Afgørelse

Krav om dækning af omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev og udstedelse af erstatningspantebrev

Indledning

Sagen vedrører krav om dækning af omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev og udstedelse af erstatningspantebrev.

Sagens omstændigheder

Klageren i sagen er boet efter A. A var kunde i Danske Bank.

Den 4. oktober 1976 udstedte A et ejerpantebrev stort 270.000 kr. med Sjællandske Bank (senere Kronebanken og nu Danske Bank) som meddelelsesberettiget. Pantebrevet blev tinglyst den 5. november 1976. Efterfølgende blev der tinglyst respektpåtegninger på pantebrevet den 18. april 1978, den 19. juli 1978 og den 12. februar 1985.

Den 27. april 2012 afgik A ved døden. Boet blev overtaget til privat skifte. I forbindelse med boets salg af A’s ejendom anmodede boet banken om at aflyse ejerpantebrevet.

Banken har oplyst, at banken ikke længere er i besiddelse af pantebrevet, at banken ikke længere har en systemregistrering af, at pantebrevet har ligget til sikkerhed for et engagement med A, og at banken således ikke de seneste 10 år har haft hånd-underpant i ejerpantebrevet. Banken har endvidere oplyst, at det tidligere var praksis, at banken fik tinglyst meddelelsespåtegninger, men at meddelelsespåtegningerne typisk ikke blev aflyst, når banken frigav pantsætningen.

Af udskrift af 30. april 2012 fra tingbogen fremgår, at banken står registreret som meddelelseshaver, og at banken den 1. september 2009 blev registreret som underpanthaver vedrørende pantebrevet. Af udskriften fremgår endvidere, at pantebrevet var ”overført fra gammelt system”, men at ejerpantebrevet ikke er konverteret til et digitalt pantebrev.

Banken har anført, at registreringen af banken som underpanthaver den 1. september 2009 skete automatisk i forbindelse med overgangen fra papirtinglysning til digital tinglysning. I e-mail af 25. november 2013 anmodede banken Tinglysningsretten om svar på følgende:

”… Så vidt jeg husker det, så blev alle ejerpantebreve i tingbogen med meddelelsespåtegning automatisk konverteret til underpant i forbindelse med overgangen til digital tinglysning. Jeg har desværre ikke kunnet finde noget på skrift herom, som beskriver denne fremgangsmåde, hverken i lovforarbejderne, bekendtgørelser m.v. eller på Tinglysning.dk. … Jeg skal derfor forespørge om Tinglysningsretten kan bekræfte denne praksis.”

I e-mail af samme dag svarede Tinglysningsretten blandt andet:

”Banken [har] ikke kunnet foretage tinglysning af underpant den 1. september 2009, idet jeg henviser til at digital tinglysning blev åbnet den 8. september 2009 og ændringen af tinglysningsloven med regler om underpant trådte først i kraft ved denne lejlighed.

Ved konvertering fra den tidligere edb-tingbog til digital tingbog, blev de enkelte ejerpantebreve konverteret med meddelelseshaver som underpanthaver. Det fremgår klart af tingbogsattest, at pantebrevet er konverteret, og endnu vigtigere … at pantebrevet ikke er konverteret til digitalt dokument/digitaliseret i medfør af lov om digital tinglysning. … for at få pantebrevet digitaliseret/konverteret til digitalt ejerpantebrev må en autoriseret anmelder være i besiddelse af det … Alternativt må ejerpantebrevet i original stand indsendes til Tinglysningsretten med erklæring om rettighedshavere”

Parternes påstande

Den 30. oktober 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal dække omkostninger ved mortifikation af ejerpantebrevet og udstedelse af erstatningspantebrev på 270.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken er tinglyst som underpanthaver den 1. september 2009, hvorfor det må formodes, at banken var i besiddelse af pantebrevet i 2009.

Banken er den nærmeste til at sikre sig bevis for udlevering af pantebrevet til A. Banken har således bevisbyrden for, at pantebrevet er sendt til A. Banken har ikke dokumenteret dette. Der er ingen kvitteringer fra postvæsenet eller anden dokumentation herfor. Banken kan ikke blot udokumenteret henvise til, at banken ikke har haft hånd-underpant i pantebrevet i de seneste 10 år.

Ved en eventuel udlevering af pantebrevet havde banken pligt til at aflyse meddelelsespåtegningen, så tingbogens udvisende var retvisende. Det har formodningen imod sig, at pantebrevet blev udleveret til A, da banken ikke har aflyst meddelelsespåtegningen, jf. retsplejelovens § 561. Banken er den nærmeste til at sørge for aflysning. Det bør komme banken til skade, at banken ikke aflyste påtegningen. Ved den manglende aflysning bærer banken risikoen for en tvist om, hvor pantebrevet måtte befinde sig.

Danske Bank har anført, at banken ikke har haft ejerpantebrevet liggende til sikkerhed for et engagement med A indenfor de seneste 10 år, hvorfor der, jf. Ankenævnets praksis, må være en formodning om, at pantebrevet er udleveret til A.

Banken fik samtidig med tinglysningen af ejerpantebrevet den 4. oktober 1976 tinglyst en meddelelses- og fuldmagtspåtegning på ejerpantebrevet. Meddelelsespåtegningerne blev ikke aflyst, når banken frigav pantsætningen, da aflysningen ikke havde pantmæssig betydning, og da en aflysning ville medføre omkostninger for kunden.

I forbindelse med overgangen fra papirtinglysning til digitaltinglysning har Tinglysningsretten konverteret meddelelsespåtegningen til banken til et ”foreløbigt” underpant den 1. september 2009.

Af e-mailen af 25. november 2013 fra Tinglysningsretten fremgår således, at Tinglysningsretten i forbindelse med overgangen fra papirtinglysning til digitaltinglysning automatisk har konverteret ejerpantebreve med meddelelsespåtegninger, således at en meddelelsesberettiget blev indsat som ”foreløbig” underpantshaver. Det fremgår endvidere af e-mailen, at et underpant i et ejerpantebrev bliver berigtiget eller slettet af Tinglysningsretten, hvis ejerpantebrevet efterfølgende fysisk indsendes til Tinglysningsretten til endelig digitalisering.

Ejerpantebrevet er ikke blevet endeligt digitaliseret, hvorfor banken fortsat fremstår som ”foreløbig” underpanthaver i ejerpantebrevet.

Banken har oplyst, at banken ikke længere har en registrering af, at pantebrevet har ligget til sikkerhed for et engagement med A, og at dette betyder, at banken ikke de seneste 10 år har haft sikkerhed (hånd-underpant) i ejerpantebrevet.

Ankenævnet finder på baggrund heraf, at det må lægges til grund, at engagementet, som ejerpantebrevet oprindeligt blev stillet til sikkerhed for, blev indfriet for mere end 10 år siden. Ankenævnet finder herefter, at det ikke på nuværende tidspunkt kan pålægges banken at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til klageren. Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Registreringen af banken som underpanthaver den 1. september 2009 findes ikke at kunne føre til et andet resultat, da det på baggrund af de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at registreringen af banken som underpanthaver skete automatisk som led i gennemførelsen af den digitale tinglysning i september 2009.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.