Køb af højt forrentede obligationer til kurs over pari.
| Sagsnummer: | 589/1994 |
| Dato: | 08-01-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Køb af højt forrentede obligationer til kurs over pari. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede har i en årrække plejet klagerens depot. Der foreligger ikke nogen skriftlig depotplejeaftale.
Den 6. april 1994 købte indklagede til klagerens depot nominelt 167.000 kr. 10 % Realkredit Danmark 2015 til kurs 104,7. Klageren havde da hos indklagede et obligationsdepot indeholdende obligationer til en samlet værdi på mellem 1,5 og 2 mio. kr., som var placeret i forskellige obligationsserier.
I skrivelser af 6. og 27. juni 1994 protesterede klageren mod købet af 10 % papirerne i april 1994, som efter hendes opfattelse ville indebære et tab svarende til 4,7 % af 167.000 kr. eller 7.849 kr.
I skrivelse af 30. juni 1994 anførte indklagede, at købet af de omhandlede obligationer var den bedste investering på det omhandlede tidspunkt, når man tog hensyn til det aktuelle renteniveau. I skrivelse af 4. juli 1994 uddybede indklagede baggrunden for investeringen og oplyste, at den beregnede effektive forrentning af de købte papirer var 9,59 %. Køb af 7 % papirer med udløb år 2014 kunne til sammenligning være sket til en kurs på 99,2 svarende til en effektiv rente på 7,32%. Indklagede anførte, at selv om de købte papirer ville blive udtrukket til kurs 100, ville den højere effektive rente opveje tabet ved udtrækningen. Hertil kom, at de købte papirer siden købstidspunktet var faldet mindre end de tilsvarende 7 % papirer. Indklagede har oplyst, at ved beregningen af den effektive rente på 9,59 % indgår de ordinære udtrækninger, men der er ikke forudsat nogen ekstraordinær udtrækningsrisiko.
Klageren har anført, at hun ved telefax den 30. juni 1994, kl. 21.43 forespurgte, til hvilken kurs de omstridte papirer kunne sælges; hvis kursen stadig var 103,75 eller højere, anmodedes indklagede om straks at sælge eller telefonisk oplyse den aktuelle kurs. Indklagede har oplyst, man ikke er i besiddelse af denne faxmeddelelse, som klageren har fremlagt under sagen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 7.849 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har påført hende tab ved at købe obligationer til over pari. Hun har været kunde hos indklagede i 18 år. Indklagedes medarbejder B forvaltede hendes depot frem til september 1993, hvor B blev pensioneret. C overtog herefter depotet. B havde altid kontaktet hende, før der blev foretaget investeringer, men dette undlod C. B har enkelte gange købt papirer over pari, men har hver gang forklaret hende baggrunden herfor. C købte i januar 1994 for ca. 100.000 kr. papirer til kurser over 100. Hun kontaktede først sent C og meddelte da, at han i fremtiden skulle informere hende før køb af papirer. Indklagede har derfor været uberettiget til at købe de omstridte papirer uden forinden at spørge hende. Som følge af at udtrækning sker til kurs 100, vil hun lide et tab svarende til det påståede beløb.
Indklagede har anført, at det er beklageligt, at der ikke er indgået en skriftlig aftale med klageren om forvaltning af dennes depot, men at købet af 10% obligationerne ikke er i strid med den med klageren indgåede aftale, som har været praktiseret i en årrække. Indklagede har også ved tidligere lejligheder foretaget køb af obligationer til over pari, og klageren har ikke protesteret herimod. Der er ikke indgået aftale om, at man skulle kontakte klageren forud for gennemførelse af køb, og klageren blev sædvanligvis ikke informeret på forhånd. På købstidspunktet var indklagede ikke bekendt med, at klageren foretrak obligationer, som kunne erhverves under kurs pari, frem for obligationer til en købspris over pari, men med væsentligt højere afkast. Klageren havde således i sit depot andre obligationer, der var noteret til kurser over pari, men havde ikke givet instruks om salg. Indklagede har i skrivelsen af 4. juli 1994 søgt at forklare baggrunden for investeringen, som ikke har påført klageren tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede havde forud for april 1994 ved flere lejligheder købt obligationer til en kurs over pari til klagerens depot, uden at klageren protesterede herover, og det er ikke godtgjort, at der var indgået en aftale med klageren om ændring af den gennem en årrække fulgte praksis, hvorefter indklagede kunne foretage køb uden forelæggelse for klageren. Indklagede findes herefter ikke at have handlet ansvarspådragende ved at have foretaget køb af 10% obligationer til kurs 104,7 i april 1994, og købet kan i øvrigt ikke antages at have påført klageren tab.
Indklagede har bestridt at have modtaget klagerens telefaxskrivelse, der angiver sig som sendt den 30. juni 1994, kl. 21.43, indeholdende en salgs- alternativt oplysningsanmodning, men som klageren først under sagens behandling for Ankenævnet har påberåbt sig, og det kan på denne baggrund ikke fastslås, at indklagede har pådraget sig noget ansvar ved ikke at reagere på skrivelsen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.