Indsigelse om, at opsigelse af prioritetslån ikke var modtaget og mod forhøjelse af rente. Spørgsmål om varsel for renteforhøjelse på baggrund af, at klageren ikke længere opfyldte betingelserne for at være tilmeldt bankens fordelsprogram.
| Sagsnummer: | 285/2019 |
| Dato: | 22-01-2020 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Kristian Ingemann Petersen, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse om, at opsigelse af prioritetslån ikke var modtaget og mod forhøjelse af rente. Spørgsmål om varsel for renteforhøjelse på baggrund af, at klageren ikke længere opfyldte betingelserne for at være tilmeldt bankens fordelsprogram. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at opsigelse af prioritetslån ikke var modtaget og mod forhøjelse af rente. Spørgsmål om varsel for renteforhøjelse på baggrund af, at klageren ikke længere opfyldte betingelserne for at være tilmeldt bankens fordelsprogram.
Sagens omstændigheder
Klageren indgik den 14. december 2009 en aftale med Nordea Danmark om et Nordea Prioritetslån -020, der var et stående 30-årigt lån med en hovedstol på 1.230.000 kr. med et tilhørende direkte pantebrev i hendes ejendom udstedt til banken og en tilhørende grundkonto -962. Vilkårene for lånet var aftalt i pantebrevet, og det fremgik af pantebrevet, at lånet blev forrentet med en variabel rente på for tiden 5,25 %. Renten blev fastsat på grundlag af renten på indskudsbeviser, som til enhver tid fastsættes af Danmarks Nationalbank med et variabelt tillæg på 4,25 %. På tidspunktet for lånets etablering udgjorde indskudsbevisrenten 1 % om året. Følgende var endvidere anført i pantebrevet:
”Ændring af tillæg
Kreditor kan ændre tillægget i overensstemmelse med kreditors til enhver tid værende ret til at ændre rente, jf. kreditors Generelle vilkår for privatkunder
Tillægget afhænger af debitors til enhver tid gældende placering i kreditors Fordelsprogram.”
Af aftalen om prioritetslånet fremgik, at provenuet af lånet blev udbetalt til en ”Grundkonto Nordea Prioritet”, og at indlånsrenten fulgte udlånsrenten for den del af indeståendet, der blev modsvaret af gælden på lånet. I overensstemmelse med det i pantebrevet anførte om lånet, var det ligeledes anført, at indlånet blev forrentet med en variabel rente på for tiden 5,25 % om året, der blandt andet bestod af et variabelt tillæg på 4,25 %. Følgende var endvidere anført: ”Rentetillægget afhænger af min/vores til enhver tid gældende placering i Nordea Vilkår for Fordelsprogrammet.”
Klagerens tidligere samlever, M, afgav selvskyldnerkaution for prioritetslånet.
Fra starten af 2012 til 2015 afholdt banken både møder og korresponderede med klageren i anledning af, at der var gentagne overtræk og restancer på prioritetslånet. Banken sendte flere rykkerskrivelser og varsler om opsigelse af prioritetslånet til klageren. Den 22. april 2015 og den 11. september 2015 sendte banken påkrav til klageren med oplysning om, at hele restgælden ville kunne kræves indfriet, såfremt restancen på 64.098,42 kr. ikke blev betalt inden fristens udløb.
Den 9. november 2015 sendte banken et brev til klageren, hvori den opsagde prioritetslånet til fuld indfrielse. Det skyldige beløb inkl. renter udgjorde 1.316.411,49 kr., og beløbet skulle betales senest den 23. november 2015. Banken oplyste, at hvis den opsagte konto var en Nordea Prioritet, ville renten følge den til enhver tid aftalte rente i pantebrevet og klagerens placering i fordelsprogrammet. Af opsigelsen fremgik endvidere følgende:
”Opsigelse af aftaler
…
Vi opsiger din tilmelding til Fordelsprogrammet til den 21. 12. 2015, jf. de generelle vilkår for Fordelsprogrammet.
…
Herefter vil rentevilkårene på dine konti (udover inkassokonti) og pri-sen på dine serviceydelser følge bankens basispriser.
…”
Af bankens Generelle vilkår for Fordelsprogrammet gældende fra den 1. juni 2008 fremgik blandt andet:
”Udmelding og opsigelse
...
Hvis en kunde, der er tilmeldt alene eller som del af en familie, mislig-holder sine aftaler med banken, Nordea Kredit eller Nordea Liv & Pension, kan banken opsige tilmeldingen til Fordelsprogrammet med 1 måneds varsel.
…”
Banken har oplyst, at renten på prioritetslånet den 4. januar 2016 steg til en debitorrente på 7,978 % om året som følge af bankens opsigelse af klagerens tilmelding til fordelsprogrammet.
Sagen blev efter opsigelsen overgivet til bankens inkassoafdeling. Banken har op-lyst, at klageren sendte en mail til banken den 20. november 2015, hvori hun bekræftede at have modtaget opsigelsen og oplyste, at hun ikke kunne betale inden fristens udløb, men ønskede at indgå en aftale med banken. Banken har i den forbindelse fremlagt en tekst, der fremtræder som en meddelelse afsendt af H til banken den 20. november 2015, og som er udskrevet på papir med bankens logo. Der er ingen oplysninger om afsendelse af mailen på den fremlagte udskrift.
Klageren har bestridt, at den af banken fremlagte meddelelse af 20. november 2015 er sendt af hende. Hun har til støtte herfor fremlagt en mail af 20. november 2015 fra hende til M, hvoraf følgende fremgik:
”Emne: Lån til indfrielse
[M’s navn], Banken har altså ikke opsagt lånet, jeg har snakket med dem flere gange om at lægge lånet om til et Realkreditlån, det har de afvist da jeg står selv med lånet, de vil have at du også skal stå som ejer af huset.
Jeg har lovet at vi kan afdrage ½ mio. i stedet for at du kommer med på lånet det vil de komme tilbage med.
…”
Til sidst i den ovennævnte mail af 20. november 2015 fra klageren til M gengav klageren en tekst, som hun oplyste var sendt til banken. Der er ingen oplysninger om afsendelse af denne tekst/mailen til banken i den af klageren fremlagte mail til M.
Banken har oplyst, at den ikke kan se, at den har modtaget en mail den 20. november 2015 eller nogen anden dato med den tekst, som er gengivet i klagerens mail til M. Klageren har heller ikke fremlagt en kopi af den mail af 20. november 2015, som hun i sin mail til M anførte, at hun havde sendt til banken.
Banken har endvidere fremlagt en mail af 3. december 2015 fra H til bankens inkassoafdeling. Af mailen fremgik følgende:
”Jeg har den 20.11.2015 mailet til jer vedrørende mit engagement, men har ikke hørt fra jer.
Vil høre om I har modtaget min mail.
Håber vi sammen kan finde en god løsning.”
Klageren har bestridt, at hendes mail af 3. december 2015 til banken var en henvisning til meddelelsen af 20. november 2015 udskrevet på papir med bankens logo, der er fremlagt af banken. Hun har anført, at der var tale om en henvisning til den mail af 20. november 2015, som hun gengav i sin mail af 20. november 2015 til M og sendte til banken samme dag.
Banken har oplyst, at der efterfølgende var en langvarig korrespondance med klageren vedrørende restancerne og en indfrielse af lånet.
Prioritetslånet blev i februar 2019 indfriet af kautionisten, M.
Den 30. maj 2019 gjorde klageren over for banken indsigelse mod, at banken i november 2015 havde opsagt hendes tilmelding til fordelsprogrammet og hævede renten på prioritetslånet.
Den 12. juni 2019 svarede banken klageren, at den havde været berettiget til at hæve renten på prioritetslånet som sket.
Parternes påstande
Den 30. juli 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal anerkende, at prioritetslånet ikke blev gyldigt opsagt den 9. november 2015. Banken skal endvidere anerkende, at renteændringen på prioritetslånet ikke har retsvirkning og tilbagebetale forskellen mellem den oprindelige rentesats og den i brevet af 9. november 2015 varslede rentesats.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at prioritetslånet ikke blev gyldigt opsagt af banken ved brevet af 9. november 2015. Opsigelsen blev sendt til hendes adresse på den pantsatte ejendom med almindelig post. Hun modtog ikke opsigelsen på daværende tidspunkt, idet ejendommen var udlejet, og hun boede et andet sted. Det er banken, der har forsendelsesrisikoen for et opsigelsesbrev.
Det bestrides, at den af banken fremlagte meddelelse af 20. november 2015 udskrevet på papir med bankens logo er sendt af hende. Det bestrides endvidere, at hendes mail af 3. december 2015 til banken indeholdt en henvisning til meddelelsen af 20. november 2015 udskrevet på papir med bankens logo. Der var tale om en henvisning til en anden mail af 20. november 2015, som hun sendte til banken, og som blev gengivet i en mail af 20. november 2015 fra hende til M.
Hun var i kontakt med banken, da lånet var i overtræk, og det blev telefonisk aftalt, at M som kautionist indbetalte 500.000 kr. til banken som en engangsbetaling, og at prioritetslånet og hele hendes øvrige engagement i banken derefter skulle fortsætte på uændrede vilkår.
Prioritetslånet fortsatte herefter på uændrede vilkår i 2015, 2016 og 2017.
På et tidspunkt, hvor banken ikke havde adgang til at opsige prioritetslånet, opsagde den hendes øvrige engagement i banken. Den henviste til den tidligere opsigelse af prioritetslånet i 2015 og krævede, at hele hendes engagement blev indfriet. Banken var på daværende tidspunkt ikke berettiget til at opsige hendes uopsigelige prioritetslån.
På tidspunktet for bankens opsigelse af hendes øvrige engagement var prioritetslånet ikke i overtræk, men var langt under de 1.230.000 kr., som var det oprindelige lånebeløb, Banken gav hende ikke meddelelse om, at lånebeløbet var blevet mindre.
Banken opsagde i november 2015 hendes fordelsprogram og hævde renten på hendes prioritetslån fra 4,75 % til ca. 8 % om året. En sådan renteændring på et 30-årigt boliglån burde være varslet med mere end godt én måneds varsel. Varslingen var i strid med Finanstilsynets god skik bekendtgørelse § 6. En så drastisk ændring af renten burde være givet med minimum seks måneders varsel.
Nordea Danmark har anført, at bankens opsigelse var gyldig og havde retskraft pr. 9. november 2015. Det bestrides, at opsigelsen ikke skulle være kommet frem. Brevet blev sendt med almindelig post til klagerens adresse, som var registreret i bankens systemer, og som fulgte af folkeregistret, og banken fik ikke brevet retur.
Klageren har i en mail til banken af 20. november 2015 implicit bekræftet, at hun havde modtaget opsigelsen. Såfremt klageren ikke havde modtaget opsigelsen, ville hun ikke have haft kendskab til den deri fastsatte frist for indbetaling af det opgjorte beløb.
Klageren har endvidere i en mail af 3. december 2015 til banken henvist til sin tidligere mail af 20. november 2015.
Så vidt det ses, har banken ikke modtaget andre mails fra klageren den 20. november 2015.
Det ændrer ikke på opsigelsens gyldighed og retskraft, at der efterfølgende har været drøftelser og bestræbelser på at finde en mindelig løsning, som kunne være i både klagerens og bankens interesse.
Prioritetslånet var ikke et realkreditlignende lån, og var ikke omfattet af lov om finansiel virksomhed § 53 b, jf. § 48 a, hvorfor der ikke var krav om et varsel på seks måneder i forbindelse med rentestigninger. I øvrigt blev § 48 a først indsat i lov om finansiel virksomhed ved L 2017-06-08 nr. 667, der trådte i kraft den 1. juli 2017. Bestemmelsen var således hverken gældende på det tidspunkt, hvor klageren indgik aftalen om prioritetslånet, eller da renten på lånet blev sat op.
Det fremgik af den dagældende god skik bekendtgørelse for finansielle virksomheder § 6, stk. 4, at ”Ændringer af renter i boligkreditaftaler til ugunst for låntageren må ikke finde sted uden et forudgående varsel, der ikke må være kortere end en måned.” Af den dagældende god skik bekendtgørelse § 38, stk. 2, fremgik endvidere, at § 6, stk. 3 og 4 ikke fandt anvendelse på aftaler indgået inden bekendtgørelsens ikrafttræden, som var den 1. november 2015.
Det var således vilkårene i prioritetslånet, der fandt anvendelse. Banken kunne under henvisning til ”Generelle vilkår for fordelsprogrammet” opsige klagerens fordelsaftale med en måneds varsel ved klagerens misligholdelse af aftaler med banken. Selv om klageren udtrådte af fordelsprogrammet den 21. december 2015, steg renten på prioritetslånet først til 7,978 % om året den 4. januar 2016. Det var alene til klagerens fordel, at banken ikke allerede satte renten på prioritetslånet op pr. 21. december 2015.
Klageren blev således varslet korrekt både i henhold til vilkårene for prioritetslånet/vilkårene for fordelsprogrammet og i forhold til den dagældende god skik bekendtgørelse.
Klageren har ikke før 30. maj 2019 gjort indsigelse mod forhøjelsen af renten på prioritetslånet. Der er på den baggrund indtrådt forældelse for den del af klagerens påståede krav, der vedrører renter, som er mere end tre år gamle.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren optog den 14. december 2009 et Nordea Prioritetslån på 1.230.000 kr. i Nordea Danmark. Lånet blev misligholdt og opsagt af banken ved et brev af 9. november 2015.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder indholdet af den af banken fremlagte meddelelse af 20. november 2015 udskrevet på papir med bankens logo, indholdet af den af klageren fremlagte mail af 20. november 2015 fra hende til M og indholdet af klagerens mail af 3. december 2015 til banken, finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren i hvert den 20. november 2015 var bekendt med opsigelsen fra banken, og at hun havde modtaget denne og kommunikerede med M herom.
Bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 48 a, hvoraf fremgår, at lovens § 53 b også gælder pengeinstitutter, når de yder realkreditlignende lån, blev først indsat i lov om finansiel virksomhed ved L 2017-06-08 nr. 667, der trådte i kraft den 1. juli 2017. Der var således ikke i 2015 krav om et varsel på seks måneder i forbindelse med rentestigninger på realkreditlignende lån, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 54.
Af den dagældende bekendtgørelse nr. 1094 af 14. september 2015 om god skik for finansielle virksomheder, der trådte i kraft den 1. november 2015, fremgik følgende af § 6, stk. 4, 1. pkt.: ”I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag ikke finde sted uden et forudgående varsel, der ikke må være kortere end en måned, og som indeholder en begrundelse for ændringen.” Af bekendtgørelsens § 38, stk. 2, fremgik blandt andet, at § 6, stk. 4, 1. pkt., ikke fandt anvendelse på aftaler, der var indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden.
Ankenævnet finder ikke, at det af banken meddelte varsel på godt en måned kunne tilsidesættes ud fra de dagældende regler om renteforhøjelser.
Af aftalen om prioritetslånet og det tilhørende pantebrev fremgik blandt andet, at rentetillægget afhang af klagerens til enhver tid gældende placering i bankens vilkår for fordelsprogrammet.
Det fremgik af bankens vilkår for fordelsprogrammet, at banken i tilfælde af misligholdelse af en aftale med banken kunne opsige tilmeldingen til fordelsprogrammet med en måneds varsel. Banken opsagde den 9. november 2015 klagerens tilmelding til fordelsprogrammet til den 21. december 2015. Ankenævnet finder herefter, at banken var berettiget til at regulere renten på prioritetslånet som sket som følge af klagerens udtræden af fordelsprogrammet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.