Indfrielseskurs.
| Sagsnummer: | 87/1991 |
| Dato: | 28-08-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pantebreve - særlige indfrielsesvilkår
|
| Ledetekst: | Indfrielseskurs. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1990 afhændede klageren sin faste ejendom. I ejendommen var tinglyst et i 1988 udstedt pantebrev på 125.000 kr. med indklagede som kreditor. Pantebrevets forrentning var 12,75% p.a. I pantebrevets særlige bestemmelser var anført, at ved indfrielse eller erlæggelse af ekstraordinært afdrag,
".......... skal lånet tilbagebetales med den kapitaliserede værdi af de resterende terminsydelser beregnet på grundlag af den effektive rente, der opgøres for den samlede gruppe af enhedsprioritetsobligationer indenfor den restløbetidsgruppe - jvf. Københavns Fondsbørs kursliste - der repræsenterer pantebrevets restløbetid."
Klageren rettede henvendelse til en ejendomshandler, som udarbejdede en vurdering af ejendommen. Af denne fremgik, at det omhandlede pantebrev, hvis. restgæld nu var 117.192 kr., forudsattes indfriet til kurs 100.
Efter ejendommens salg blev klageren bekendt med, at indklagede krævede pantebrevet indfriet til en højere kurs end pari.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hende differencen mellem pantebrevets nominelle restgæld og det beløb, hvormed hun har indfriet pantebrevet, ca. 130.000 kr. Klageren har endvidere nedlagt påstand om en rentegodtgørelse som følge af forsinkelse med omprioritering af ejendommen efter dennes salg.
Indklagede, der under sagens forberedelse for Ankenævnet har opfyldt klagerens krav om godtgørelse for forsinkelse med omprioriteringen, har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at den af hende engagerede ejendomshandler tog kontakt til indklagedes Skovlunde afdeling for at få oplyst, hvilket beløb det omhandlede pantebrev kunne indfries til og fik at vide, at dette kunne ske til kurs pari. Hun og hendes datter kunne ikke finde pantebrevskopien og rettede henvendelse til afdelingen, hvor bestyreren oplyste, at pantebrevet kunne indfries til pari. Også klagerens bror har ved telefonisk henvendelse til afdelingen faet oplyst samme kurs. Indklagede har således til 4 forskellige personer afgivet den samme oplysning om pantebrevets indfrielseskurs. Klageren har fremlagt skriftlige erklæringer herom fra de 3 øvrige personer. Ved salget af ejendommen er prisen fastsat bl.a. ud fra oplysningen fra indklagede om indfrielseskursen.
Indklagede har anført, at det bestrides, at afdelingen har oplyst klageren og andre om, at lånet kunne indfries til pari kurs, og har fremlagt en erklæring herom underskrevet af de medarbejdere, som der kunne være tale om. Tværtimod har klageren ved flere lejligheder fået oplyst, at der var tale om særlige indfrielsesvilkår, og at indfrielseskursen skulle fastsættes på grundlag af den på indfrielsestidspunktet gældende obligationskurs. Pantebrevets indfrielsesvilkår indeholder aftale om, at der ved indfrielse af pantebrevet skal ske en særlig beregning af den kurs, indfrielse kan ske til. Klageren har ikke dokumenteret, at der på aftaleretligt eller andet grundlag er skabt adgang for, at hun på trods heraf kunne indfri til pari. I en situation som den foreliggende, hvor klageren ønsker en anden retsstilling end den, der følger af en udtrykkelig indfrielsesklausul, må klageren kunne dokumentere, at hun efterfølgende har opnået et løfte, der giver adgang til at fravige den omhandlede bestemmelse. Indklagede har endvidere henvist til, at en ejendomsmægler har pligt til at indhente skriftligt tilsagn hos pantebrevskreditor vedrørende indfrielse. Endelig har indklagede anført, at klageren næppe har lidt noget økonomisk tab, idet den omhandlede ejendom efter al sandsynlighed er solgt på grundlag af den månedlige ydelse, køber skulle betale. Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at sagen subsidiært bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de faktiske omstændigheder.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter de foreliggende modstridende forklaringer findes det ikke godtgjort, at indklagede har givet tilsagn om, at det omhandlede pantebrev kunne indfries til kurs 100 uanset pantebrevets særlige indfrielsesbestemmelse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge i det omfang, den foreligger til prøvelse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.