Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr for notering af udlæg

Sagsnummer: 176/2001
Dato: 06-11-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karen Frøsig, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Gebyr - notering af udlæg
Ledetekst: Gebyr for notering af udlæg
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes opkrævning af gebyr for notering af udlæg.

Sagens omstændigheder.

Indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, ydede den 22. april 1999 klageren et lån på 106.575 kr. til finansiering af et bilkøb. Lånet blev etableret ved, at indklagede fik transport i en købekontrakt med ejendomsforbehold.

Henholdsvis den 14. september og 5. oktober 2000 blev der af tredjemand foretaget udlæg i klagerens bil. Indklagede blev af udlægshaverne anmodet om at notere udlæggene, og indklagede beregnede sig 375 kr. i gebyr herfor pr. udlæg. Gebyrerne blev debiteret lånet og betalt af klageren i forbindelse med betalingen af ydelsen på lånet for henholdsvis oktober og november 2000.

Gebyret på 375 kr. for notering af udlæg fremgår af indklagedes gebyroversigt.

Den 1. maj 2001 blev lånet debiteret et yderligere gebyr på 375 kr. for notering af et nyt udlæg.

Ved klageskema af 3. maj 2001 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om refusion, subsidiært nedsættelse af gebyrerne.

Den 2. juli og 1. august 2001 blev lånet debiteret yderligere i alt tre gebyrer à 375 kr. for notering af tre nye udlæg.

Den 14. august 2001 afleverede klageren bilen til indklagede. Restgælden på lånet var på daværende tidspunkt 74.881,68 kr.

Parternes påstande.

Klageren har under sagen fastholdt sin påstand om refusion, subsidiært nedsættelse af gebyrerne for notering af udlæg.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun på grund af en kaotisk økonomisk situation gentagne gange blev indkaldt til fogedretten, hvor der hver gang blev foretaget udlæg i bilen.

Ud over omkostningerne til de pågældende kreditorer blev hun hver gang pålagt yderligere omkostninger til indklagede for notering af udlæggene. Ifølge fogedretten var indklagede ikke berettiget til gebyret.

Gebyret er urimeligt både med hensyn til antal og størrelse.

Indklagede har anført, at man med opkrævningen af de omhandlede gebyrer alene har fået dækket de omkostninger, der er forbundet med ekspeditioner af denne art.

Ved modtagelse af henvendelse fra udlægshaver skal lånesagen findes frem, og der skal i sagen gøres en bemærkning om, at der er foretaget udlæg. Herefter skal der udfærdiges en noteringsskrivelse og i den forbindelse skal engagementet gennemgås for at kontrollere, at de beløbsmæssige oplysninger i forbindelse med noteringen er korrekte.

Gebyret fremgår af gebyroversigten og er anerkendt i Ankenævnets praksis.

Et salg af bilen kan højst forventes at indbringe 50-60.000 kr. med fradrag af omkostninger. Der er således ikke tvivl om, at man kommer til at afskrive 20-25.000 kr. på sagen, herunder de påklagede gebyrer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår af indklagedes gebyroversigt, at der opkræves gebyr hos kunden for notering af udlæg, og Ankenævnet finder ikke, at indklagedes gebyr på 375 kr. overstiger det rimelige.

Det bemærkes, at det følger af kreditaftalelovens § 48, stk. 2, at indklagede efter klagerens frivillige tilbagelevering af bilen den 14. august 2001 ikke kan gøre yderligere krav gældende mod klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.