Bank vedrørende bankens rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen. Banken oplyste, at den ikke var i besiddelse af det rådgivningsskema, der var blevet udfærdiget forud for lånoptagelsen.
Parternes påstande
Den 26. oktober 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal tilbyde indfrielse af lånet til kurs 100 / betale omkostninger for indfrielse.
Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning bør betale erstatning for meromkostningerne ved indfrielse af Nordea Kredit lånet.
Lånet blev optaget på bankens anbefaling. De var begge førstegangskøbere og havde ingen erfaring med eller kendskab til realkreditlån. De hæftede sig ved, at renten var fast, og at lånet var afdragsfrist i 10 år.
De var begge midt i tyverne, og lejligheden var en 1-værelses lejlighed på 96 kvadratmeter, der var uegnet til eventuelle kommende børn. Bankrådgiveren spurgte, hvor lang tid de forventede at bo i lejligheden, hvortil de svarede ca. fem år. Bankrådgiveren gav udtryk for, at tidshorisonten lød fornuftig, og noterede den i et rådgivningsskema.
Det var en afgørende forudsætning for dem, at de kunne komme ud af lånet før udløb.
De blev ikke rådgivet om uoverensstemmelsen mellem tidshorisonten og lånevilkårene. De forstod ikke og havde heller ikke forudsætninger for at forstå, at ”inkonverterbare stående obligationer” betød, at der var risiko for, at lånet skulle indfries til overkurs, og at gælden dermed ville vokse.
Det var en ansvarspådragende fejl, at banken anbefalede et inkonverterbart lån til køb af en lejlighed, der skulle sælges, før lånet udløb.
Hvis de var blevet orienteret om konsekvenserne ved førtidig indfrielse, ville de have valgt et andet lån.
Overkursen på ca. 180.000 kr. udgør et stort tab for dem. Det af banken anførte om en hypotetisk rentebesparelse er ikke relevant.
Banken burde kunne fremvise rådgivningsskemaet, der udgør lovpligtig dokumentation for rådgivningen, idet lånet endnu ikke er udløbet.
De blev først bekendt med de særlige indfrielsesvilkår i forbindelse med, at lejligheden blev sat til salg. Deres krav er derfor ikke forældet.
Nordea Bank har anført, at klagerne modtog fyldestgørende rådgivning om fordele og ulemper ved de lånemuligheder, der opfyldte deres ønsker og behov.
Bankens rådgiver, som ikke længere er ansat i banken, har telefonisk bekræftet, at hun, når hun rådgav kunderne om inkonverterbare lån, altid var meget omhyggelig med at fortælle om ulemperne ved lånetypen, herunder de særlige indfrielsesvilkår.
Det fremgik af samtlige dokumenter, at lånet var inkonverterbart.
Klagerne valgte det inkonverterbare lån på grund af den betydelige rentefordel, og fordi lånet i øvrigt passede til deres økonomi og risikovillighed.
Klagerne valgte efter moden overvejelse det lån, som dengang passede bedst til dem. Ingen kunne forudse, at renteniveauet efterfølgende ville falde til et historisk lavt niveau.
Det bestrides, at det var en væsentlig forudsætning for klagerne, at de kunne komme ud af lånet efter fem år i forbindelse med et salg. Dette har også formodningen imod sig, idet de nu efter syv år, fortsat er ejere af ejendommen.
Banken var ikke forpligtet til at opbevare rådgivningsskemaet i mere end fem år.
Overkursen ved en eventuel indfrielse er ikke udtryk for klagernes tab. Klagerne har opnået en rentebesparelse ved at vælge det inkonvertible lån i stedet for et alternativt 30-årigt 5 % obligationslån med 10 års indledende afdragsfrihed. Rentebesparelsen på det inkonvertible lån overstiger pr. november 2015 overkursen ved indfrielse med 15.800 kr. Klagerne har således ikke lidt et tab, men tværtimod opnået en fortjeneste.
Klagernes krav er i øvrigt forældet, eftersom de støtter deres krav på rådgivning, der fandt sted i 2008.
Ankenævnets bemærkninger
Der er mellem parterne uenighed omkring det konkrete rådgivningsforløb i forbindelse med klagernes optagelse af det 10-årige inkonvertible 5 % realkreditlån i 2008.
Der foreligger ingen dokumentation for den pågældende rådgivning eller referat fra rådgivningsmødet i banken.
Tre medlemmer – John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes og Kjeld Gosvig Jensen – udtaler:
Det fremgik af lånetilbuddet og af det standardiserede Europæiske Informationsblad, der var en del af lånetilbuddet, at det inkonvertible lån alene kunne indfries ekstraordinært ved indlevering af obligationer.
Vi finder på denne baggrund, at klagerne burde have været klar over, at lånet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det alene kunne indfries til overkurs.
Vi finder derfor ikke grundlag for at pålægge Nordea Bank at holde klagerne skadesløse for eventuelle negative konsekvenser af låneoptagelsen, herunder betaling af en eventuel overkurs, hvis lånet indfries før tid.
Vi finder derfor ikke, at klagerne bør få medhold i klagen.
Det af klagerne anførte om, at de forventede at sælge ejendommen efter ca. fem år, kan ikke føre til et andet resultat.
To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen – udtaler:
Vi finder ikke, at det fremgår klart og tydeligt af de foreliggende lånedokumenter, at det forhold, at lånet er ydet på baggrund af ”inkonverterbare stående obligationer”, betyder, at gælden vil vokse i tilfælde af rentefald. Vi finder endvidere ikke, at det kan forudsættes, at dette forhold er almindeligt kendt.
Da Nordea Bank ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for rådgivningen eller referat af rådgivningsmødet i denne sag, finder vi det ikke godtgjort, at der er rådgivet om risikoen for, at gælden vil vokse. Vi finder, at Nordea Bank er nærmest til at bære risikoen ved eventuel bevisusikkerhed.
Vi stemmer derfor for, at Nordea Bank skal tilbyde klagerne at indfri lånet til kurs 100.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.