Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om krav på udbetaling af indestående på konto oprettet med selskab som kontohaver.

Sagsnummer: 95/2017
Dato: 24-08-2017
Ankenævn: Vibeke Rønne, Michael Rønne, David Sander Hjortsø, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler
Klageemne: Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst: Spørgsmål om krav på udbetaling af indestående på konto oprettet med selskab som kontohaver.
Indklagede: Sparekassen Vendsyssel
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren har krav på udbetaling af indestående på konto oprettet med selskab som kontohaver.

Sagens omstændigheder

Via et anpartsselskab, A, ejede klageren halvdelen af anpartsselskabet B. Klageren og en tredjemand, T, der var medejer af B, drev et firma via B. Firmaet/B var kunde i Sparekassen Vendsyssel.

Engagementet bestod blandt andet af en ”Sikringskonto”, konto nummer -291, med B som kontohaver. Ved e-mail af 21. januar 2015 til klageren anførte sparekassen under overskriften Sikringskonto:

”…

Har ingen betydning for dig, alt er lavet klar og oprette som det skal være fra start. Men i princippet er vi ligeglad, men skal have lavet nye dokumenter mv. så et stort arbejde for os.

De står på spærret konto, hvor ingen af jer har adgang alligevel. Så på den måde har det ikke noget med [T] at gøre :)

…”

I perioden 1. december 2014 - 22. juni 2015 blev der indsat 10 x 5.000 kr. på sikringskontoen og hævet 2 x 5.000 kr., hvorefter der stod i alt 40.000 kr. på kontoen.

Ved e-mail af 20. juli 2015 til klageren anførte sparekassen under overskriften Sikringskonto:

”…

Dig og [T] må gerne overtage indbetalingen uden problem, men jeg kan ikke frigive indestående på nuværende tidspunkt.

Vi skal først have overskud i forretningen og se at den kører med overskud fremover. Så alt andet lige ser vi ikke på det igen før ultimo 2016 med en frigivelse.

…”

I 2016 overdrog A sine kapitalandele i B til T, som herefter var eneejer af B. Under sagen er der fremlagt et eksemplar af overdragelsesaftalen, som er udateret og som alene er underskrevet af klageren på vegne A.

I overdragelsesaftalen der anført en dato for overdragelsen den 1. april 2016, som er overstreget og erstattet med datoen den 1. januar 2016. Kapitalandelene udgjorde nominelt 40.000 kr. og udgjorde 50% af kapitalen i B. Købesummen udgjorde 1,00 kr.

Ved e-mail af 19. februar 2016 til klageren anførte sparekassen under overskriften Sikringskonto & forsikringer:

”…

Aftale med sikringskonto:

I indbetaler 5.000,- pr. mdr. fra den 1.3.2016 i firmaregi. Ny Sikringskonto i Firma - indtil saldo er 100 tkr.

Du indbetaler de 2 gange 5.000,- og jeg flytter den til din privat regi. 1/3 og 1/4, således saldo bliver 50 tkr.

Forsikringerne undersøger jeg lige. Og finder en løsning.

…”

Ved e-mail af 8. april 2016 til klageren anførte sparekassen vedrørende firmaet blandt andet:

”…

Det vil koste penge for dig at komme ud af – sådan er det!
og ved en overdragelse af selskabet, vil du ikke kunne stille nogle betingelser overfor bankens sikkerhedsstillelse, for hvad og hvordan [T] gør det fremover. Det er op til [T] som ejer af selskabet.

…”

Den 22. april 2016 blev B omregistreret af T’s advokat.

Den 16. august 2016 underskrev T på egne og B’s vegne følgende erklæring:

”Det bekræftes hermed, at [klageren; A] er fri af kautionerne til Sparekassen Vendsyssel og [firmaet], når 110.000,- er på kontonr. [-291]”

Ved to indbetalinger på henholdsvis 34.000 kr. og 51.000 kr. den 24. august 2016 indsatte klageren i alt 85.000 kr. på sikringskontoen (-291), der herefter havde et indestående på 125.000 kr. Den 30. september 2016 blev de 125.000 kr. hævet, hvorefter saldoen var 0 kr.

Ved e-mail af 8. december 2016 til klageren anførte sparekassen under overskriften Udbetaling af Sikringskonto:

”…

Overdragelsen af [B], til [T] er sket mellem dig og ham. Uden bankens godkendelse.

Som sagt tidligere har du indbetalt jf. hvad aftale du har lavet med [T] efter overdragelsen af [B].

Da vi havde virksomhedspant ville ”penge” spørgsmålet være en sag mellem dig og [T].

Vi har intet med overdragelsen at gøre og hvad du har betalt til [B].

Vi ville frigive din kaution og ejerpantebrev, når I var blevet enige.

Som vi ser det må du afklarer dette krav med [B], hvor du har indbetalt penge til og et selskab du har overdraget til [T]

…”

Parternes påstande

Den 23. marts 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Vendsyssel skal udbetale indeståendet på sikringskontoen på 125.000 kr. til ham og dække sagsomkostninger, renter og advokatregning

Sparekassen Vendsyssel har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han som privatperson har foretaget indbetalingerne på sikringskontoen, og at indeståendet tilhører ham. Sparekassen oprettede sikringskontoen, hvorpå han personligt skulle indbetale et beløb hver måned til sikkerhed for virksomheden. Sparekassen forsikrede ham om, at kontoen tilhørte ham og ikke T. Ifølge sparekassen var det besværligt og unødvendigt eventuelt at flytte kontoen over i hans holdingselskab. Pengene tilhørte ham, hvilket også var en forudsætning for hans indbetalinger.

Før overdragelsen til T bekræftede sparekassen at sikringskontoen ville blive flyttet over til ham i privat regi, jf. e-mailen af 19. februar 2016.

Der havde tidligere været snak om at udbetale kontoen til ham, når regnskabet viste overskud, hvilket var på vej, jf. e-mailen af 20. juli 2015.

I følge overdragelsesaftalen købte T for 1 kr. hans kapitalandele, som havde en nominel værdi på 40.000 kr. T overtog alle forpligtelser og kautioner for virksomheden, og T’s advokat omregistrerede virksomheden efter aftalen. T havde ikke krav på indeståendet på sikringskontoen.

Sparekassen krævede, at han skulle betale et beløb, for at komme fri af kautioner, jf. e-mail af 8. april 2016, men senere bekræftede sparekassen, jf. e-mail af 8. december 2016, at den ikke ville stille et krav over for ham alligevel.

Indbetalingerne på i alt 85.000 kr. skete ved en fejl, og sparekassen afslog uberettiget at føre pengene retur.

Sparekassen Vendsyssel har anført, at klageren ikke har dokumenteret, at det i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene blev aftalt, at indeståendet på sikringskontoen, som på daværende tidpunkt udgjorde 40.000 kr., skulle tilfalde klageren.

De efterfølgende indbetalinger på i alt 85.000 kr., som ifølge klageren skete ved en fejl, kan ikke tilbageføres uden kontohavers samtykke.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har rejst krav om at få udbetalt 125.000 kr., der stod på en konto i Sparekassen Vendsyssel.

Kontohaveren var et anpartsselskab, som klageren via et holdingselskab har været medejer af, og gennem hvilket klageren har drevet et firma, indtil holdingselskabet i 2016 overdrog sin andel i selskabet til tredjemand, som havde været medejer af selskabet, og som efter overdragelsen var eneejer af selskabet.

Klageren har anført, at indeståendet på kontoen alene bestod af indbetalinger, som han har foretaget som privatperson, herunder to indbetalinger på i alt 85.000 kr., der skete ved en fejl, efter at selskabet var overdraget til tredjemand som eneejer.

Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage