Afgørelse

Pantebrev med særlige indfrielsesvilkår fejlagtigt forudsat indfriet til kurs 100 i konsekvensberegning.

Indledning.

Klageren foretog primo 1994 en omprioritering af sin ejendom. Indklagede, der forestod omprioriteringen, overså i forbindelse med udarbejdelsen af en konsekvensberegning, at et pantebrev, der skulle indfries, ikke kunne indfries til kurs 100, men alene til overkurs. Klagen angår spørgsmålet, om klageren kan rette krav mod indklagede i denne forbindelse.

Sagens omstændigheder.

Til brug for en omprioritering af klagerens ejendom fremsendte indklagede 15. december 1993 en konsekvensberegning. Af beregningen fremgår, at tre eksisterende realkreditlån og et privat pantebrev skulle indfries og erstattes af et nyt 30-årigt realkreditlån. Det var forudsat, at det private pantebrev kunne indfries til kurs 100. Omprioriteringen ville medføre et kontant provenu på ca. 70.000 kr.

Konsekvensberegningen var fejlbehæftet, idet det private pantebrev ikke som forudsat kunne indfries til kurs 100, men i henhold til en særlig indfrielsesklausul til en høj­ere kurs.

Af sagen fremgår, at klageren ønskede at anvende ca. 50.000 kr. af omprioriteringsprovenuet til indfrielse af en kassekredit samt i 1993 at indskyde 19.000 kr. på en kapitalpension.

Inden udgangen af 1993 blev indskuddet på kapitalpensionen på 19.000 kr. foretaget.

I februar 1994 overtog en anden medarbejder hos indklagede sagsbehandlingen. Den nye medarbejder blev opmærksom på, at det private pantebrev ikke kunne indfries til kurs 100, men til overkurs, omkring 140.

Den 17. februar 1994 fremsendte indklagede to konsekvensberegninger til klageren. Den ene beregning forudsatte, at det private pantebrev ikke skulle indfries, mens den anden forudsatte en indfrielse af det private pantebrev til overkurs.

Ved skrivelse af 24. februar 1994 til indklagede kommenterede klageren de fremsendte konsekvensberegninger. Klageren bemærkede sig, at indfrielseskursen på det private pantebrev nu var ændret til kurs 140, men stillede sig uforstående heroverfor, idet indklagedes tidligere medarbejder havde udtalt, at det private pantebrev kunne indfries til kurs 100. Klageren anførte endvidere, at omprioriteringen med indfrielse af den private panthaver var nødvendig, da denne ikke ville acceptere at rykke for en omprioritering, der medførte et kontant provenu. Klageren forespurgte i samme forbindelse, om hun skulle påtage sig "udgiften i forbindelse med alle disse fejlinformationer".

Af sagen fremgår, at klageren medio marts 1994 underskrev omprioriteringsblanket til brug for omprioritering af ejendommen, hvorefter omprioritering blev igangsat.

Det private pantebrev blev indfriet til kurs 129,09 svarende til en overkurs på 38.635,60 kr. Omprioriteringen medførte et provenu på ca. 60.000 kr.

Klageren har anført, at hun i de følgende år kontaktede indklagede i anledning af omprioriteringen, men at indklagede ikke reagerede. Der er fremlagt korrespondance mellem klageren og indklagede fra 1997 og 1998, hvoraf fremgår, at indklagede afviste klagerens krav om erstatning bl.a. under henvisning til, at klageren, inden omprioriteringen var blevet igangsat, havde modtaget oplysning om, at det private pantebrev ikke kunne indfries til kurs 100, ligesom indklagede i øvrigt fandt, at klageren ikke havde lidt tab.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. oktober 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 70.000 kr., alternativt 500 kr. månedligt i 30 år med tillæg af renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at den medarbejder hos indklagede, der først behandlede sagen, på et tidspunkt udtalte, at "Vi er heldige - lånet [det private pantebrev] kan indfries til kurs 100".

Hun modtog flere beregninger fra indklagede senest 15. december 1993, hvoraf fremgik, at indfrielseskursen på det private pantebrev var 100.

Formålet med omprioriteringen var at opnå den lavest mulige boligudgift samt et provenu på 50.000 kr. Indklagedes medarbejder anbefalede at forhøje provenuet til 70.000 kr. med henblik på at indsætte 19.000 kr. på en kapitalpension, hvorved hun ville opnå at få ca. 10.000 kr. tilbage i skat. På grund af ændrede skatteregler var denne mulighed kun til stede på dette tidspunkt.

Indklagede har begået en fejl og bør derfor påtage sig ansvaret og merudgiften for hende. Dette ændres ikke af, at hun blev gjort bekendt med fejlen.

Omprioriteringssagen var startet i december 1993, idet hun indsatte 19.000 kr. af det forventede provenu på kapitalpensionen.

Indklagede har anført, at på det tidspunkt, hvor klageren besluttede sig for at gennemføre omprioriteringen, havde man gjort opmærksom på, at det private pantebrev alene kunne indfries til overkurs. Allerede af denne grund har klageren ikke lidt tab som følge af den fejlagtige beregning.

Klagerens forpligtelse til at betale overkursen til den private panthaver eksisterede uafhængigt af indklagedes oplysning vedrørende pantebrevets indfrielseskurs.

Klageren har ikke lidt tab som følge af den ekstraordinære indbetaling på kapitalpensionen.

Klagerens krav er under alle omstændigheder fortabt på grund af passivitet.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at klageren, forinden hun i marts 1994 traf endelig beslutning om at igangsætte omprioriteringen, havde fået oplysning om, at det private pantebrev alene kunne indfries til overkurs og ikke som af indklagede tidligere oplyst til kurs 100.

Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale klageren nogen erstatning.

Ankenævnet finder det uden betydning, at det beløb, som klageren i december 1993 indskød på en kapitalpension, var forudsat finansieret gennem omprioriteringen. Det er ikke godtgjort, at det var nødvendigt at gennemføre omprioriteringen med henblik på at opnå et provenu til at dække dette indskud.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.