Indsigelse mod tilskrivning af renter på misligholdt engagement.
| Sagsnummer: | 216 /2004 |
| Dato: | 23-11-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Inkasso - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod tilskrivning af renter på misligholdt engagement. |
| Indklagede: | Sparekassen Farsø |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes tilskrivning af renter på klagerens engagement, der var misligholdt.
Sagens omstændigheder.
Klagerens engagement med indklagede bestod i 1999 af en lønkonto, et lån på 20.000 kr. og en kredit på 20.000 kr.
Ved skrivelse af 14. februar 2000 blev engagementet opsagt på grund af misligholdelse. Den samlede gæld var på i alt 47.620,31 kr. fordelt med 18.857,01 kr. på lånet, 18.398,81 kr. på kreditten og 10.364,49 kr. på lønkontoen.
Ved udeblivelsesdom afsagt af Retten i Nibe den 4. august 2000 vedrørende lønkontoen og kreditten, blev klageren dømt til at betale 28.763,30 kr. med rente 20,75 % p.a. af 10.364,49 kr. og 11,25 % p.a. af 18.398,81 kr. fra den 14. februar 2000 samt sagens omkostninger med 3.330 kr.
Under et møde i fogedretten den 16. august 2000 vedrørende lånet blev der indgået en aftale om afvikling med 500 kr. pr. måned. Aftalen blev misligholdt af klageren, som kun indbetalte en ydelse.
I forbindelse med fogedretssagen blev klageren indberettet til RKI.
Den 7. december 2000 afskrev indklagede gælden som uerholdelig med en saldo på 47.126,07 kr.
I januar 2002 blev der mellem klageren og indklagede indgået aftale om afvikling af gælden med 500 kr. pr. måned.
I perioden 6. marts 2002 - 3. juli 2003 (20 måneder) betalte klageren i alt 12.400 kr. på gælden. Den samlede hovedstol blev herved nedbragt til 34.726,07 kr.
Den 18. juli 2003 indbetalte klageren ekstraordinært 20.000 kr. på gælden. Indklagede bekræftede indbetalingen ved skrivelse af samme dato. Af skrivelsen fremgår:
"Vort tilgodehavende.
Vi bekræfter hermed, at vi d.d. har modtaget kr. 20.000,00 som et ekstraordinært afdrag på vort tilgodehavende, og at vi snarest drager omsorg for, at De slettes i RKI Kreditinformation.
Restgælden kr. 14.726,00 med tillæg af rente tilbagebetales med en månedlig indbetaling på kr. 2.000,00, første gang den 1. august d.å."
I slutningen af december 2003 rettede klageren via sin samlever henvendelse til indklagede vedrørende restgælden. Klageren indbetalte i forbindelse hermed 5.200 kr. på gælden.
Klageren har anført, at indklagede ved henvendelsen oplyste, at restgælden var 4.726,07 kr., hvilket svarede til det beløb, som hun selv havde regnet sig frem til, men at der ville komme en rentetilskrivning. Da hun ønskede en samlet opgørelse, meddelte indklagede, at hun kunne sende 6.000 kr., og at sagen så var "ude af verden". Hun kunne ikke få oplyst, hvordan indklagede kom frem til de 6.000 kr., hvorfor hun indbetalte 5.200 kr., hvilket efter hendes opfattelse var tilstrækkeligt til at indfri restgælden.
Ved skrivelse af 6. januar 2004 fremsendte indklagede følgende opgørelse:
"Vort resttilgodehavende kan herefter opgøres således:
Påløbne renter i perioden 7/12 2000 til 2/1 2004 | kr. | -13.392,38 | |
Saldo på konto 2/1 2004 | kr. | 473,93 | |
Herefter resterer | kr. | -12.918,45 | " |
Af en vedlagt renteberegning fremgår, at rentesatsen var 11,25 % p.a., og at der ved beregningen var taget højde for klagerens indbetalinger. Af det samlede rentebeløb på 13.392,38 kr. vedrører 404,28 kr. perioden fra indbetalingen af de 20.000 kr. den 18. juli 2003 til udgangen af året.
Ved skrivelse af 9. januar 2004 gjorde klageren via sin samlever indsigelse imod rentekravet. Klageren gjorde gældende, at indbetalingen på 5.200 kr. fuldt ud dækkede restgælden på 4.726,07 kr. med tillæg af renter af 14.726 kr. i perioden fra 18. juli 2003 (404,28 kr.), jf. indklagedes skrivelse af samme dato. Klageren fremhævede endvidere, at indklagede uden nøjagtigt at kunne opgøre restgælden havde meddelt, at denne kunne indfries ved betaling af 6.000 kr.
Ved skrivelse af 22. januar 2004 fastholdt indklagede rentekravet. Tilbuddet om betaling af 6.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen var bortfaldet, idet klageren havde afslået dette. Vedrørende opgørelsen fremhævede indklagede, at man pr. kulance alene havde beregnet renter med 11,25 % af det fulde beløb, og at man havde frafaldet krav på omkostninger, herunder til præmie på klagerens forsikring.
Til delvis dækning af rentekravet foretog indklagede den 14. maj 2004 modregning i overskydende skat på 3.976 kr., som samme dag blev indsat på klagerens konto hos indklagede.
Parternes påstande.
Den 2. august 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre modregningen og frafalde rentekravet på 12.918,45 kr.
Indklagede har under sagen tilbageført modregningen. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun berettiget kunne forvente, at gælden var indfriet ved betalingen af de 5.200 kr.
Da hun i sommeren i 2003 indbetalte 20.000 kr., oplyste den ekspederende medarbejder, at restgælden var 14.726 kr., og at det tillæg, der ville blive af renter, var af dette beløb, jf. indklagedes skrivelse af 18. juli 2003. Hun er på intet tidspunkt blev gjort opmærksom på, at rentetilskrivningen var af det fulde skyldige beløb.
Såfremt indklagede mente sig berettiget til rente på ca. 13.000 kr., er det uforståeligt, at indklagede ved henvendelsen i slutningen af december 2003 ville "nøjes" med ca. 1.300 kr.
Efter indbetalingen af de 5.200 kr., tilbød hun at betale yderligere 800 kr., således at den samlede indbetaling blev på 6.000 kr. Indklagede afslog imidlertid dette under henvisning til, at tilbuddet om indfrielse til 6.000 kr. kun gjaldt den pågældende dag og var begrundet i, at indklagede den pågældende dag ikke var i stand til at levere en opgørelse.
Indklagede har anført, at man i overensstemmelse med sædvanlig praksis ved nødlidende fordringer har anvendt indbetalingerne fra klageren til i første omgang at afdrage på hovedstolen, hvorefter resterende indbetalinger skulle anvendes til at dække rentekravet.
Indklagede har på intet tidspunkt i forløbet givet klageren indtryk af, at rentekravet ville bortfalde. Klageren er tværtimod løbende blevet orienteret om, at restgælden skulle tillægges renter. Klageren kan derfor ikke have haft en berettiget forventning om, at indklagede ville frafalde rentekravet.
Renterne er heller ikke bortfaldet som følge af forældelse.
I juli 2003 tilbød klageren at afdrage 20.000 kr. og herefter 2.000 kr. pr. måned mod blive slettet i RKI, idet denne registrering gav anledning til problemer. Aftalen blev accepteret og bekræftet ved skrivelsen af 18. juli 2003, hvoraf det fremgår, at restgælden var 14.726 kr. med tillæg af renter.
I slutningen af december 2003 anmodede klagerens samlever om en samlet opgørelse af gælden. Opgørelsen blev fremsendt den 6. januar 2004. Klageren var tilsyneladende ikke enig i opgørelsen, idet hun alene indbetalte 5.200 kr. svarende til det beløb, som klageren mente at være indklagede skyldig.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagedes skrivelse af 18. juli 2003 må efter formuleringen "Restgælden kr. 14.726,00 med tillæg af rente …" umiddelbart forstås således, at indklagede alene gør krav på fremtidige renter af restgælden på 14.726 kr.
Skrivelsen blev fremsendt til klageren i forbindelse med dennes ekstraordinære indbetaling på 20.000 kr. og en samtidig aftale om en væsentlig forhøjet månedlig afvikling af restgælden.
På grund af skrivelsens ordlyd, som indklagede er nærmest til at bære risikoen for, og på grund af sammenhængen, der giver en formodning om en vis akkordering, finder Ankenævnet, at klageren berettiget kunne forvente en saldokvittering efter betaling af 14.726 kr. med tillæg af renter af dette beløb fra den 18. juli 2003. Indklagedes tilbud i forbindelse med klagerens samlevers henvendelse i slutningen af 2003 tyder endvidere på, at indklagede i hvert fald indtil dette tidspunkt havde været af samme opfattelse som klageren med hensyn til renterne.
Ved indbetalingen af de 5.200 kr. havde klageren afviklet restgælden på 14.726 kr. med tillæg af renter af dette beløb fra den 18. juli 2003. Ankenævnet finder derfor, at klagerens påstand om, at indklagede skal frafalde sit resterende rentekrav på 12.918,45 kr. bør tages til følge.
Som følge heraf
Indklagede skal frafalde sit restkrav mod klageren i henhold til det omhandlede engagement.Klagegebyret tilbagebetales klageren.