Spørgsmål om forældelse af og bevis for krav i henhold til indekskontrakter.
| Sagsnummer: | 152 /1997 |
| Dato: | 14-10-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Indekskonto - øvrige spørgsmål
Forældelse - indlån |
| Ledetekst: | Spørgsmål om forældelse af og bevis for krav i henhold til indekskontrakter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
Den 30. december 1964 indgik M, der er født i 1930, en aftale med Forstædernes Bank om oprettelse af 6 indekskontrakter. Ifølge påtegning på aftalen blev kontrakterne den 3. september 1970 overført til Sparekassen København-Sjællands Glostrup Afdeling. Sparekassen København Sjælland, senere SDS, er fusioneret med indklagede. Ifølge påtegning på indeksaftalen var indekskontoens saldo på overførselstidspunktet 3.996,84 kr.
Den 31. august 1970 oprettede H, der er født i 1927, en aftale om oprettelse af 6 indekskontrakter med det pengeinstitut, hvortil M's indekskontrakter blev overført.
Af M's og H's indeksaftaler fremgår bl.a:
"3. A. Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til.
...
4. Ophører indbetalingerne i utide, jfr. pkt. 10, forbliver kontobeløbet indestående i [sparekassen] til forrentning, indtil udbetaling kan ske efter reglerne under pkt. 3A, 1. punktum, medmindre kontrakten ophæves. På en konto vedrørende en sådan uopfyldt indekskontrakt kan der ikke foretages nye indskud.
...
10. Udeblivelse med betaling af indskud på en indekskontrakt ud over 1 år efter forfaldstidspunktet medfører bortfald af retten til indekstillæg på vedkommende indekskontrakt."
I 1974 flyttede klagerne til USA.
I januar 1975 meddelte indklagede skattemyndighederne, at klagernes indekskontrakter var uopfyldte, idet ydelserne for året 1973 ikke var indbetalt inden udgangen af kalenderåret 1974.
I maj 1995 rettede klagerne henvendelse til indklagede vedrørende indekskontiene, idet de henviste til aftaledokumenterne, som de havde fundet frem under en ferie hos deres datter i Danmark.
Efter korrespondance med klagerne afviste indklagede, at klagerne var berettiget til udbetaling i henhold til indekskontrakterne.
Ved klageskema af 11. april 1997 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at påbegynde udbetalingen af indekskontrakterne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede er forpligtet til at påbegynde udbetalingerne i henhold til kontrakterne nu, hvor de begge er fyldt 67 år. Skattemyndighederne har over for M bekræftet, at kontrakterne ikke er ophævede, da der ikke er foretaget indberetning herom til skattevæsenet. Efter deres opfattelse kan en opsparing til alderdommen ikke være forældet ved pensionsalderens indtræden.
Indklagede har anført, at det trods grundige undersøgelser ikke har været muligt at finde frem til de pågældende konti. De findes ikke i indklagedes registre, heller ikke i de historiske registre, herunder særlige oversigter over indekskonti. Det er bl.a. konstateret, at kontiene ikke findes i en oversigt over indekskonti i Glostrup afdeling pr. 31. december 1979. Der er aldrig sket samling af indekskonti på opsamlingskonti. Det er derfor indklagedes opfattelse, at kontiene er blevet hævet i 1970'erne, formentlig i 1975. Det er endvidere indklagedes opfattelse, at klagernes eventuelle krav er forældet/og eller bortfaldet ved passivitet. Udbetalingen af indekskontrakterne var ikke udskudt til en uvis fremtid, idet udbetaling senest skulle ske fra henholdsvis 1994 og 1997 og i øvrigt kunne finde sted tidligere, såfremt klagerne ønskede det. Da indekskontrakterne fra 1975 var uopfyldte, forelå der ikke længere et særligt begunstiget opsparingsprodukt, hvorfor der ikke er noget særligt beskyttelseshensyn ud fra opsparingsmæssige og pensionslignende betragtninger. Fra og med 1976 modtog klagerne ikke årsoversigter fra indklagede. Såfremt de mente, at indekskontiene fortsat bestod efter dette tidspunkt, burde dette have givet dem anledning til at reagere i hvert fald i februar 1994, hvor H fyldte 67 år. Såfremt forældelse ikke er indtrådt, må klagernes krav være bortfaldet som følge af passivitet. Endvidere har klagerne ikke krav på udbetaling, fordi de ikke kan fremlægge sparekassebøgerne for de to konti. På tidspunktet for kontienes etablering blev der altid udstedt sparekassebøger i forbindelse med oprettelse af indekskonti og overførsel af indekskonti fra andre pengeinstitutter. Disse bøger indeholdt ikke et forbehold svarende til bank- og sparekasselovens § 40, stk. 3, hvorefter det skal anføres i bogen, såfremt der kan hæves på kontoen uden, at der samtidig sker afskrivning i bogen. I disse tilfælde er bogen en egentlig kontrabog, jf. gældsbrevlovens § 32, og således bevis for indeståendet. Klagerne har ikke kunnet fremlægge de pågældende bøger, og har derfor ikke krav på udbetaling. Det er indklagedes opfattelse, at kontiene blev udbetalt til klagerne primo 1975, hvor kontrakterne var uopfyldte, og klagerne udvandrede til USA, og at ophævelse/udbetaling har fundet sted på grundlag af sparekassebøgerne. Forretningsgangen foreskrev, at kontrakterne - hvis det kunne lade sig gøre - skulle forevises, for at de kunne få en påtegning. Kunne aftalen ikke fremskaffes, fordi den var bortkommet, blev indekskontoen opgjort på grundlag af sparekassebogen. Det var sædvanlig praksis, at uopfyldte indekskontrakter blev søgt ophævet.
§ 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994 indeholder bl.a. følgende bestemmelse:
"En indeksaftale, der omfatter en indekskontrakt, som ophæves, må påtegnes om den skete ophævelse."
Tilsvarende bestemmelse har været indeholdt i tidligere bekendtgørelser.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagernes indekskontrakter havde, selv om de var uopfyldte, karakter af alderdomsopsparing med påbegyndelse af ordinær udbetaling ved det fyldte 67. år. På denne baggrund findes den 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lovs 5-14-4 - uanset ordlyden af denne bestemmelse - hverken at kunne regnes fra indekskontrakternes oprettelse eller fra den seneste indbetaling, men først fra det i aftalerne fastsatte udbetalingstidspunkt. Klagernes krav er herefter ikke forældet. Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at anse kravene for bortfaldet ved passivitet.
Bestemmelsen i de bekendtgørelser, der har været udstedt i medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsopsparing, om, at der ved ophævelse af en indekskontrakt skal ske påtegning herom på aftalen, må antages bl.a. at have til formål at undgå bevistvivl i tilfælde af, at en indekskontrakt ophæves i utide. Klagernes indeksaftaler bærer ikke påtegning om ophævelse, og indklagede har ikke på anden måde godtgjort, at indekskontrakterne er ophævet forud for det i aftalerne fastsatte udbetalingstidspunkt. Ankenævnet finder herefter, at indklagede er forpligtet til at påbegynde udbetaling i henhold til aftalerne. Det forhold, at klagerne ikke er i besiddelse af de til kontiene hørende sparekassebøger, findes ikke at kunne medføre et andet resultat.
Som følge heraf
Indklagede tilpligtes at påbegynde udbetaling til klagerne i henhold til de i indeksaftalerne anførte indekskontrakter. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.