Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende kreditorbeskyttede midler

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende kreditorbeskyttede midler.

Sagens omstændigheder

I 2009 fik klageren en erhvervsevnetabserstatning på 1.490.000 kr. Beløbet blev indsat på en konto i Frøs Herreds Sparekasse, hvor klageren ikke i forvejen var kunde.

Klageren og dennes ægtefælle, M, ønskede at opføre et hus. I den forbindelse blev 1 mio. kr. af erstatningsbeløbet overført til en separat konto, der skulle dække klagerens andel af byggeudgifterne.

Ved pantebrev underskrevet den 16. april 2010 optog M et Totalkredit realkreditlån på 1.188.000 kr. i ejendommen. Klageren underskrev pantebrevet som adkomsthaver til ejendommen.

Den 15. juni 2010 blev der tinglyst en servitut på ejendommen med følgende tekst:

"…

Undertegnede [klageren] erklærer herved, at jeg har anvendt kr. 1.000.000,00 af mine midler, hidrørende fra en erhvervsevnetabserstatning på kr. 1.490.000,00, udbetalt den 23.07.2009, til at erhverve en ideel halvpart af grunden [matr.nr. m.v.], samt til at erhverve en ideel halvpart af nybygget ejendom placeret på [matr.nr. m.v.]. Kr. 1.000.000,00 af min ideelle halvdel af ejendommen kan som følge heraf ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning, jfr. Retsplejelovens § 513, st. 1, så længe jeg er ejer af ejendommen. Nærværende deklaration begæres tinglyst på ejendommen [matr.nr. m.v.]. Påtaleberettiget er [klageren]. "

Den 19. august 2010 blev pantebrevet til Totalkredit tinglyst med anmærkning om servitutten samt et udlæg på 134.416 kr., som var blevet tinglyst dagen før, den 18. august 2010.

Den 25. marts 2011 afsagde Vestre Landsret en kendelse, hvorefter udlægget blev stadfæstet. Af kendelsen fremgår bl.a. andet:

"…

[Klageren] har efterfølgende tiltrådt, at den samlede ejendom blev pantsat i forbindelse med, at hendes ægtefælle optog et realkreditlån. Det fremgår af pantebrevet til Totalkredit, at [klagerens] ægtefælle er debitor, og at [klageren] har tiltrådt pantsætningen af sin andel af ejendommen. Derved har [klageren] disponeret på en sådan måde, at betingelserne for at anse hendes andel af ejendommen for udlægsfritaget efter retsplejelovens § 513, stk. 1, ikke længere er til stede.

…"

Efterfølgende blev der indgået en aftale mellem klageren og hendes kreditorer.

Efter det oplyste blev Totalkreditlånet i henhold til en beregning og et lånetilbud af 23. december 2011 omlagt til et Totalkreditlån med en hovedstol på 1.647.000 kr. og med både klageren og M som debitorer. Ifølge beregningen fremkom der et provenu på ca. 435.000 kr.

Parternes påstande

Den 13. marts 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Frøs Herreds Sparekasse skal betale erstatning.

Frøs Herreds Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kreditorbeskyttelsen af erhvervsevnetabserstatningen faldt bort som følge af fejl fra sparekassens side i forbindelse med optagelsen af Totalkreditlånet.

Sparekassen bærer ansvaret for dokumenterne vedrørende låneoptagelsen, der ifølge landsrettens kendelse var årsag til, at kreditorbeskyttelsen bortfaldt.

Sparekassen har derfor pådraget sig et erstatningsansvar for hendes tab, der udgør penge til tidligere kreditorer, gebyrer, tinglysningsafgift samt diverse omkostninger. Hun blev nødsaget til at betale alle kreditorer samt diverse gebyrer og renter. Endvidere måtte realkreditlånet forhøjes betydeligt. Ejendommen ville ellers blive solgt på tvangsauktion.

Frøs Herreds Sparekasse har anført, at sparekassen ikke har et rådgivningsansvar i denne sag. Klageren blev rådgivet af en advokat og sin bror, og banken foretog alene ekspeditioner efter ordre.

Totalkreditlånet skulle anvendes til dækning af M’s andel af ejendommen, idet klagerens andel blev finansieret med erstatningsmidlerne.

Da huset i april 2010 blev færdigmeldt, blev lånet hjemtaget på garanti. Sparekassen kontaktede klagerens advokat vedrørende tilrettelæggelsen af tinglysningen i forhold til servitutter, som skulle tinglyses med respekt af Totalkreditlånet. Advokaten fik endvidere efter anmodning udskrifter af bevægelser på de kreditorbeskyttede konti. I juni 2010 sendte sparekassen en kopi af låne- og pantsætningsaftalen med M som debitor og klageren som tiltrædende adkomsthaver til advokaten til orientering og til brug for respektpåtegning.

Tinglysningen af Totalkreditpantebrevet blev forsinket af ventetiden på det elektroniske pantebrev og blev derfor først tinglyst i august 2010 – dagen efter at en af klagerens kreditorer havde lyst et udlæg i ejendommen.

Sparekassen medvirkede til, at klageren opnåede en ordning med sine kreditorer. Klageren opnåede herved blandt andet, at den største gældspost på ca. 900.000 kr. blev nedbragt til 70.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår af Vestre Landsrets kendelse af 25. marts 2011, at klageren ved at have tiltrådt ægtefællens pantsætning af sin andel af den faste ejendom har disponeret på en sådan måde, at betingelserne for at anse hendes andel af ejendommen for udlægsfritaget efter retsplejelovens § 513, stk. 1, ikke længere er til stede.

Klageren var repræsenteret af advokat i forbindelse med bl.a. optagelse af kreditforeningslånet.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Frøs Herreds Sparekasse har pådraget sig et rådgivningsansvar over for klageren i forbindelse med formidlingen af Totalkreditkreditlånet til M.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.