Spørgsmål om betaling af garantiprovision i forbindelse med hjemtagelse af realkreditlån inden tinglyst pantebrev forelå.
| Sagsnummer: | 448/1996 |
| Dato: | 24-04-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Peter Nedergaard, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om betaling af garantiprovision i forbindelse med hjemtagelse af realkreditlån inden tinglyst pantebrev forelå. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes samlever underskrev den 27. august 1996 købsaftale vedrørende køb af en fast ejendom med overtagelse 1. oktober 1996. Af købesummen på 1.137.000 kr. skulle 890.000 kr. finansieres ved et kontantlån fra Danske Kredit. Ejerskiftelånet skulle hjemtages af indklagede, der var sælgers pengeinstitut. Ifølge købsaftalen havde køber risikoen for kursudsving fra købsaftalens indgåelse, til fastrenteaftale kunne indgås, ligesom køber, når lånetilbud forelå, kunne fordre, at sælger for købers regning indgik fastrenteaftale.
Den 6. september 1996 afgav Den Danske Bank på vegne Danske Kredit tilbud om det forudsatte kontantlån. Tilbudet fremsendtes til sælger. Af tilbudet fremgik, at lånets provenu kunne udbetales, hvis
"enten pantebrev, tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, er modtaget af Den Danske Bank på vegne af Danske Kredit,
eller pantebrevet er underskrevet, og der foreligger en garanti fra et af Danske Kredit anerkendt pengeinstitut for at pantebrevet, tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, leveres til Den Danske Bank på Danske Kredits vegne senest 4 måneder efter udbetalingsdagen.
.....
Anmodning om udbetaling skal fremsendes over for Danske Kredit - via ekspederende afdeling af Den Danske Bank - senest kl. 12.00 3 børsdage, før lånet ønskes udbetalt."
Den 11. september 1996 rettede klageren henvendelse til indklagede for indgåelse af fastrenteaftale vedrørende Danske Kredit lånet. Klageren ønskede lånet udbetalt senest den 30. september 1996, idet den låneserie, på baggrund af hvis obligationer lånet forudsattes hjemtaget, blev lukket pr. denne dato. Ifølge indklagede blev klageren gjort opmærksom på, at man kun kunne ekspedere sagen som ønsket, hvis der på forhånd var taget stilling til, om klageren var indforstået med, at indklagede stillede en garanti over for Danske Kredit, hvis der den 25. s.m. ikke forelå tinglyst pantebrev uden retsanmærkninger, ligesom klageren blev gjort opmærksom på, at omkostningerne ved en garantistillelse ville være ca. 3.500 kr. Dette blev accepteret af klageren. Klageren bestrider, at det blev nævnt, at Danske Kredit skulle have udbetalingsanmodning i hænde senest den 25., for at lånet kunne udbetales den 30. s.m.
I telefaxskrivelse af 11. september 1996 til indklagede meddelte klageren, at han kunne bekræfte, at der blev indgået fastrenteaftale, ligesom han anførte:
"Til orientering kan det oplystes, at Gentofte tinglysningskontor har oplyst, at det p.t. tager ca. 14 dage at få tinglyst dokumenter. Så såfremt det underskrevne pantebrev indsendes i morgen kan jeg ikke se andet end, at det kan nå at blive tinglyst inden 30.9.96, så det kan undgås at der skal stilles bankgaranti."
Den 12. september 1996 fremsendte indklagede ejerskiftelånspantebrevet til tinglysning. Den 25. s.m. afgav indklagede garanti over for Danske Kredit. Samtidig debiterede indklagede 3.745 kr. i garantiprovision på sælgerens konto hos indklagede.
Pantebrevet blev af indklagede modtaget retur fra tinglysningskontoret den 30. september 1996. De lån, som ikke skulle overtages, blev herefter indfriet, og pantebrevene blev den 25. oktober 1996 af indklagede modtaget i kvitteret stand med henblik på aflysning. Pantebrevene blev den 28. oktober 1996 sendt til aflysning og Danske Kredit-pantebrevet blev sendt til tinglysningskontoret med henblik på sletning af retsanmærkninger, hvorefter indklagede den 18. november 1996 modtog de fremsendte dokumenter retur fra tinglysningskontoret.
I forbindelse med at sælgeren af ejendommen krævede garantiprovisionen godtgjort via refusionsopgørelsen, protesterede klageren over for indklagede mod, at beløbet var opkrævet.
Klageren har den 18. november 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 3.745 kr., subsidiært 2.745 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke var bekendt med lånetilbudsbestemmelsen, hvorefter anmodning om udbetaling skal fremsættes senest tre børsdage før udbetaling, idet lånetilbudet blev sendt til sælger. Han bestrider, at det på mødet den 11. september 1996 blev nævnt, at der skulle foreligge tinglyst pantebrev før den 25. september, hvis hjemtagelse uden garanti skulle undgås. I telefaxskrivelsen af 11. september bekræftede han aftalen om, at pantebrevet forventedes at foreligge tinglyst inden den 30. september. Indklagede protesterede ikke mod indholdet af hans skrivelse, som derfor er accepteret af indklagede. Hvis indklagede havde meddelt, at pantebrevet skulle foreligge senest den 25. september, kunne han ved henvendelse til tinglysningskontoret have fremskyndet den tinglysningsmæssige ekspedition, hvilket han fra andre sager har erfaring for kan ske. Han finder subsidiært, at han kun bør betale 1.000 kr. i garantiprovision svarende til perioden fra den 24. til den 28. september 1996, idet pantebrevet blev modtaget af indklagede den 28. september 1996.
Indklagede har anført, at klageren ved mødet den 11. september 1996 accepterede, at der kunne blive tale om garantistillelse og betaling herfor. Dette er også rimeligt, idet klageren opnåede fordelen ved hjemtagelsen på baggrund af garantien, således at lånet kunne hjemtages på baggrund af obligationer i den låneserie, der blev lukket den 30. september 1996. Hvis lånet var blevet hjemtaget på baggrund af obligationer i den nye serie, ville kursen være lavere med deraf følgende højere rentebyrde for klageren. Den stillede garanti er i overensstemmelse med de udbetalingsvilkår, som fremgår af Danske Kredits lånetilbud, og garantien blev stillet på et tidspunkt, hvor tinglyst pantebrev ikke kunne forventes at ville foreligge rettidigt. Det bestrides, at klagerens telefaxskrivelse af 11. september 1996 kan anses for en aftale som følge af, at indklagede ikke skulle have gjort indsigelser mod skrivelsen. Klageren måtte således indse, at selvom pantebrevet ville foreligge den 30. september 1996, ville dette være ikke rettidigt, idet der måtte påregnes en vis ekspeditionstid både hos indklagede og hos realkreditinstituttet.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de af indklagede anførte grunde finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at refundere garantiprovisionen, hverken helt eller delvist.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.