Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om tidspunktet for modtagelse af meddelelse om bortkomst, afvisning, bevis.

Sagsnummer: 144 /1995
Dato: 12-12-1995
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne: Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Ledetekst: Spørgsmål om tidspunktet for modtagelse af meddelelse om bortkomst, afvisning, bevis.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med betaling af varer i et supermarked den 10. januar 1995 kl. 12.17 konstaterede klageren, at hendes pung, hvori hun opbevarede sit dankort, var bortkommet, hvorfor hun rettede henvendelse til indklagede for at få kortet spærret. Klageren har fremlagt bonen fra supermarkedet dateret 10. januar 1995 kl. 12.17.

Kortet blev misbrugt ved følgende transaktioner:

Kr. 2.000 kl. 12.38 i automat Kr. 2.000 kl. 12.50 i automat Kr. 2.000 kl. 12.51 i automat Kr. 2.000 kr. 13.01 i automat

Hos indklagede underskrev klageren følgende erklæring på en engagementsoversigt udskrevet den 10. januar 1995 kl. 12.52:

"Dankort nr. [...] er den 10.01.1995 kl. 12.55 spærret på grund af kortet er stjålet. PIN-koden var ikke noteret ved tyveriet."

Ifølge indklagedes spærringsmeddelelse blev kortet spærret den 10. januar 1995 kl. 12.54.

Ved skrivelse af 16. februar 1995 til klageren meddelte indklagede, at klagerens hæftelse for misbruget var fastsat til 1.200 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for nogen del af misbruget.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har anført, at hun gik direkte fra supermarkedet til indklagede, hvilket tog ca. 5 minutter. Indklagede undlod at spærre kortet straks. Ved kassen fik hun besked på at henvende sig ved skranken, hvor der blev udarbejdet diverse dokumenter, før kortet blev spærret kl. 12.54. Indklagede fik besked om spærring af kortet kl. ca. 12.30, hvorfor hun ikke er ansvarlig for de hævninger, der opstod efterfølgende.

Indklagede har anført, at engagementsoversigten, som indeholder de nødvendige oplysninger til brug for spærringen, blev udskrevet straks efter klagerens henvendelse. I overensstemmelse med sædvanlig praksis spærrede den ekspederende medarbejder først kortet for herefter at udfærdige de nødvendige papirer. Underretningen om bortkomsten er sket umiddelbart før udskrivningen af engagementsoversigten, hvilket vil sige ca. kl. 12.50. Underretningen er dermed sket senere end tidspunktet for den første uberettigede hævning på 2.000 kr., som blev foretaget kl. 12.38. I medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 1 hæfter klageren for 1.200 kr. af denne hævning.

Ankenævnets bemærkninger:

Afgørende for, om klageren hæfter for 1.200 kr. af den uberettigede hævning på 2.000 kr. foretaget den 10. januar 1995 kl. 12.38 er, om klageren inden dette tidspunkt havde givet indklaget underretning om bortkomsten. Klageren har anført, at underretning blev givet ca. kl. 12.30, mens indklagede har anført, at underretning fandt sted kl. 12.50. Ankenævnet finder, at en afgørelse af dette spørgsmål ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.