Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for rådgivning om låneoptagelse og indskud af provenu på ratepensionsordning, samt om ansvar for rådgivning ved investering i Nordea Private Equity obligationer.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank Danmark har pådraget sig et ansvar ved at anbefale klageren at optage et realkreditlån i sin ejendom til brug for indskud på en ratepension, samt om det var ansvarspådragende at anbefale klageren køb af Nordea Private Equity obligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle H var i 2005 kunder i Nordea Bank Danmark.

I efteråret 2005 blev klageren kontaktet af banken, som foreslog klageren at holde et møde for at drøfte klagerens pensionsforhold.

Den 24. november 2005 holdt banken et møde med klageren. Af et mødereferat fremgår, at mødets formål var at give et overblik over klagerens og H’s økonomi på pensionstidspunktet samt optimere deres samlede formue. Af referatet fremgår desuden et forslag om optagelse af lån på 700.000 kr. til etablering af en ratepension, således at klageren ville opnå et skattemæssigt fradrag i sin indkomst på 70.000 kr. årligt i ti år. Endelig fremgår følgende vedrørende investering:

"I har sammen med [bankmedarbejder] taget stilling til jeres risikoprofil. I har fundet frem til at jeres risikoprofil er høj. De vedlagte beregninger er derfor med udgangspunkt i bankvalg høj risiko. Efter 5 år vil beløbet være forrentet med 5 % i afkast.

Da jeres risikoprofil er høj burde I – alt andet lige – kunne få mere end 5 % i afkast i gennemsnit over en lang periode. Det betyder, at afkastet i gennemsnit bør være højere end renten [på] det nye kreditforeningslån."

Til brug for de videre drøftelser udarbejdede banken et pensionstilbud af 15. maj 2006. Af tilbuddet fremgår:

"…

Rateudbetaling i 25 år fra 01.09.2015 – 1. år 186.585

…

Tilbudet er et standardtilbud, udregnet efter forudsætninger fra Finansrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension og den gældende lovgivning.

…

Tilbudet er beregnet på grundlag af:

Årlig indbetaling på ordningen frem til januar 2007 kr. 360.000

Hvor den årlige indbetaling ændres til kr. 64.800

…

Forventet udvikling i nutidskroner på ratepensionskontoen.

…

.

Effektiv rente

Den effektive rente af opsparingen efter skatteforhold og fradrag af omkostninger er beregnet til 4,6 % p.a.

…"

Den 16. maj 2006 holdt banken et nyt møde med klageren. Af et mødereferat fremgår bl.a. følgende:

"…

Mødets formål er at gennemgå beregninger for optagelse af lån til bl.a. indskud på pension, således at [klageren] ikke kommer til at betale topskat.

Vi startede med at gennemgå forudsætningerne for vores beregninger. [Klageren] har i år en indtægt på ca. 912.000 kr. – [H] har en indtægt på ca. 335.000 kr.

[Klageren] indbetaler 1.500.000 kr. på en ny privat ratepension. [Klageren] får et fradrag på 150.000 kr. i de næste 10 år. Skatteværdien af fradraget minus nettoydelsen på det nye kreditforeningslån bruger [klageren] til en ny pensionsindbetaling via arbejdsgiver. I sørger for, at [klageren] stort set ikke kommer til at betale topskat.

…

I optager et nyt tillægslån i Nordea kredit – 5 % obligationslån uden afdrag i de næste 10 år. Provenuet på ca. 2.030.000 kr. skal fordeles med ca. 400.000 kr. til div. forbedringer, 1.500.000 kr. til indskud på ny privat ratepension og ca. 130.000 kr. til nettoudgiften på at fjerne topskatten i år.

…"

Den 16. maj 2006 underskrev klageren aftale om ratepension med en engangsbetaling på 1.500.000 kr.

Den 29. maj 2006 holdt klageren et møde med en investeringsrådgiver fra banken, som efterfølgende sendte klageren et investeringsforslag.

Den 27. juni 2006 hjemtog klageren og H et 5 % 30-årigt obligationslån i Nordea Kredit på 2.162.000 kr., hvoraf 1.500.000 kr. blev indskudt på ratepensionen dagen efter.

Banken sendte et nyt investeringsforslag til klageren den 29. juni 2006 sammen med en aftale om investeringsrådgivning og en finansiel plan. Af den finansielle plan fremgår en investeringshorisont på over 5 år og en høj risiko. Under overskriften "Strategi" fremgår følgende:

"Der er valgt en høj risiko med en høj andel af aktier så afkastet på sigt gerne skulle overstige renteudgiften på realkreditlån."

Under overskriften "Investeringsrammer" fremgår "Aktier 45 – 75 %", "Obligationer 25 – 55 %" og "Kontant 0 – 15 %".

Investeringsrådgivningsaftalen og den finansielle plan blev underskrevet af klageren den 13. juli 2006.

På bankens anbefaling købte klageren den 13. juli 2006 følgende værdipapirer:

I december 2006 købte klageren på bankens anbefaling for ca. 207.000 kr. Nordea Private Equity Bond 2017 til kurs 101,05. Værdipapiret er en struktureret obligation. Klageren har under sagen oplyst, at han ved kursen pr. november 2009 har tabt ca. 80 % på obligationerne.

I august 2007 blev klagerens investeringsprofil ændret til middel risiko og investeringshorisonten til "over 10 år".

Medio 2008 mistede klageren sit job. Efter en periode med arbejdsløshed og tidsbegrænset beskæftigelse fik klageren i marts 2009 et nyt fast job, men med en månedsløn der er 11.000 kr. lavere end før.

Den 6. oktober 2009 holdt banken et møde med klageren, hvor bl.a. nye pensionsberegninger blev gennemgået. På mødet gjorde klageren gældende, at bankens rådgivning i 2006 havde været mangelfuld.

Ved brev af 19. november 2009 afviste banken at have handlet ansvarspådragende. Banken afviste samtidig at kunne udarbejde et økonomisk scenarie over, hvordan klagerens og H’s økonomi havde set ud uden de foretagne dispositioner.

Parternes påstande.

Klageren har den 23. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet principalt med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal stille klageren som om han ikke havde optaget lån i huset og foretaget indskuddet på ratepensionen, herunder erstatte ham de udgifter og tab han og H har haft i den forbindelse.

Subsidiært skal banken anerkende,

at de beregninger og opstillinger banken forelagde og anbefalede ham, var så mangelfulde og vildledende, at det ikke var gennemskueligt, at årene 2016 til 2020 er underfinansieret med omkring 180.000 kr. om året, hvilket vil tvinge klageren og H til at sælge deres hus, og

at banken skal tilbagekøbe klagerens Nordea Private Equity obligationer til den oprindelige anskaffelsessum.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken ved beregningen af låne- og investeringsordningen ikke har forelagt en økonomisk beregning, der viser de fulde økonomiske konsekvenser for hans privatøkonomi ved at etablere ordningen. Der er ikke lavet et budget, der viser ændringer i løbende udgifter fra år 2014, selvom det er her de største ændringer forekommer.

Banken har alene lavet et optimistisk scenario ved ordningens etablering og brugt det til at overbevise klageren om, at det var den eneste måde, han kunne sikre familiens økonomi.

Banken har ikke taget højde for, at afdragsfriheden på realkreditlånet bortfalder det samme år, hvor klageren har det sidste skattemæssige fradrag på ratepensionsordningen. Ordningen er således underfinansieret, og kan kun finansieres ved yderligere låneoptagelse.

Banken har ikke taget højde for mulige risici som eksempelvis arbejdsløshed og indtægtsnedgang. Banken har reelt låst familien fast i en gældsfælde og ladet dem belåne deres hus langt ud over, hvad der er økonomisk forsvarligt.

Banken burde ikke have anbefalet ham en høj risikoprofil, idet han ikke tidligere havde investeret i værdipapirer og ikke havde en stor økonomisk buffer, der ville gøre det muligt at opretholde familiens levestandard, hvis han tabte en stor del af det investerede beløb.

Ordningen indebærer, at han frem til år 2015 skal betale i alt 1.200.000 kr. i renter.

Det er ikke korrekt, at han i 2004 indgik i et lignende engagement. Dengang havde H et pensionsefterslæb, som blev lukket ved, at de af skattemæssige grunde foretog indbetalinger på hans pensionsordning.

Det er ikke korrekt, at banken forklarede ham egenskaberne ved Nordea Private Equity herunder, at der var tale et højrisiko værdipapir. Han opfattede det som en obligation. Banken har ved at markedsføre en hedgefond som en obligation, lokket ham til at investere 200.000 kr. i højrisikopapirer, hvilket har medført et tab på ca. 80 %.

Nordea Bank Danmark har anført, at bankens pensions- og investeringsrådgivning i 2006 ikke var mangelfuld. Rådgivningen tog udgangspunkt i klagerens ønske om at nedbringe sin skattebetaling. Anbefalingen af et lånefinansieret ratepensionsindskud handlede således primært om at optimere klagerens skat.

Klageren modtog en indgående rådgivning om konstruktionen herunder om de skattemæssige aspekter.

Det var kendeligt for klageren, at bankens pensionsrådgivning tog udgangspunkt i de forudsætninger, som var gældende i 2005/2006 herunder arbejds-, indkomst- og skattemæssige forhold.

Klageren havde før anvendt en lignende konstruktion, idet han i 2004 finansierede nogle indbetalinger på en ratepension ved at hjemtage et lån i en forældrekøbslejlighed.

Det blev gjort klart for klageren, at realkreditlånet var afdragsfrit i 10 år, ligesom han var bekendt med, at indskuddet på ratepensionen ville medføre skattemæssigt fradrag i 10 år.

Klageren forstod pensionskonstruktionens enkeltdele herunder, at familiens økonomi ville blive påvirket, når realkreditlånet efter 10 år skulle afvikles. Det ville ikke have gjort nogen forskel, hvis der i 2006 var blevet udarbejdet et budget, der rakte længere end til 2016, da de eneste sikre forudsætninger i et sådant budget ville være betalingerne på realkreditlånet.

Klageren har ikke lidt et tab, men er blevet skuffet i sine forventninger.

Placeringen af pensionsmidlerne skete efter klagerens ønske om høj risiko og en investeringshorisont på over 5 år.

I forbindelse med klagerens investering i Nordea Private Equity blev klageren mundtligt rådgivet om, at der var tale om en høj risiko investering, som svarede til en aktieinvestering. Produktet indgik i værdipapirporteføljen som en 100 % aktieeksponering.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Duerlund og Ole Jørgensen udtaler:

På baggrund af et forslag fra Nordea Bank Danmark indgik klageren i maj 2006 en aftale om etablering af en ratepensionsordning, hvor indskuddet skulle finansieres ved optagelse af et realkreditlån. Det må i den forbindelse have stået klageren klart, at engagementet hvilede på den forudsætning, at den skattemæssige besparelse tillagt netto-afkastet af de investerede midler skulle overstige renteudgiften på realkreditlånet, og at der var en risiko for, at denne forudsætning ikke holdt. Desuden måtte klageren indse, at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem det sidste skattemæssige fradrag for indskuddet på pensionsordningen og udløbet af realkreditlånets afdragsfrie periode, hvilket ville ændre klagerens likviditetsmæssige situation i forhold til de første ti år af ordningens løbetid.

Vi finder det ikke godtgjort, at banken begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved rådgivningen til klageren.

Vi finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank Danmarks anbefaling til klageren om at investere for godt 200.000 kr. i den strukturerede obligation Nordea Private Equity var i strid med klagerens risikoprofil eller faldt uden for rammerne i den udarbejdede finansielle plan.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Carsten Holdum og Hans Daugaard – udtaler:

Da banken i sin rådgivning uforbeholdent fortæller, at pakken med lånefinansieret pensionsopsparing "ud fra et økonomisk synspunkt vil være en fordel for jer", hvilket imidlertid kun i få tilfælde er sandt, så finder vi det kritisabelt og i strid med god rådgivningsskik at formidle lån til pension som en samlet pakke, uden at banken har foretaget konsekvensberegning af, om det faktisk giver overskud for klageren. Vi lægger imidlertid vægt på, at der er forløbet adskillige år siden aftalens indgåelse, og at klageren dermed er nærmest til at bære risikoen for investeringens forløb. Vi stemmer derfor også for, at klagen ikke tages til følge.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.