Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod krav om indfrielse af gæld i henhold til frivilligt forlig indgået i 1986.

Sagsnummer: 144/2007
Dato: 28-12-2007
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Inkasso - hæftelse
Inkasso - passivitet
Ledetekst: Indsigelse mod krav om indfrielse af gæld i henhold til frivilligt forlig indgået i 1986.
Indklagede: ebh | finansservice
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes krav om indfrielse af gæld i henhold til et frivilligt forlig indgået i 1986.

Sagens omstændigheder.

Den 29. september 1986 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter hun erkendte at skylde stormagasinet M 11.418,76 kr. med tillæg af omkostninger på 5 kr., i alt 11.423,76 kr. med tillæg af renter 2,5 % pr. måned fra den 1. oktober 1986. Gælden skulle afvikles med en månedlig ydelse på 800 kr.

Den 31. august 1987 blev sagen af M overgivet til inkasso ved advokat.

Ifølge en opgørelse pr. den 27. juni 1988 var der betalt 200 kr. på gælden.

Den 22. september 1988 blev der foretaget en fogedforretning i Københavns Byrets fogedafdeling, hvor gælden blev opgjort til 16.198,42 kr., og hvor klageren afgav insolvenserklæring.

Ifølge en opgørelse pr. den 9. november 1990 var der betalt 2.725 kr. på gælden, som herefter blev opgjort til 21.121,43 kr.

Den 21. november 1990 blev klageren indkaldt til at møde den 3. januar 1991 i fogedretten i Brøndby vedrørende M's fordring, som blev opgjort til 21.521,43 kr. inkl. retsafgift (390 kr.). På mødedatoen blev gælden opgjort til 22.121,43 kr. i fogedretten, og klageren afgav insolvenserklæring.

Ved skrivelse af 27. februar 2007 meddelte indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren, at man havde fået overdraget M's krav mod hende, og at man anmodede hende om at betale gælden, der blev opgjort således:"…

Krav pr. 01/10/1986

kr.

11.418,76

Renter 2,50% pr. måned

kr.

20.053,20

Skyldige omkostninger

kr.

5,00

Indbetalinger i alt

kr.

- 2.925,00

I alt

kr.

28.551,96

…"

Den 7. maj 2007 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Indklagede har under sagen nedsat sit krav til 15.697,70 kr., svarende til 11.418,76 kr. med tillæg af procesrente i 5 år, 4.273,94 kr., og omkostninger, 5 kr.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal frafalde kravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke har nogen erindring om det krav, som indklagede gør gældende.

Hun mener ikke at skylde indklagede noget beløb og har nu - efter mere end 16 år - ikke mulighed for at vurdere beløbets rigtighed eller dokumentere foretagne indbetalinger.

Det er uacceptabelt og udtryk for et forsøg på spekulation i forældelsesreglerne, at indklagede efter så mange år pludselig meddeler, at hun skylder et større beløb.

Indklagede har udvist rettighedsfortabende passivitet, jf. Østre Landsrets kendelse refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1430, hvor et krav efter 13 års passivitet ikke kunne inddrives.

Indklagede har anført, at klagerens gældsforpligtelse er underlagt 20-årig forældelse og således fortsat består.

Klageren er ikke blevet bibragt nogen berettiget forventning om, at gælden var bortfaldet. Det forhold, at klageren ikke har modtaget henvendelser om gælden i 16 år, berettiger ikke klageren til at opfatte gælden som indfriet eller bortfaldet - ej heller ved passivitet. Dette understøttes af Ankenævnets praksis.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Et medlem - Niels Bolt Jørgensen, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler:

Ankenævnet behandler klager, der udspringer af et kundeforhold mellem klageren og et pengeinstitut.

Denne klage drejer sig om gæld hidrørende fra køb i et stormagasin. Uanset at fordringen senere er overdraget til et inkassofirma, der ejes af et pengeinstitut, finder jeg, at det falder uden for Ankenævnets kompetence at behandle en sådan klage. Jeg stemmer således for, at sagen afvises.

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Carsten Holdum og Jørn Ravn - udtaler:

Den fordring, som denne sag vedrører, gøres gældende mod klageren af et datterselskab af et pengeinstitut, og vi finder derfor, at Ankenævnet har kompetence til at behandle klagen, jf. § 2, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Ved det frivillige forlig af 29. september 1986 erkendte klageren at skylde 11.423,76 kr. med tillæg af renter 2,5 % pr. måned fra den 1. oktober 1986.

Hovedstolen på 11.423,76 kr. er omfattet af reglen om 20-årig forældelse i Danske Lovs 5-14-4. Klageren blev mindet om gælden i hvert fald den 22. september 1988, hvor hun afgav insolvenserklæring i fogedretten, og efterfølgende ved indklagedes skrivelse af 27. februar 2007. Der er derfor ikke sket forældelse af hovedstolen.

Ved opgørelsen af kravet har indklagede taget højde for, at renter, der har været forfaldne i mere end 5 år, er forældede, jf. forældelsesloven af 1908.

Sammenholdt med forældelsesreglerne kan den forløbne tid ikke i sig selv begrunde, at kravet skulle være fortabt ved passivitet. Vi finder endvidere ikke, at klageren er blevet bibragt en forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren har indfriet gælden.

Det lægges som anført af indklagede til grund, at indbetalingerne på i alt 2.925 kr. blev anvendt til afskrivning på de på indbetalingstidspunkterne forfaldne renter.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.