Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med overflytning af ratepensionsordning.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning for negativt afkast på ratepensionsopsparing, som efter overførsel til indklagede blev placeret i pulje.

Sagens omstændigheder.

Den 4. september 2000 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede om klagerens pensionsordninger. Klageren er født i 1941. Det blev aftalt at overføre 2 ratepensionsopsparinger, som klageren havde i PFA Pension, til indklagedes Puljeinvest bankvalg.

I december 2000 blev ratepensionerne med en samlet værdi på 367.364 kr. overført til indklagede fra PFA Pension.

Den 19. december 2000 underskrev klageren en ratepensionsaftale med indklagede om de overførte ordninger samt et tillæg om placering af midlerne i indklagedes Puljeinvest med virkning fra den 1. januar 2001. Udbetalingerne skulle begynde den 1. juli 2001. Af tillægget fremgår bl.a.:

"Puljefordelingen tilpasses løbende af banken, så forholdet mellem risiko og afkastmulighed er hensigtsmæssigt set i forhold til den aftalte investeringshorisont (dato for udløb af aftalen om Puljeinvest).

Aftalen om Puljeinvest udløber den 1. juli 2011, hvor kontoen automatisk udtræder af Puljeinvest."

Af indklagedes regler for Puljeinvest fremgår bl.a.:

"Investering

Af indklagedes Aktuel information om Puljeinvest for 3. kvartal 2000, som klageren ligeledes fik udleveret, fremgår, at der for pensionspuljekonti med bankvalg og en investeringshorisont over 8 år var en fordeling med 15% i danske obligationer, 15% i lange indeksobligationer, 17% i danske aktier, 43% i udenlandske aktier og 10% i udenlandske obligationer.

Den 17. september 2001 underskrev klageren en ny aftale med indklagede om ratepensionen, idet udbetalingstidspunktet blev udskudt til 1. januar 2002.

Ifølge udskrift pr. 31. december 2001 var afkastet efter omkostninger negativt med 22.708,15 kr. Den aktuelle puljefordeling var 32% i danske obligationer, 13% i lange indeksobligationer, 14% i danske aktier, 30% i udenlandske aktier og 11% i udenlandske obligationer.

I foråret 2002 blev klagerens ratepensionsordning overført til et andet pengeinstitut.

Parternes påstande.

Den 11. februar 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør stille ham, som opsparingen var blevet forrentet på en sådan måde, at han økonomisk fik noget ud af det.

Ud over det negative afkast er han gået glip af renter i ca. 1 år. Tabet udgør således ca. 40.000 kr.

Indklagede har anført, at klageren før mødet i september 2000 fra et andet pengeinstitut havde overført et frit værdipapirdepot med en kursværdi på 1,5-2 mio. kr. Klageren havde i samråd med sit tidligere pengeinstitut investeret i værdipapirer, herunder i forskellige aktier. Klageren var således bekendt med værdipapirhandler, herunder med investering i aktier, og han fulgte selv værdipapirmarkedet tæt.

Under mødet i september 2000 gav klageren udtryk for, at han ikke var tilfreds med afkastprognosen for sine ratepensionsopsparinger i PFA Pension. Han efterspurgte alternative investeringsmuligheder og oplyste, at han var interesseret i investering i værdipapirer, herunder i aktier, idet han i de seneste år havde tjent godt på at investere en del af sine frie midler i aktier.

Der blev drøftet alternative investeringsmuligheder, og klageren udtrykte i den forbindelser interesse for investering i Puljeinvest bankvalg. Klageren blev orienteret om fordele og ulemper ved en overførsel af rateopsparingerne fra PFA Pension til indklagedes Puljeinvest bankvalg; man gennemgik indklagedes brochure Aktuel information om Puljeinvest og puljeafkastet i bankvalg fra 1995 og fremefter. Det blev oplyst, at pensionsmidlerne ville blive spredt på henholdsvis danske og udenlandske obligationer og aktier, således at forholdet mellem risiko og mulighed for afkast - ud fra klagerens investeringshorisont - efter indklagedes skøn var så hensigtsmæssig som mulig for klageren. Yderligere blev risikoen ved investering i aktier, herunder risikoen for år med negativt afkast drøftet. Klageren gav udtryk for, at han ved aktieinvestering af sine frie midler var bekendt med denne risiko.

Klageren valgte selv at overføre ratepensionerne og at indgå aftale om Puljeinvest. Investeringshorisonten var ca. 11 år, og man anså aftalen om Puljeinvest for et attraktivt alternativ til klagerens eksisterende ordninger. Indklagede gav ikke klageren garanti for, at der kun ville blive opnået et positivt afkast af de investerede midler.

Det fremgår af reglerne for Puljeinvest, at puljernes investeringer sker efter et frit skøn inden for de rammer, der fremgår af retningslinierne, og der kan ikke rejses krav i anledning af det udøvede skøn.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter indklagedes redegørelse, som ikke er imødegået af klageren, må det lægges til grund, at klageren, før han den 19. september 2000 indgik ratepensionsaftalen og aftalen om, at midlerne skulle placeres i indklagedes Puljeinvest, bankvalg, modtog en udførlig rådgivning, herunder om den risiko, der var forbundet med, at en del af midlerne ville blive placeret i aktier.

Af aftalen om tilslutning til indklagedes Puljeinvest fremgår udtrykkeligt, at aftalen udløber den 1. juli 2011, og at investeringshorisonten er datoen for aftalens udløb. Ankenævnet finder det diskutabelt, om det i situationer som den foreliggende, hvor udbetaling skal ske over 10 år, i almindelighed er rigtigt og hensigtsmæssigt at anvende tidspunktet for den sidste udbetaling som investeringshorisont. Ankenævnet finder dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved i det foreliggende tilfælde at foreslå anvendelse af den 1. juli 2011 som investeringshorisont ved fastlæggelsen af puljefordelingen i 2001. Det bemærkes herved, at der i 2001 også ville have foreligget en forholdsvis lang investeringshorisont, hvis man eksempelvis i stedet - ud fra en gennemsnitsbetragtning - havde valgt den 1. juli 2006 som investeringshorisont, og at klageren havde fået udleveret materiale, hvoraf den aktuelle puljefordeling med den valgte investeringshorisont fremgik.

Efter det anførte kan klagerens påstand om erstatning ikke tages til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.