Afgørelse

Etablering af lån hvor klageren efter rådgivning undlod at sælge Roskilde Bank aktier.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om, at han på baggrund af rådgivning fra Roskilde Bank undlod at sælge sine Roskilde Bank aktier og i stedet optog lån i forbindelse med finansieringen af en ombygning.

Sagens omstændigheder.

Klageren, som er født i 1930, var i 2002 kunde i Roskilde Bank, hvor han i sit depot havde 49 stk. af bankens egne aktier med en daværende kursværdi på ca. 40.000 kr.

I 2004 foretog banken et aktiesplit i forholdet 1:5, hvorefter klagerens samlede beholdning af Roskilde Bank aktier udgjorde 245 stk. med en daværende kursværdi på ca. 133.000 kr.

Banken har anført, at klageren ved en aktieemission i august 2005 købte 50 stk. aktier, hvorefter hans samlede beholdning af Roskilde Bank aktier udgjorde 295 stk. med en daværende kursværdi på ca. 292.000 kr.

I 2006 foretog banken et aktiesplit i forholdet 1:2, hvorefter klagerens samlede beholdning af Roskilde Bank aktier udgjorde 590 stk. med en daværende kursværdi på ca. 384.000 kr.

Banken har anført, at klageren ved en aktieemission i marts 2007 købte 60 stk. aktier, hvorefter hans samlede beholdning af Roskilde Bank aktier udgjorde 650 stk. med en daværende kursværdi på ca. 212.000 kr.

Banken har under sagens forberedelse fremlagt en graf for kursudviklingen på Roskilde Bank aktien, som overordnet viser et vedvarende fald fra sommeren 2007.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet A/S fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Klageren har anført, at han kort før bankens konkurs var til møde i banken, da han skulle bruge 50.000 kr. til et nyt køkken. Banken anbefalede, at han ikke solgte ud af sine Roskilde Bank aktier, men foreslog i stedet, at han lånte beløbet. Det blev aftalt, at rådgiveren efterfølgende løbende skulle sælge ud af hans Roskilde Bank aktier for at nedbringe det lånte beløb, hvilket ikke skete. Banken har anført, at klageren ved mødet, som var i sommeren 2007, blev gjort opmærksom på, at et salg af Roskilde Bank aktier ville udløse aktieavancebeskatning. Han valgte herefter at låne beløbet til det nye køkken og tilkendegav, at han ville sælge ud af sine aktier efterfølgende.

Parternes påstande.

Klageren har den 12. oktober 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank tilpligtes at eftergive hans gæld til banken.

Roskilde Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han henvendte sig til banken kort tid før, at den krakkede.

Banken frarådede ham at sælge Roskilde Bank aktierne til brug for et nyt køkken. Medarbejderen henviste til, at et salg ville udløse aktieavancebeskatning, og han blev i stedet lokket til at optage lån af medarbejderen, som måtte have indsigt i bankens problemer, da hun var fællestillidsmand og medarbejderrepræsentant i banken.

Banken ydede ham dårlig rådgivning.

Han aftalte med rådgiveren, at hun løbende skulle sælge ud af hans aktier for at nedbringe det lånte beløb, hvilket hun ikke gjorde. Han fulgte ikke op på, at hun solgte aktierne, fordi han stolede på, at hun opfyldte deres aftale.

Han kunne efter bankens krak ikke tænke helt klart, men han har aldrig accepteret forholdene i sagen. Ved truslen om inkasso fra den bank, som overtog lånet fra Roskilde Bank, indgav han klagen til Ankenævnet.

Roskilde Bank har anført, at mødet fandt sted i sommeren 2007, hvilket var ca. 1 år, før banken kollapsede.

Banken ydede ikke en fejlagtig eller mangelfuld rådgivning.

Klageren blev alene vejledt om aktieavancebeskatning. Han valgte selv at beholde sine aktier for at undgå beskatning på det pågældende tidspunkt og at låne beløbet til brug for et nyt køkken.

Klageren kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, herunder at han ved ikke at sælge aktierne fortsat havde kursrisikoen på dem.

Selvom aktiekursen var faldende fra det tidspunkt, hvor klageren lånte beløbet, solgte han ikke ud af sine aktier. Klageren har selv truffet beslutningen om at beholde aktierne, hvilket understøttes af, at han først klagede ca. 1 år efter, at tabet på aktierne kunne konstateres.

Det bestrides, at klageren indgik en aftale med bankens rådgiver om, at hun skulle forestå det løbende salg af aktierne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren indgik en aftale med bankens rådgiver om, at hun skulle forestå et løbende salg af klagerens Roskilde Bank aktier.

To medlemmer – John Mosegaard samt Erik Sevaldsen, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Klageren har anført, at han blev rådgivet til at undlade at sælge sine Roskilde Bank aktier og i stedet låne beløbet til brug for et nyt køkken. Banken har anført, at klageren alene blev oplyst om aktieavancebeskatning. Vi finder, at det er uafklaret, hvilken rådgivning klageren modtog på mødet. Uanset dette forhold bemærkes, at klageren ikke kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, herunder at kursen efterfølgende kunne vise at falde, og at han selv måtte træffe en beslutning om et eventuelt salg af aktierne og bære risikoen herved.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg – udtaler :

Vi finder, at banken er erstatningsansvarlig. Vi lægger herved vægt på, at anbefalingen om at låne som alternativ til at sælge Roskilde Bank aktier, er en ekstremt risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, og at Roskilde Bank havde en særlig økonomisk interesse i aktierne. Vi finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde lån som alternativ til at salg af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.