Indlån, forrentning, anfordringskonto.
| Sagsnummer: | 148 /1992 |
| Dato: | 16-09-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Indlån, forrentning, anfordringskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 20. december 1991 rettede klageren gennem et forbrugerkontor henvendelse til indklagedes Nykøbing Falster afdeling vedrørende spørgsmålet om forrentningen af en indlånskonto, som klageren har haft hos indklagede siden ca. 1960. I skrivelsen anførtes, at forrentningen af kontoen i årenes løb var faldet fra 5% til 0,25%, men at renten efter en henvendelse i 1990 var blevet forhøjet til 4,5%, hvorfor klageren havde mistet en stor renteindtægt, såfremt renten i hele forløbet burde have været højere.
Afdelingen oplyste i skrivelse af 27. december 1991, at kontoen stedse havde været en anfordringskonto, og at renten i den omhandlede periode havde svinget mellem 7,5% og 0,25%. Om kontoens aktuelle forrentning oplystes, at denne forrentedes med en grundrente på 0,25% + et tillæg for beløb over 3.000 kr. på 4,25% I supplerende skrivelser af 20. og 27. januar 1992 oplyste afdelingen, at indklagede omkring den 29. april 1990 havde markedsført en ny lønkonto. I denne forbindelse blev der som et særligt tilbud givet den høje rente på 4,5% af hele beløbet frem til 1. juni 1991, og klageren, hvis konto var ændret til den nye lønkonto den 18. juni 1990, ville således have fået en højere rente, hvis han på et tidligere tidspunkt havde ladet kontoen ændre.
I forbindelse med sagen er fremlagt kontoudskrifter vedrørende den omhandlede konto fra 1980, 1982, 1983, 1985, 1988, 1990 og 1991. På alle kontoudskrifter er anført oplysning om rentens størrelse.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente kontoen med 4,5% p.a. fra et tidligere tidspunkt end 29. juni 1990.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at kontoen den 29. juni 1990 blev ændret og forrentningen hævet til 4,5% p.a. Det er klagerens opfattelse, at en kunde ikke selv skal henvende sig i pengeinstituttet med anmodning om maximal forrentning. Klageren bestrider, at indklagede ved avisannoncer og ved påskrift på kontoudtog fik oplysning om, at kontoen kunne ændres til den nye lønkontoform, såfremt kontohaver selv henvendte sig. Klageren finder, at kontoen skulle have været forrentet med variabel rente gennem hele forløbet.
Indklagede har anført, at klageren regelmæssigt har fået tilsendt kontoudskrifter, hvor den aktuelle rente har været oplyst, således at klageren løbende har været orienteret om forrentningen af kontoen, og dette har ikke givet anledning til bemærkninger fra klageren. Forrentningen har endvidere fulgt den generelle udvikling med hensyn til forrentning af anfordringskonti. Ved etablering af den særlige lønkonto i 1990 har klageren reflekteret på indklagedes tilbud og således opnået en gunstigere rente på lige fod med andre kunder.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af de under sagen fremlagte kontoudtog, at den aktuelle rente for kontoen stedse har været oplyst overfor klageren. Betingelsen for at opnå den særlige rente tilknyttet indklagedes lønkonto var, at klageren lod kontoen omdanne til denne kontoform. Indklagede har oplyst, at den nye lønkonto blev markedsført gennem annoncering fra ultimo april 1990, og klageren findes herefter ikke at have krav på at opnå den højere forrentning på kontoen fra et tidligere tidspunkt end fra sin henvendelse til indklagede i juni 1990.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.