Forrentning.
| Sagsnummer: | 130 /1992 |
| Dato: | 25-08-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Forrentning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved slutseddel af 30. juli 1991 solgte klageren en ejerlejlighed til overtagelse pr. 1. november 1991. I forbindelse med handlen skulle der optages et ejerskiftelån på 430.000 kr. i Kreditforeningen Danmark og indfries 3 kreditforeningslån med en samlet restgæld på ca. 258.000 kr. samt et privat pantebrev på 101.000 kr.
Ved skrivelse af 7. oktober 1991 fra klagerens advokat, som forestod tinglysningen af ejerskiftelånet, indestod denne for, at kreditforeningspantebrevet blev overgivet indklagede med 4 retsanmærkninger. Den 9. oktober 1991 underskrev klageren hos indklagede et dokument benævnt "Uigenkaldelig fuldmagt og transport på samt håndpanteret i prioriteringsprovenu", hvorefter klageren meddelte indklagede uigenkaldelig fuldmagt til på hans vegne at modtage og kvittere for samt til at realisere obligationer vedrørende ejerskiftelånet. Af dokumentet fremgik endvidere: "Provenuet placeres på følgende konti: sikringskontonr. [...]."
Kreditforeningspantebrevet fremsendtes den 10. oktober 1991 af advokaten til indklagede. Indklagede forestod herefter hjemtagelsen af kreditforeningslånet og indfrielsen af de prioriteter, der ikke skulle overtages af køberen. Indklagede afgav i denne forbindelse en garanti overfor kreditforeningen. Indklagede oprettede en lånesagskonto og debiterede den 14. og 17. oktober 1991 indfrielsesbeløbene til de panthavere, der skulle indfries. Den 21. oktober 1991 oprettede indklagede en sikringskonto, hvorpå indsattes provenuet fra det udbetalte kreditforeningslån med ialt 413.557,96 kr. Af posteringsoversigter fremlagt under sagen fremgår, at lånesagskontoens debetrente var 18,5% p.a. og sikringskontoens kreditrente 5,0% p.a.
Indklagede har om sagens ekspedition oplyst, at man efter modtagelsen af kvitterede pantebreve fra de indfriede panthavere fremsendte kreditforeningspantebrevet til tinglysning den 7. november 1991 med henblik på sletning af retsanmærkningerne. Den 12. december 1991 modtog indklagede kreditforeningspantebrevet retur. Sikringskontoen opgjordes herefter med 416.611,49 kr. - heraf renter 3.053,53 kr. - som overførtes til lånesagskontoen, der derpå opgjordes, efter forinden at være debiteret 12.698,95 kr. i renter.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde klageren en ikke nærmere opgjort godtgørelse, således at klageren alene skal betale debetrente af udlagte beløb til den 21. oktober 1991.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at provenuet fra kreditforeningslånet burde være indsat på lånesagskontoen, således at klageren ikke skulle betale debetrenter længere end til den 21. oktober 1991. Ved den af indklagede valgte fremgangsmåde har klageren optjent en rente på sikringskontoen på 3.053,53 kr., medens han har måttet betale 12.698,95 i renter på lånesagskontoen. Hertil kommer, at klageren ikke blev orienteret om forskellen på rentesatserne på sikringskontoen og lånesagskontoen i forbindelse med underskrivelsen af de fornødne dokumenter.
Indklagede har anført, at det med klageren er aftalt, at provenuet af ejerskiftelånet skulle indsættes på sikringskontoen, hvilket klageren har attesteret ved sin underskrift af 9. oktober 1991. Endvidere skal provenuet fra kreditforeningslånet indestå på sikringskontoen, indtil garantien stillet overfor kreditforeningen er frigivet, da indklagede i den værst tænkelige situation kan blive afkrævet at tilbagebetale det udbetalte kreditforeningslån.
Ankenævnets bemærkninger:
Uanset at flere enkelte transaktioner forsåvidt vedrører samme forretning kan det ikke afvises, at indklagede har haft reale grunde til at ønske - og derfor træffe aftale med klageren om - at udlæg foretages fra en anden konto end en indskudskonto.
Da der imidlertid kan være ret betydelig forskel på rentesatserne henholdsvis på en lånekonto og en sikrings (indskuds-) konto måtte det påhvile indklagede ved indgåelse af aftalen om kontoens oprettelse at gøre klageren tydeligt opmærksom på, at dette forhold ville kunne betyde en væsentlig udgift for klageren.
Det kan ikke fastslåes, at dette er sket i den foreliggende sag. Indklagede bør derfor foretage en renteændring, således at klageren stilles, som om sikringskontoens indestående fra 21. oktober 1991 var blevet forrentet med samme rente, som debiteredes lånesagskontoen.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger foretage en renteregulering, der stiller klageren, som om sikringskontoens indestående fra 21. oktober 1991 var blevet forrentet med samme rente, som debiteredes lånesagskontoen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.