Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med optagelse af afdragsfrie 10-årige inkonvertible realkreditlån eller som følge af mangelfuld opfyldelse af en gældsplejeaftale

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank Danmark i forbindelse med, at klagerne optog to afdragsfrie 10-årige inkonvertible realkreditlån, eller som følge af en mangelfuld opfyldelse af en indgået gældsplejeaftale, har pådraget sig et erstatningsansvar.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og K modtog via Nordea Bank Danmark et lånetilbud af 23. marts 2005 om et realkreditlån i forbindelse med parrets køb af lejlighed. Parret kurssikrede lånet til kurs 100,125. Af lånetilbuddet fremgår:

"…

På de følgende sider vises for det tilbudte lån:

-Særlige forbehold og betingelser.

-Øvrige oplysninger og betingelser.

-Specifikation med nøgletal og detaljer.

…"

Af den tilknyttede "Specifikation …" fremgår:

"… [side 1:]

Obligationslån stående

Med hensyn til de enkelte ydelser, disses antal og forfaldstidspunkter samt aftalens varighed og betingelser for opsigelse, henvises der til pantebrevets bestemmelser og vedlagte amortiseringsplan.

…

Øvrige forhold for lånet

Lånet er stående indtil 31. december i det år, der ligger 9 år efter lånets udbetaling, hvor lånet forfalder i sin helhed – se vedlagte amortiseringsplan. Udbetales det tilbudte lån i december måned, forlænges ovennævnte frist til 10 år. Lånet er baseret på inkonverterbare obligationer. …

…

Indfrielsesvilkår

Ekstraordinær indfrielse/nedbringelse kan ske på to måder:

Af et "Standardiseret Europæisk Informationsblad" tilknyttet lånetilbuddet fremgår:

"…

[side 2:]

12. Førtidig eller ekstraordinær indfrielse

Lånet er ydet på baggrund af inkonverterbare stående obligationer, og kan derfor alene ekstraordinært indfries helt eller delvis ved til Nordea Kredit at indlevere obligationer, svarende til obligationsrestgælden eller det delvise beløb hvormed lånet ønskes nedbragt, i samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed lånet er effektueret.

I det sidste år i lånets løbetid kan lånet i perioden indtil den 30. november indfries helt eller delvist ved at indbetale det beløb til Nordea Kredit, der kræves til hel eller delvis indfrielse af obligationsrestgælden til pari, med tillæg af omkostninger herunder eventuelle differencerenter.

…"

Den 19. april 2005 underskrev klagerne et pantebrev vedrørende realkreditlånet. Af pantebrevet fremgår:

" [side 1]

PANTEBREV

Obligationslån – stående

Lånet er udbetalt på baggrund af inkonverterbare stående obligationer

…

[side 2]

Den 7. december 2005 modtog klagerne via banken endnu et lånetilbud om et 10-årigt afdragsfrit realkreditlån. Dette lån var også baseret på inkonverterbare obligationer. Hovedstolen var 156.000 kr. Parret kurssikrede lånet til kurs 103,125. Klagerne underskrev den 15. december 2005 pantebrevet vedrørende realkreditlånet.

Den 5. januar 2006 indgik klagerne en "Gældsplejeaftale" med banken. Af aftalen, der er på 5 sider, fremgår på side 1:

"…

Aftalen indebærer, at banken overvåger jeres realkreditlån og kontakter jer, hvis en aftalt besparelse, kurs, eller rente kan opnås. I skal derefter tage stilling til, om I ønsker at gennemføre omlægningen.

Hvis banken i øvrigt skønner, at en omlægning er fordelagtig, vil vi også kontakte jer.

…

Belåningen fremgår af et separat bilag med en markering af, hvilke lån der er omfattet af overvågningen.

Hvis vi aftaler at ændre kravene til besparelse eller kriterierne, eller hvis jeres lån i ejendommen ændres, får I et nyt bilag som bekræftelse på ændringerne. Det nye bilag gælder fra det tidspunkt, det er udskrevet.

…"

På aftalens side 4 er angivet plads til parternes underskrifter. Af side 5 med overskriften "Bilag til Gældsplejeaftale" fremgår:

"…

Bilagsdato 05-01-2006

…

Dette bilag erstatter eventuelle tidligere bilag til gældsplejeaftale af den 05-01-2006

…

Ejendom …

…"

Banken har anført, at banken ved tre lejligheder rettede henvendelse til klagerne med forslag om omlægning af realkreditlånene. Banken har til støtte herfor fremlagt tre prints fra bankens system i sammenhæng med kopier af tre breve, som automatisk blev sendt til klagerne. Brevene er dateret den 13., 21. og 27. juni 2007. Det fremgår, at lånene kan indfries til henholdsvis kurs 94,02; 95,00 og 94,29. Klagerne bestrider at have modtaget brevene.

Banken har videre anført, at klagerne den 4. juli 2007 i forlængelse af brevene blev telefonisk kontaktet for at høre, hvorvidt de ønskede at omlægge, hvilket ikke var tilfældet. Det blev aftalt at regulere kursen i gældsplejeaftalen ned til 90. Banken har til støtte herfor fremlagt et print fra bankens system samt kopi af et "Bilag til Gældsplejeaftale" med dateringen "16-11-2010", hvoraf der fremgår en maksimal indfrielseskurs på 90. Klagerne bestrider, at en sådan aftale er blevet indgået og har anført, at bankens fremlagte materiale ikke kan anses som dokumentation herfor.

Af brev af 8. november 2010 fra klagernes advokat til banken fremgår:

"…

På vegne af mine klienter, … [K] og … [M], skal jeg herved klage over manglende rådgivning i forbindelse med optagelse af inkonvertibelt realkreditlån, samt manglende overholdelse af gældsplejeaftale.

Sagens omstændigheder er følgende:

I forbindelse med mine klienters køb af lejlighed, indledte de i februar 2005 forhandlinger med … [banken] med henblik på bl.a. at finansiere boligkøbet med realkreditlån. Mine klienter var på daværende tidspunkt begge studerende på hhv. 24 og 25 år og førstehåndskøbere med den manglende viden og erfaring dette indebar om, hvilke lånemuligheder og- betingelser der forelå.

Under de indledende møder før låneoptagelsen, lagde mine klienter særlig vægt på, at de ønskede et sikkert lån med kontinuitet i de faste udgifter. De gjorde desuden opmærksom på, at de ikke forventede at bo i lejligheden i mere end 5 år.

På baggrund af mine klienters oplysninger, anbefalede bankrådgiver[en] …, at finansiere købet med et 4% obligationslån med 10 års afdragsfrihed. Begrundelsen for netop denne låneform var, efter mine klienters forståelse, at kursen på obligationerne ved tidspunktet for låneoptagelsen var særlig favorabel. De særlige indfrielsesvilkår som følger af lånoptagelse ved inkonvertible obli[ga]tionslån blev på intet tidspunkt fremhævet i den mundtlige rådgivning vedr. lånoptagelsen.

…

Da lejligheden solgtes i juli 2010 valgte mine klienter dog at flytte deres engagement i Nordea til en ny bank, som assisterede med salg og køb af boligen, samt afviklingen af engagementet hos Nordea, herunder indfrielse af obligationslånene. Først efter afviklingen af obligationslånene blev mine klienter opmærksom på de særlige indfrielsesvilkår som gjaldt for de inkonvertible obligationslån.

…

Der gøres som følge af ovenstående herefter gældende:

- at Nordea, som udgangspunkt, ikke har ydet en tilstrækkelig rådgivning, som det var dem pålagt efter dagældende god skik-bekendtgørelse nr. 1046 af 27/10/2004 § 5, stk. 2, 2. pkt.

•herefter burde … [banken] bl.a. have sikret, at min[e] klienter var indforstået med de risici, som følger af de særlige indfrielsesvilkår som var gældende for de udstedte lån. …

…

- at … [realkreditinstituttet] ikke har overholdt den, for mine klienter, centrale forpligtigelse i gældsplejeaften om at blive underrettet, når kurserne på obligationerne … var lig med eller mindre end kurs 95,00 …

- at Nordea har handlet erstatningspådragende,

- at dette har medført, at mine klienter har lidt et tab svarende til forskellen mellem den reelle indfrielse af hovedstolen og det potentielt mest fordelagtige indfrielsestidspunkt, som kunne være foretaget, såfremt mine klienter var blevet rettidigt underrettet, herefter opgjort som følger:

…

Som følge af ovenstående skal jeg bede dem drage omsorg for, at der senest d. 30.11.2010 overføres

kr. 239.961,35

… til min klientkonto …

…"

Ved brev af 22. november 2010 afviste banken kravet fra klagernes advokat. Banken henviste til, at banken inden lånoptagelsen havde ydet klagerne rådgivning herunder om risikoen for kursstigninger ved førtidig indfrielse, og at klagerne havde accepteret dette, samt at banken ved tre breve i henhold til gældsplejeaftalen havde orienteret klagerne om, at det aftalte kursniveau var nået.

I den følgende korrespondance fastholdt parterne deres standpunkter.

Parternes påstande.

Klagerne har den 28. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale dem 239.961,35 kr.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at banken, som udgangspunkt, ikke har ydet en tilstrækkelig rådgivning.

Ankenævnets afgørelse i 299/2005 er ikke relevant for afgørelsen af deres klage, da de konkrete omstændigheder afviger væsentligt herfra som følge af den indgåede gældsplejeaftale.

Banken har ikke opsagt gældsplejeaftalen, og der er ikke indgået en ny aftale til erstatning heraf.

Alle væsentlige aftaler mellem en kunde og et pengeinstitut skal fastholdes på skrift.

Banken har bevisbyrden for, at der er indgået en ny gældsplejeaftale med angivelse af kurs 90.

Banken har ikke løftet bevisbyrden for at have overholdt den for dem centrale forpligtelse i gældsplejeaftalen om at blive underrettet, når obligationernes kurs var lig med eller mindre end 95.

De har ikke modtaget bankens breve og har ikke haft anledning til at reklamere over noget som helst, da de var af den opfattelse, at den oprindelige aftale fortsat var gældende.

Det eneste sted, hvor kurs 90 er angivet, er i bilaget til gældsplejeaftalen med datoen "16.11.2010", som er sendt til dem længe efter, at kundeforholdet er ophørt og efter, at sagen er anlagt ved Ankenævnet. Det savner mening at anføre dette som en ændring af gældsplejeaftalen.

De har - som en naturlig følge af den indgåede gældsplejeaftale - ikke holdt sig ajour med kursen på obligationerne i forventning om, at banken ville underrette dem, såfremt kursen måtte undergå den aftalte grænse på 95, hvorefter en låneomlægning ville være en relevant overvejelse.

Banken har handlet erstatningspådragende og har påført dem et tab svarende til forskellen mellem den reelle indfrielse og det potentielt mest fordelagtige indfrielsestidspunkt, som kunne være foretaget, såfremt de var blevet retmæssigt underrettet.

Det bestrides, at sagen skulle være forældet, da fejlen er sket, da banken forsømte at orientere dem om, at kursen var kommet under 90. Dette skete flere gange bl.a. i årene 2007 og 2008.

Det er ikke bestridt, at der er tale om lån med særlige indfrielsesvilkår.

Det bestrides, at deres økonomi skulle have været stram. Deres eneste begrundelse for valget af lånene var at have faste ydelser og at kende deres udgifter i stedet for at vælge et ""flexlån".

Nordea Bank Danmark har principalt anført, at klagernes krav er forældet. Låneoptagelsen med tilhørende rådgivning fandt sted i marts og november 2005, og klagen er modtaget i Ankenævnet den 28. december 2010.

Subsidiært har banken bl.a. anført, at der ikke foreligger fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivningen omkring de to lån. Efter en gennemgang af de forskellige alternativer med tilhørende fordele og ulemper foretrak klagerne at lægge hovedvægten på den lave faste rente i de første 10 år, som er styrken ved inkonvertible lån. Dette stemmer godt med, at økonomien var stram.

Det fremgår tydeligt af lånetilbud, pantebreve og af det Standardiserede Europæisk Informationsblad, at lånene var inkonvertible samt betydningen heraf. At kursen på lånene kunne bevæge sig over 100, blev allerede illustreret ved afregningen af lånene.

Forløbet vedrørende låneoptagelsen adskiller sig ikke fra Ankenævnets afgørelse i 299/2005.

Det må anses for bevist, at banken sendte de tre varslingsbreve til klagerne, og at de blev modtaget. Der er ikke i den forbindelse godtgjort fejl eller uregelmæssigheder herunder i postomdelingen. Klagerne har i øvrigt fortabt adgangen til at basere et eventuelt krav på ikke-efterlevelse af gældsplejeaftalen på grund af manglende reklamation.

Det må anses for bevist, at der blev truffet aftale om, at kursgrænsen i aftalen skulle sænkes til 90. Det savner mening at fortsætte med en kursgrænse, der ligger over det gældende kursniveau. Reaktionen må enten være konvertering eller en sænkning af grænsen som sket. Brevene til klagerne afspejler dette.

Banken har ved bilaget til gældsplejeaftalen fra juli 2007 opfyldt god skik-reglen om, at væsentlige aftaler skal foreligge skriftligt, da bilaget bekræfter den justering af kursgrænsen, som blev telefonisk aftalt den 4. juli 2007. Den fremlagte genudskrift fra gældsplejesystemet svarer til den justerede aftale bortset fra adressefelt og datering.

Klagerne har i deres tabsopgørelse valgt det for dem mest gunstige tidspunkt for beregning af kursdifferencen. Denne opgørelsesform bestrides. Udgangspunktet begrænses tidsmæssigt af almindelige reklamationsregler baseret på en pligt til som minimum at følge den overordnede kursudvikling. Denne fremgår blandt andet af de årlige opgørelser, som klagerne har modtaget og af den offentlige omtale af den faldende rente.

Banken forstår klagernes indlæg under sagens forberedelse således, at klagen begrænses til spørgsmålet om overholdelse af gældsplejeaftalen. Banken vil derfor ikke uddybe oplysningen om klagernes stramme økonomi som baggrund for valget af låntype.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at nævnets kompetence alene omfatter formueretlige tvister, dvs. civilretlige krav.

Reglerne om "god skik" for finansielle virksomheder (nu bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011) er et offentligretligt regelsæt, som er under tilsyn af Finanstilsynet. Reglerne kan imidlertid efter omstændighederne få betydning for fastlæggelsen af det erstatningsretlige ansvarsgrundlag i en sag ved Ankenævnet.

Ankenævnet bemærker, at af lånetilbud, pantebrev og det standardiserede Europæiske Informationsblad fremgår, at de inkonvertible lån alene kunne indfries ekstraordinært ved indlevering af obligationer (bortset fra det sidste år af løbetiden).

Ankenævnet bemærker videre, at lånene blev udbetalt til overkurs samt at banken har anført, at klagerne blev rådgivet om lånenes karakteristika.

Klagerne har under sagens forberedelse anført, at det ikke bestrides, at der er tale om lån med særlige indfrielsesvilkår, men at banken ikke har overholdt den indgåede gældsplejeaftale.

Ankenævnet finder det sandsynliggjort, at banken sendte de tre fremlagte breve og det fremlagte "Bilag til Gældsplejeaftale" til klagerne og at bilaget var en bekræftelse på en justering af kursgrænsen, som blev telefonisk aftalt den 4. juli 2007.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at banken i forhold til gældsplejeaftalen har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.