Rådgivning om begunstigelseserklæring i forbindelse med tegning af gruppelivsforsikring tilknyttet kapitalpension.
| Sagsnummer: | 410 /1995 |
| Dato: | 22-04-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Forsikring - indsættelse af begunstiget
Kapitalpensionskonti - gruppeforsikring Forsikring - gruppeforsikring |
| Ledetekst: | Rådgivning om begunstigelseserklæring i forbindelse med tegning af gruppelivsforsikring tilknyttet kapitalpension. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 24. november 1993 underskrev klageren og dennes samlever hver en aftale med indklagedes Hammel afdeling om etablering af kapitalpension med tilknyttet gruppelivsforsikring. Forsikringerne blev tegnet i et forsikringsselskab, der er ejet af indklagede og administreret af Forenede Gruppeliv, og indklagede udstedte samme dag forsikringsbevis til henholdsvis klageren og samleveren med forbehold for Forenede Gruppelivs accept af helbredsoplysningerne.
For så vidt angår samleveren indebar ordningen udbetaling af en forsikringssum på 608.000 kr. ved død, 304.000 kr. ved invaliditet samt en udbetaling på 208.096 kr. år 2018. Præmien var 4.800 kr. årligt.
På forsiden af forsikringsbeviset er bl.a. anført:
"Størrelsen af forsikringsbeløbet samt de nærmere betingelser for udbetaling fremgår af bagsiden."
Af bestemmelserne på bagsiden fremgår bl.a.:
"Hvem sker udbetalingen til
Forsikringssummen ved død vil blive udbetalt til nærmeste pårørende. Nærmeste pårørende er i loven bestemt som følgende, i den angivne rækkefølge:
1. Deres efterladte ægtefælle, eller hvis ingen ægtefælle efterlades
2. Deres livsarvinger (børn), eller hvis ingen livsarvinger efterlades
3. Deres øvrige arvinger ifølge loven.
Hvis De ønsker at begunstige enkeltpersoner, kan dette ifølge pensionsbeskatningsloven kun ske for så vidt angår ægtefælle, tidligere ægtefælle, livsarvinger, herunder stedbørn, og disses livsarvinger.
I disse tilfælde rettes skriftlig henvendelse til Forenede Gruppeliv med angivelse af hvem, De ønsker indsat som begunstiget."
Ordningerne afløste klagerens og samleverens kapitalforsikringer, der var etableret i 1992 i forsikringsselskabet Alm. Brand. Samleverens kapitalforsikring i Alm Brand indebar udbetaling af en forsikringssum på 400.000 kr. ved død og en sum ved udløb år 2020 på 100.124 kr. Præmien var 4.189 kr. årligt. Udbetalingsreglerne og begunstigelsesbestemmelserne adskilte sig ikke fra de gennem indklagede tegnede forsikringer.
Ved indklagedes skrivelse af 24. februar 1995 modtog klageren og samleveren meddelelse fra indklagede om ændring af forsikringsdækningen og præmien, herunder at samleverens forsikringsdækning ved død var forhøjet til 626.000 kr. Af skrivelserne fremgår i øvrigt bl.a.:
"Gennem gruppelivsordningen har De sikret, at Deres familie får udbetalt et engangsbeløb hvis de falder bort."
Den 21. april 1995 afgik samleveren ved døden ved en arbejdsulykke.
Ved skrivelse af 5. maj 1995 orienterede Forenede Gruppeliv skifteretten i Silkeborg, hvor samleverens bo behandledes, om gruppelivsforsikringen, og den 8. s.m. udarbejdede indklagede en proformaopgørelse over engagementet med afdøde pr. dødsdagen.
Den 26. juni 1995 fremsendte Forenede Gruppeliv forsikringssummen på 626.000kr. med fradrag af afgift, 250.400 kr., i alt 375.600 kr., til skifteretten, idet det bemærkedes, at beløbet tilfaldt afdødes nærmeste pårørende jf. forsikringsaftalelovens § 105. Dette indebar, at forsikringssummen tilfaldt klagerens og afdødes fællesbarn, der er født i 1990, og at forsikringssummen på grund af livsarvingens umyndighed skulle indsættes i et forvaltningsinstitut.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 375.600 kr., subsidiært et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede var bekendt med, at hun og afdøde ikke var ægtefæller. Ved ordningernes etablering blev det klart tilkendegivet, at formålet var sikring af længstlevende ved førstafdødes død, bl.a. længstlevendes mulighed for at overtage førstafdødes halvpart af familiens bolig, som de ejede i lige sameje. Da afdøde tjente mest, blev der for så vidt angår ham aftalt udvidet dækning. Hun og afdøde var overbeviste om, at længstlevende ville få udbetalt forsikringssummen ved førstafdødes død, hvilken opfattelse blev bekræftet ved modtagelsen af indklagedes skrivelse af 24. februar 1995. Indklagede har undladt at rådgive og vejlede om begunstigelsesreglerne, herunder at den valgte gruppelivsforsikring aldrig ville kunne tilfalde en samlever, men kun ægtefælle eller livsarvinger. Indklagede bør som formidler af forsikringer være ansvarlig for mangelfuld rådgivning om centrale bestemmelser i forbindelse med forsikringstegning.
Indklagede har anført, at rådgivningen i forbindelse med overførslen af pensionsordningen koncentreredes om præmien og dækningens størrelse. Det bestrides, at det blev nævnt, at formålet var at sikre længstlevende ved førstafdødes død. Ifølge pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 4, jf. § 5, stk. 2 er der ikke mulighed for at indsætte en papirløst samlevende som begunstiget. Da dette tillige var tilfældet for den ordning, som afdøde kort tid forinden havde oprettet i Alm. Brand, fandt den ekspederende medarbejder ikke anledning til at drøfte dette spørgsmål nærmere. Udbetalingsbestemmelsen fremgår af bagsiden af forsikringsbeviset. Klageren eller afdøde burde have rettet henvendelse til indklagede, såfremt udbetalingbestemmelsen ikke var i overensstemmelse med deres ønsker. Såfremt udbetalingen skal ske til det 5-årige fællesbarn til indsættelse i godkendt forvaltningsinstitut, kan klageren som værge få udbetalt de forfaldne renter i et passende omfang til brug for barnets underhold. Endelig kan statsamtet tillade, at den indsatte kapital bruges helt eller delvist. Såfremt afdøde havde bibeholdt sin kapitalforsikring i Alm. Brand, havde udbetaling ved dødsfaldet været (brutto) 226.000 kr. mindre.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af de forsikringsbeviser, som blev udleveret til klageren og dennes samlever ved gruppelivsforsikringernes etablering, at forsikringssummen ved forsikredes død udbetales til "nærmeste pårørende", hvilket begreb herefter defineres. Det fremgår heraf utvetydigt, at "nærmeste pårørende" ikke omfatter en samlever, og det fremgår endvidere, at en samlever ikke kan indsættes som begunstiget i henhold til de pågældende forsikringer. Det er erkendt af indklagede, at klageren og dennes samlever ikke blev vejledt om forståelsen af begunstigelsesbestemmelsen, men Ankenævnet finder efter det anførte ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse denne undladelse for ansvarspådragende. Ankenævnet har herved også lagt vægt på, at de samme regler for begunstigelse var gældende for de forsikringer i Alm. Brand, som blev opsagt ved tegningen af forsikringerne via indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.