Indsigelse mod hæftelse for netbankoverførsel foretaget i forbindelse med bedragerisk opkald.
| Sagsnummer: | 149 /2023 |
| Dato: | 30-11-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Tina Thygesen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for netbankoverførsel foretaget i forbindelse med bedragerisk opkald. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen omhandler indsigelse mod hæftelse for netbankoverførsel foretaget i forbindelse med bedragerisk opkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån og Spar Bank, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Den 26. november 2022 foretog klageren en netbankoverførsel på 46.000 kr. til en modtagerkonto -819 i et andet pengeinstitut.
Om baggrunden for overførslen har klageren oplyst, at hun blev kontaktet telefonisk af en person, P, der udgav sig for at være fra Rigspolitiets IT-afdeling. P oplyste, at hendes konto var ved at blive hacket af person, som politiet havde kendskab til i forvejen. Efter længere tids samtale sagde P, at det vigtigste var at sikre klagerens penge, hvilket skulle ske ved overførsel til et sikkerhedsdepot. Klageren indvilligede i at foretage en overførsel til sikkerhedsdepotet, og P instruerede hende til, at logge på netbank og foretage en overførsel til det af P angivne kontonummer. Hun videregav ikke kort- eller kontooplysninger i forbindelse med telefonsamtalen.
Banken har oplyst, at klageren benyttede sin personlige sikkerhedsforanstaltning ved transaktionen, og at bogføringen skete korrekt og blev korrekt registreret.
Banken kontaktede det kontoførende pengeinstitut for modtagerkontoen, og det lykkes banken at få tilbageført 22.930 kr.
Banken har oplyst, at der i sagen ikke blev sendt en Tro- & love erklæring til klageren fordi klageren ikke på tro & love ville kunne erklære, ikke at have foretaget den i sagen omhandlende transaktion. Klager erkender, at transaktionen er udført af klageren selv.
Klageren rettede henvendelse til banken og gjorde krav på tilbageførsel af beløbet. Banken afviste klagerens krav.
Den 23. januar 2023 gjorde klageren over for banken indsigelse mod bankens afvisning. Hun anførte om hændelsesforløbet blandt andet følgende:
”Lørdag den 26.november ved 16-tiden bliver jeg ringet op på min mobiltelefon fra hemmeligt nummer. Vedkommende siger, at han ringer fra Rigspolitiets IT-afdeling. Han opgiver sit navn, [navn], og sit tjenestenummer [B]. Han oplyser, at min bankkonto er ved at blive hacket. Han ved dette, da han er i kontakt med NETS omkring en person, som politiet kender i forvejen, og at de nu kan se, at han er ved at hacke sig ind i min netbank. Jeg er i kontakt med svindleren i en god times tid, og i dette tidsrum går han hele tiden ud og ind af samtalen under påskud af at være i kontakt med NETS og blandt andet oplyse dem om, at jeg ikke er ved at lave nogen overførsel. Han spørger også til, om jeg har tilknytning til [By] og nævner en bestemt adresse og et bestemt navn, da han kan se, at hackeren måske befinder sig der, og om jeg kender denne person? Efter lang tids samtale, siger han, at det vigtigste lige nu er at sikre mine penge, og det kan vi gøre ved at overføre dem til et sikkerhedsdepot. Han forklarer, at politiet har aftaler med forskellige banker om sikkerhedsdepoter, hvor de kan flytte penge rundt mellem forskellige banker for at hackerne ikke skal kunne spore dem. Jeg indvilger i at overføre til sikkerhedsdepotet. Han vender herefter tilbage til NETS og oplyser, at jeg vil overføre til sikkerhedsdepotet, så de ved, at der ikke er noget mistænkeligt ved den kommende straksoverførsel. Herefter beder han mig om at gå på min egen netbank og oplyser mig så om konto og registreringsnummer, [-819], [Pengeinstitut], hvorefter jeg overfører 46.000 til den oplyste konto. Jeg videregiver således hverken kort- eller kontooplysninger eller kode fra NETS. Overførslen laves kl.17.05. Han beder mig efterfølgende om at slukke for både min telefon, Ipad og computer i to timer for at være sikker på, at der ikke kan ske mere. Han vil herefter kontakte mig, når jeg har tændt telefonen igen. Han har naturligvis ikke kontaktet mig igen.”
Parternes påstande
Den 26. februar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal tilbageføre 23.070 kr.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken skal ligestille hende med en forurettet part ved en uautoriseret transaktion.
Uanset om man opgiver personoplysninger til en svindler, og dermed muliggør, at svindleren foretager transaktioner, eller man, som i hendes tilfælde, selv foretager transaktionen, er man som offer blevet talt ind i en tilstand af fejlagtig tillid og tiltro til svindlerens påståede hjælp i en, af svindleren, opdigtet situation, hvor man er i risiko for at miste sine penge.
Banken fastholder en praksis, hvor det juridiske begreb ”autoriseret transaktion” tillægges afgørende betydning for udfaldet af afgørelsen, fremfor at se på lovens formål om at beskytte forbrugere mod anseelige økonomiske tab som følge af svindel. Denne praksis medfører en ulige retssikkerhed, hvor man som forurettet part kan udsættes for samme manipulation og svindel, men kun i tilfælde af autoriseret transaktion hæfter for det fulde beløb.
Hun ønsker, at banken foretager en ny vurdering, der tager højde for den nye svindelmetode og ligestiller de forurettede parter ved uautoriserede og autoriserede transaktioner.
Hun er enig, at kravet efter tilbageførslen af 22.930 kr. udgør 23.070 kr.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv gennemførte transaktionen ved brug af sin personlige sikkerhedsforanstaltning, hvilket klageren har erkendt.
Transaktionen skete med klagerens medvirken og samtykke, og betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder ikke anvendelse.
Klageren afgav ikke sine personlige oplysninger, og betalingen er ikke foretaget af en uautoriseret tredjemand, idet klageren selv iværksatte og godkendte transaktionen.
Det påhviler klageren at bevise, at der forelå ”andres uberettigede anvendelse” af betalingstjenesten, jf. betalingslovens § 82 om uautoriserede transaktioner, og klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at Ankenævnet bør afvise sagen, da det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån og Spar Bank, hvor hun havde en konto og netbankad-gang.
Den 26. november 2022 foretog klageren en netbankoverførsel på 46.000 kr. til en modtagerkonto -819 i et andet pengeinstitut.
Om baggrunden for overførslen har klageren oplyst, at hun blev kontaktet telefonisk af en person, P, der udgav sig for at være fra Rigspolitiets IT-afdeling. P oplyste, at hendes konto var ved at blive hacket af person, som politiet havde kendskab til i forvejen. Efter længere tids samtale sagde P, at det vigtigste var at sikre klagerens penge, hvilket skulle ske ved overførsel til et sikkerhedsdepot. Klageren indvilligede i at foretage en overførsel til sikkerhedsdepotet, og P instruerede hende til, at logge på netbank og foretage en overførsel til det af P angivne kontonummer. Hun videregav ikke kort- eller kontooplysninger i forbindelse med telefonsamtalen.
Klageren har anført, at banken skal foretage en ny vurdering, der ligestiller forurettede parter ved uautoriserede og autoriserede overførsler.
Banken har anført, at klageren selv gennemførte overførslen, og at der derfor er tale om en autoriseret overførsel.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Jonas Thestrup Nielsen og Karin Sønderbæk – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Elizabeth Bonde – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder NemID-oplysninger/MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en beta-lingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, net-op er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en ana-logi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af be-talingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 15.070 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.