Afgørelse

Spørgsmål om et potentielt erstatningsansvar vedrørende rådgivning om lånefinansierede investeringer med indbygget gearing og rådgivning om investering gennem bankens investeringsforening er forældet.

Indledning

Sagen vedrører en indsigelse om, at et potentielt rådgiveransvar vedrørende rådgivning om lånefinansierede investeringer med indbygget gearing og rådgivning om investering gennem bankens investeringsforening ikke er forældet

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, blev i 2006, efter et møde med en filialdirektør, FD, i Jyske Bank, kunder i banken. Klagernes ven, V, deltog efter det oplyste i mødet.

På mødet blev klagerne præsenteret for forskellige investeringsmuligheder. Klagerne fulgte efter det oplyste FD’s anbefaling og foretog en lånefinansieret investering med indbygget gearing. Efter klagernes oplysninger foretog V samme type investering.

Få måneder senere, på et ikke nærmere oplyst tidspunkt, fik klagerne besked om, at deres investering var tabt.

Banken rådgav efter det oplyste herefter klagerne til at investere yderligere midler gennem bankens egen investeringsforening. Klagerne fulgte bankens råd. Kort tid herefter modtog klagerne besked om, at en stor del af denne investering også var tabt.

V indgav den 18. januar 2010 en klage til Ankenævnet med påstand om erstatning blandt andet for det tab, som han havde lidt ved at følge bankens rådgivning om lånefinansierede investeringer med indbygget gearing. Den 12. oktober 2012 blev V’s sag, 45/2010, afgjort af Ankenævnet. Vedrørende V’s lånefinansierede investeringer med indbygget gearing fandt Ankenævnet, at Jyske Bank var erstatningsansvarlig for V’s tab, som banken havde opgjort til 744.354 kr.

Klagerne har fremlagt kopi af en række avisartikler vedrørende køb af andele i bankens Jyske Invest Hedge Markedsneutral obligationer og suspensionen af den almindelige forældelsesfrist. Følgende fremgik blandt andet af en artikel fra 21. december 2010:

”…

Skynd jer at få erstatning

Forbrugerombudsmanden advarer om, at kunder, som vil forsøge at få erstatning skal skynde sig.

- De kunder der står uden for retssagerne, bør sikre sig, at deres krav ikke risikerer at blive forældet ved årsskiftet …

…”

Parternes påstande

Den 21. december 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at deres potentielle erstatningskrav mod Jyske Bank ikke er forældet.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at deres erstatningskrav ikke er forældet.

I 2006 blev de kontaktet af den daværende filialdirektør i en Jyske Bank afdeling. Han markedsførte sig selv og banken på en usædvanlig aggressiv facon. Efter voldsomme salgstaler fik han dem til at skifte bank.

De lod sig rive med og investerede et for dem meget stort beløb, som de lånte i banken. V deltog på salgsmødet og investerede på baggrund af FD’s rådgivning i samme produkt.

De kørte et parallelt forløb med V. De modtog samme information på salgsmødet, de investerede på samme tid, og de fik samme dag besked om, at investeringerne var tabt.

De blev senere i 2006 rådgivet til at investere i bankens investeringsforening ud fra devisen om, at der nu var en hel afdeling på mere end 30 mand, der varetog deres investering. Det var et voldsomt slag for dem, da de kort tid efter modtog besked om, at denne investering var faldet væsentlig i værdi.

De har samlet tabt ca. 750.000 kr. Dertil kommer renter og gebyrer, da de, som følge af de fejlslagne investeringer, fortsat afdrager på deres gæld til banken.

På et tidspunkt var det meget fremme i dagspressen, at der var et stort antal kunder i Jyske Bank, der havde modtaget stærkt kritisabelt rådgivning. De normale forældelsesfrister var derfor blevet tilsidesat. Det var derfor ikke nødvendigt at klage, før de principielle sager var afgjort.

Det fremgik også af en tv-udsendelse, som de så, at de almindelige forældelsesfrister var sat ud af spillet. De undlod derfor at klage og afventede, at V’s klagesag, der var 100 % parallel med deres, blev afgjort af Ankenævnet. De spurgte løbende ind til V’s sag, og blev til deres store overraskelse i december 2015 opmærksom på, at V’s sag var blevet afgjort i 2012, og at han havde fået erstatning. V fortalte bagefter, at han havde prøvet at beskytte dem, da han troede, at de var for sent ude.

De var, indtil de modtog besked fra V, af den faste overbevisning, at en potentiel forældelse af deres sag ikke var aktuel, da V’s sag og andre principielle sager endnu ikke var afsluttet, og forældelsesfristen var suspenderet.

De har været i god tro, og de bør ikke afskæres fra at gøre et erstatningskrav gældende mod banken. De handlede uden tøven i det øjeblik de blev bekendt med, at der var faldet afgørelse i V’s sag, hvilket understøtter, at de var i god tro.

Banken burde have informeret dem om afgørelsen af V’s sag, da sagerne var ens. De har flere gange mundtligt klaget til banken både til den tidligere og nuværende direktør. Banken bør ikke med henvisning til forældelsesreglerne kunne løbe fra et åbenlyst ansvar.

Jyske Bank har anført, at klagernes potentielle erstatningskrav er forældet i henhold til forældelseslovens § 30, stk. 1.

Det fremgår af klagernes oplysninger, at investeringerne blev foretaget i 2006, og at investeringerne få måneder efter var tabt. Klagerne var således i 2006 fuldt ud bevidste om deres tab på de pågældende investeringer. De forholdt sig imidlertid passive, indtil de i december 2015 indgav klagen til Ankenævnet.

Klagernes potentielle erstatningskrav var underlagt den 5-årige forældelse, jf. forældelsesloven af 1908 § 1, litra e.

Klagernes påståede erstatningskrav er dermed forældet. Forældelsen indtrådte den 1. januar 2011 i henhold til forældelseslovens § 30, stk. 1.

Det bestrides, at banken har tilsidesat de normale forældelsesregler, således at klagerne ikke skulle klage, før de principielle sager var afgjort.

Det fremgår klart af de avisartikler, som klagerne har fremlagt, at suspension af forældelsesfristerne alene vedrørte investeringer i Jyske Invest Hedge Markedsneutral obligationer. Suspensionen forudsatte i øvrigt en aktiv handling fra den, der ønskede suspension.

Klagernes vildfarelse med hensyn til faktum og deres mulige gode tro skal ikke tillægges betydning i forhold til forældelsen.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne blev i 2006 kunder i Jyske Bank, hvor de foretog lånefinansierede investeringer med indbygget gearing, og investerede gennem bankens investeringsforening. Efter det oplyste tabte klagerne den lånefinansierede investering efter få måneder, og investeringen gennem bankens investeringsforening var også tabsgivende for klagerne.

Investeringerne skete efter det oplyste efter rådgivning fra banken.

Klagernes potentielle erstatningskrav mod banken blev stiftet på rådgivningstidspunkterne i 2006.

Den nuværende forældelseslov trådte i kraft den 1. januar 2008. Loven finder anvendelse på krav stiftet tidligere, hvis de ikke var forældet på lovens ikrafttrædelsesdag, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1. Efter forældelseslovens § 30, stk. 1, forældes et krav tidligst 1. januar 2011 medmindre kravet ville være forældet efter både den nuværende og den dagældende forældelseslov.

Et krav om erstatning som følge af potentiel mangelfuld rådgivning blev forud for forældelseslovens ikrafttræden forældet efter 5 år, jf. forældelsesloven af 1908 § 1, litra e, og efter den nuværende forældelseslov efter tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Forældelsesfristen løber fra rådgivningstidspunktet, medmindre klagerne ikke var eller burde være bekendt med deres krav, hvorved fristen suspenderes indtil klagerne fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Ankenævnet finder, at klagerne da de efter det oplyste i ca. 2007 realiserede tabet som følge af investeringerne havde grundlag for at vurdere deres krav mod banken, og at forældelsesfristen, hvis den var suspenderet, senest begyndte at løbe på dette tidspunkt.

Ankenævnet finder, at en eventuel vildfarelse vedrørende suspension af forældelsen ikke ændrer herpå.

Ankenævnet finder herefter, at klagernes potentielle erstatningskrav var forældet, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1, da klagerne den 21. december 2015 klagede til Ankenævnet.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold.