Indsigelser mod samlede omkostninger på privatlån som i 2018 blev opsagt og overgik til inkasso, og på billån, der blev indfriet i 2012, blandt andet begrundet i rimelighedsbetragtninger.
| Sagsnummer: | 495/2020 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Kritte Sand Nielsen, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelser mod samlede omkostninger på privatlån som i 2018 blev opsagt og overgik til inkasso, og på billån, der blev indfriet i 2012, blandt andet begrundet i rimelighedsbetragtninger. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelser mod samlede omkostninger på et privatlån, der i 2018 blev opsagt og overgik til inkasso, og på et billån, der blev indfriet i 2012, blandt andet begrundet i rimelighedsbetragtninger.
Sagens omstændigheder
I 2003 optog klagerne M og H et privatlån på 65.816,33 kr. i den daværende BG Bank, nu Danske Bank. Stiftelsesomkostningerne udgjorde 1.816,33 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 13,25 % pr. år. Låneaftalen er ikke fremlagt.
I 2004 optog klagerne et billån på 115.316,33 kr. i banken. Stiftelsesomkostningerne udgjorde 5.916,33 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 7,15 % pr. år. Låneaftalen er ikke fremlagt.
Lånene blev flere gange forhøjet.
Den 30. januar 2004 blev privatlånet forhøjet med 12.000 kr. Stiftelsesomkostningerne udgjorde 800 kr.
Den 27. marts 2004 underskrev klagerne ”Tillæg til gældsbrev”, hvorefter privatlånet med restgæld på 70.750,76 kr. blev forhøjet med 12.800 kr. til 83.550,76 kr. Rentesatsen var uændret 13,25 % pr. år. Af ”Kreditoplysninger” fremgik blandt andet, at stiftelsesomkostninger udgjorde 800 kr., og at ”Summen af renter i (incl. renter fra seneste rentetermin) af hovedstolen efter forhøjelse i lånets løbetid” udgjorde 49.269,17 kr.
Den 22. september 2004 underskrev klagerne ”Tillæg til gældsbrev”, hvorefter privatlånet med restgæld på 79.540,67 kr. blev forhøjet med 21.938,78 kr. til 101.479,45 kr. Rentesatsen udgjorde 15,00 % pr. år. Af ”Kreditoplysninger” fremgik blandt andet, at stiftelsesomkostninger udgjorde 938,78 kr., og at ”Kreditomkostninger i alt” udgjorde 64.013,06 kr.
Ved ”Tillæg til gældsbrev” af 16. december 2005, der fremtræder som underskrevet af klagerne, blev privatlånet med restgæld på 88.761,89 kr. forhøjet med 2.800 kr. til 91.561,89 kr. Rentesatsen udgjorde 13,20 % pr. år. Af ”Kreditoplysninger” fremgik blandt andet, at stiftelsesomkostninger udgjorde 800 kr., og at ”Summen af renter i (incl. renter fra seneste rentetermin) af hovedstolen efter forhøjelse i lånets løbetid” udgjorde 40.432,66 kr.
Ved ”Tillæg til gældsbrev”, der fremtræder som underskrevet af klagerne samme dag, blev billånet forhøjet med 2.800 kr. til 93.237,67 kr. Rentesatsen udgjorde for tiden 7,15 % pr. år. Af ”Kreditoplysninger” fremgik blandt andet, at stiftelsesomkostninger udgjorde 800 kr.
Den 11. august 2006 underskrev klagerne ”Tillæg til gældsbrev”, hvorefter privatlånet med restgæld på 84.939,11 kr. blev forhøjet med 111.224,49 kr. til 196.163,60 kr. Rentesatsen udgjorde 16,00 % pr. år. Af ”Kreditoplysninger” fremgik blandt andet, at stiftelsesomkostninger udgjorde 2.724,49 kr., og at ”Summen af renter i (incl. renter fra seneste rentetermin) af hovedstolen efter forhøjelse i lånets løbetid” udgjorde 151.288,65 kr.
Den 17. oktober 2008 underskrev klagerne to ”Tillæg til gældsbrev” om ændringer i ydelse og rente på billånet og privatlånet. Banken beregnede sig et gebyr på 500 kr. for hver aftale. Af tillægget vedrørende privatlånet fremgik under ”Kreditoplysninger” blandt andet, at ”Summen af renter (inkl. renter fra seneste rentetermin) i lånets restløbetid” udgjorde 196.546,65 kr. Af tillægget vedrørende billånet fremgik, at restgælden udgjorde 54.015,66 kr., og at kreditomkostninger udgjorde 11.151,00 kr.
Den 7. april 2009 underskrev klagerne ”Tillæg til gældsbrev”, hvorefter privatlånet med restgæld på 210.886,89 kr. blev forhøjet med 10.200,00 kr. til 221.086,89 kr. Rentesatsen udgjorde uændret 16,00 % pr. år. Af ”Kreditoplysninger” fremgik blandt andet, at stiftelsesomkostninger udgjorde 900 kr., og at ”Kreditomkostninger i alt” udgjorde 438.540,42 kr.
I 2010 var rentesatsen på privatlånet 15,20 %. Den 15. april 2011 sendte banken et brev til klagerne, hvor den på baggrund af renteforhøjelse i Nationalbanken blandt andet varslede, at rentesatsen på privatlånet ville blive forhøjet til 15,45 %.
Ved brev af 21. juli 2011 til klagerne varslede banken med baggrund i stigende finansieringsomkostninger blandt andet, at rentesatsen på billånet ville blive forhøjet med 0,5 procentpoint til 8,75 %, og at rentesatsen på privatlånet ville blive forhøjet med 0,5 procentpoint til 15,95 %.
Ved brev af 3. oktober 2011 til klagerne varslede banken med baggrund i stigende finansieringsomkostninger blandt andet, at rentesatsen på billånet ville blive forhøjet med 0,5 procentpoint til 9,25 %, og at rentesatsen på privatlånet ville blive forhøjet med 0,5 procentpoint til 16,45 %.
Den 14. oktober 2011 underskrev klagerne et nyt gældsbrev vedrørende privatlånet, som blev forhøjet med 62.000 kr. til 264.288,57 kr. Rentesatsen var for tiden 15,95 %. Af ”Kreditoplysninger” fremgik blandt andet stiftelsesomkostninger på 1.840 kr., og at ”Samlede omkostninger i forbindelse med lånet” udgjorde 190.042,60 kr.
Ved brev af 20. december 2011 til klagerne varslede banken med baggrund i stigende finansieringsomkostninger blandt andet, at rentesatsen på billånet ville blive forhøjet med 0,5 procentpoint til 9,75 %, og at rentesatsen på privatlånet ville blive forhøjet med 0,5 procentpoint til 16,95 %.
I februar 2012 udløb billånet, som var indfriet ordinært.
Ved brev af 25. juli 2012 til klagerne varslede banken med baggrund i stigende finansieringsomkostninger blandt andet, at rentesatsen på privatlånet ville blive forhøjet med 0,5 procentpoint til 17,45 %.
Ifølge et ikke underskrevet eksemplar af et tillæg til gældsbrevet vedrørende privatlånet, blev der i november 2014 indgået aftale om at ændre ydelsesbetalingerne. Af ”Kreditoplysninger” fremgik et ekspeditionsgebyr på 800 kr. og ”Samlede omkostninger i forbindelse med lånet” på i alt 119.626,12 kr.
Ifølge et ikke underskrevet eksemplar af et nyt gældsbrev vedrørende privatlånet, blev dette i sommeren 2015 forhøjet med 23.900 kr. til 219.640,06 kr. Af ”Kreditoplysninger” fremgik stiftelsesomkostninger på i alt 1.500 kr. og ”Samlede omkostninger i forbindelse med lånet” på i alt 68.373,84 kr. Rentesatsen på lånet blev nedsat fra 17,45 % til 9 % pr. år.
Ved brev af 26. marts 2018 til klagerne opsagde banken privatlånet til fuld indfrielse. Restgælden blev opgjort til 149.519,59 kr. inklusive påløbne renter.
I brev af 11. september 2020 til klagerne oplyste banken, at restgælden udgjorde 111.062,41 kr., hvoraf 760,40 kr. var beregnede men endnu ikke tilskrevne renter fra den 1. august 2020 til den 11. september 2020. Banken anførte endvidere, at klagerne efter overgivelsen til inkasso havde betalt 1.000 kr. om måneden, at betalte renter, som klagerne kunne få fradrag for, ville blive indberettet til Skat, og at gælden ville være afviklet om cirka 2½ år, hvis klagerne fortsatte med at afvikle med 4.000 kr. om måneden.
Den 25. september 2020 sendte klagerne en klage til banken vedrørende renter og omkostninger på lånene. Der blev ikke opnået enighed mellem parterne.
Den 11. december 2020 indgav klagerne en klage over banken til Ankenævnet.
Klagerne har fremhævet de ovenfor understregede beløb, som udgør i alt 1.318.133,17 kr.
Under sagen er der fremlagt kontoudskrifter for billånet indtil indfrielsen og for privatlånet indtil overgivelsen til inkasso.
Der er under sagen ikke fremlagt en specificeret aktuel opgørelse af restgælden.
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal refundere renter og omkostninger på privatlånet og billånet og betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at banken ved hver låneforhøjelse eller aftaleændring påførte dem urimeligt store kreditomkostninger ud over de almindelige stiftelses- og ekspeditionsgebyrer.
Banken bør frafalde restgælden på privatlånet. Banken bør endvidere refundere de penge, de har betalt for meget på både privatlånet og billånet, og betale erstatning for svie og smerte gennem årene.
Ved hver låneforhøjelse blev der tillagt renteomkostninger på mellem 41.000 kr. og 438.000 kr. På privatlånet blev der tillagt renteomkostninger på i alt 1,3 millioner kr. sammenholdt med, at gælden maksimalt udgjorde 264.000 kr. tilbage i 2011.
De har betalt mindst 40.000 kr. om året og de fleste år 60.000 kr., men flere år har banken taget alt til renter.
Renter og lånets løbetid stemte ikke overens med fakta. Ifølge brevet af 3. oktober 2011 var restgælden på privatlånet 202.288,57 kr., og med ydelser på 3.620 kr. ville lånet være tilbagebetalt den 30. juni 2020. To måneder efter skyldte de 254.288,57 kr., som med ydelser på 5.000 kr. ville være betalt den 30. september 2019, og syv måneder herefter, den 25. juli 2012, oplyste banken, at de skyldte 250.660,83 kr. Med ydelser på 5.000 ville lånet være betalt den 29. november 2019.
Det var uberettiget, at lånet overgik til inkasso, da de altid har betalt eller lavet aftaler med banken. De kontaktede banken med deres undren over pludselig at være tilknyttet inkassosystemet og fik oplyst, at når de først var der, så kunne de ikke komme ud igen.
Banken kom i søgelyset om forkert registrerede renter. De kontaktede bankens inkassoafdeling og blev i første omgang mødt med, at det var et nyt lån, og det ikke helt præcist kunne oplyses, hvad de skyldte, kun at det så rigtig fint ud, og at renten var blevet tilpasset i 2015.
Sidste gang de skrev under på et lån i Danske Bank, var den 14. oktober 2011, hvor lånet blev forhøjet til 264.288,57 kr. I deres eksemplar af låneaftalen, som var hæftet, manglede side 7 og 8. Banken har nu sendt de manglende sider, og heraf fremgik, at lånet blev forhøjet med yderligere 190.042,17 kr.
Brevet som banken sendte i 2014, hvor ydelsen blev sat ned til 4.000 kr. i fire måneder og herefter tilbage til de 5.000 kr., kom til at koste dem et ekspeditionsgebyr på 800 kr. og samlede omkostninger på 118.826,12 kr., så de nu skyldte 319.033 kr. Det samme i 2015, hvor der blev optaget lån på 23.900 kr. og samlede omkostninger på 68.373,84 kr., så lånet nu var på 286.513,90 kr.
Ifølge bankens hjemmeside kan et lån på 264.288 kr., som er det højeste beløb, de har lånt, afvikles på seks år med månedlig ydelse på 5.000 kr. og samlet rente på cirka 70.000 kr. De har derimod fået et evighedslån.
Billånet skulle være betalt af i 2010 og ikke først i 2012. I 2005 blev de opkrævet låneprovenu, stiftelsesprovision og gebyr for låneetablering på 2.800 kr. På de følgende udskrifter blev der betalt renter med ofte kun to måneder imellem, så der blev betalt for meget i rente på lånet. Ifølge ”Tillæg til gældsbrev” skyldte de i oktober 2008 54.015,66 kr. og fik her to afdragsfrie måneder, så der skulle i princippet lægges fire måneder til lånet. Ifølge dokumentet blev der imidlertid lagt 11.151 kr. oveni.
De samlede kreditomkostninger i forbindelse med låneforhøjelserne var urimeligt høje, hvilket først er blevet belyst, efter banken har sendt bilag på lånene. Hvis man tager alle de dokumenter, som banken har sendt, og lægger omkostningerne sammen, bliver det over 1,3 millioner kr. i samlede renter.
Det var urimeligt, at de blev pålagt at betale 1,3 millioner kr. i samlede omkostninger på et privatlån, som max var på 265.000 kr. i 2011. Det var således urimeligt, at de blev pålagt:
- 49.269,17 kr. for en låneforhøjelse på 12.800 kr. 2004,
- 64.013,06 kr. for en låneforhøjelse på 21.938,78 kr. i 2004,
- 40.432,66 kr. for en låneforhøjelse på 2.800 kr. i 2005,
- 151.288,65 kr. for en låneforhøjelse på 111.224,49 kr. i 2006,
- 196.546,65 kr. for nedsættelse af ydelse i 2008,
- 438.540 kr. i renter for en låneforhøjelse på 10.200 kr. i 2009,
- 190.042,60 kr. for en låneforhøjelse på 62.000 kr. i 2011,
- 119.626,12 kr. for oplysningen at de i 4 måneder i 2014 betaler 4.000 kr.,
- 68.373,84 kr. for en låneforhøjelse på 23.900
Danske Bank har anført, at en sammentælling af de oplyste kreditomkostninger ikke er udtryk for, hvad klagerne faktisk har betalt i renter og omkostninger på deres lån.
Banken har ikke beregnet og tilskrevet renter på i alt cirka 1,3 millioner kr. på klagernes privatlån.
De tilskrevne og betalte renter og omkostninger fremgår af de kontoudskrifter, som banken løbende sendte til klagerne, og klagerne kan derfor ved gennemgang af disse konstatere de faktisk betalte kreditomkostninger. Af kontoudskrifterne fremgår også, at banken har beregnet og tilskrevet renter hvert kvartal.
Klagerne har ved underskrift af gældsbrevene accepteret at betale variabel rente på lånene. Renten på privatlånet var fastsat ud fra, at der var tale om et privatlån (forbrugslån) uden sikkerhed. Rentesatsen på lånene har ikke været og er fortsat ikke urimelig eller udtryk for åger.
Ændringerne i udlånsrenten blev løbende varslet over for klagerne i overensstemmelse med bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbruger. Renteændringerne fremgik endvidere af kontoudskrifterne for lånet.
Klagerne har ikke tidligere gjort indsigelse mod ændringerne.
Da der er forløbet mere end tre år, siden klagerne senest blev varslet en renteændring på privatlånet, og siden billånet lånet blev indfriet, er eventuelle indsigelser for så vidt angår renteændringerne forældet.
Privatlånet blev opsagt i 2018 på grund af restance. Lånet blev herefter overgivet til bankens Inkasso Service, hvorefter lånet blev forrentet med p.t. 8,05 % p.a. Klagerne underskrev samme år et frivilligt forlig og en afviklingsaftale om gælden. Bankens inkassoafdeling har flere gange tilbudt klagerne et møde, hvor klagerne kunne få en nærmere forklaring og gennemgang af deres engagement med banken, herunder forklaring af kreditomkostningerne. Klagerne har imidlertid ikke ønsket at deltage i et sådant møde.
Banken ikke har handlet ansvarspådragende, og klagerne har ikke lidt et erstatningsberettiget tab, ligesom der ikke er grundlag for at yde dem en godtgørelse for svie og smerte.
Ankenævnets bemærkninger
I 2003 optog klagerne M og H et privatlån på 65.816,33 kr. i den daværende BG Bank, nu Danske Bank. Renten var variabel og udgjorde for tiden 13,25 % pr. år. Lånet blev flere gange ændret og forhøjet. Forhøjelserne udgjorde i alt cirka 260.000 kr. Den seneste forhøjelse skete i 2015. Samtidig blev rentesatsen på lånet, som siden 2012 havde udgjort 17,45 % pr. år, nedsat til 9 % pr. år. Renten var herefter uændret 9 % pr. år frem til 2018, hvor lånet med en restgæld på 149.519,59 kr. inklusive påløbne renter overgik til inkasso. Banken har oplyst, at der herefter blev indgået en afviklingsaftale, og at rentesatsen udgjorde 8,05 % pr. år.
I 2004 optog klagerne et billån på 115.316,33 kr. i banken. Stiftelsesomkostningerne udgjorde 5.916,33 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 7,15 % pr. år. Rentesatsen varierede i intervallet 7,15 % - 10,90 % indtil 2012, hvor lånet blev indfriet ordinært.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at banken havde hjemmel til at foretage de i sagen omhandlede renteændringer, at ændringerne skete med korrekt varsel, at klagerne blev informeret om ændringerne på fyldestgørende måde, jævnfør nu kreditaftalelovens § 9, og at klagerne løbende fik tilsendt kontoudskrifter og årsopgørelser, hvoraf renter, rentesats og restgæld er fremgået.
Ankenævnet finder ikke, at rentesatserne på op til 17,45 % på privatlånet og op til 10,90 % på billånet kan tilsidesættes som urimelige, jævnfør aftalelovens § 36, jf. § 38c. Billånet blev indfriet i 2012, og rentesatsen på privatlånet blev i 2015 nedsat til 9 %.
Ankenævnet finder ikke, at de samlede kreditomkostninger på lånene kan tilsidesættes helt eller delvist på baggrund af rimelighedsbetragtninger, jævnfør aftalelovens § 36, jf. § 38c. Det bemærkes herved, at de beløb på i alt cirka 1,3 millioner kr., som klagerne har fremhævet, ikke vedrører faktiske opkrævede renter og omkostninger. Beløbene udgør information på givne tidspunkter om kreditomkostninger i restløbetiden under forudsætning af uændret rente. De faktisk opkrævede beløb vedrørende renter og omkostninger fremgik som anført af banken af de kontoudskrifter, som klagerne løbende fik tilsendt.
Det lægges til grund, at privatlånet i 2018 blev misligholdt, og at det derfor var berettiget at opsige lånet og overgive dette til inkasso.
Det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at banken har handlet ansvarspådragende over for klagerne, og det kan allerede derfor ikke pålægges banken at betale erstatning til klagerne.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af gælden.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af lånene.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.