Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod omlægning i januar 2008 af skibskreditfonds-obligationer til BankInvest Højrentelande.

Sagsnummer: 139 /2009
Dato: 22-07-2010
Ankenævn: Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg, Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen.
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Indsigelse mod omlægning i januar 2008 af skibskreditfonds-obligationer til BankInvest Højrentelande.
Indklagede: Roskilde Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod omlægningen af nogle værdipapirer.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1989, er kunde i Roskilde Bank, hvor han har et værdipapirdepot.

Omkring årsskiftet 2007/2008 beroede der i klagerens depot nom. 98.700 kr. 3 % Danmarks Skibskreditfond obligationer 2009.

På et møde den 2. januar 2008 i banken blev der udfærdiget en investeringsprofil for klageren, hvoraf fremgår, at der var tale om opsparing af frie midler, hvor klagerens tidshorisont var tre år. Samtidig var det anført, at "kunden ved ikke præcis hvornår opsparingen skal bruges". Klagerens risikovillighed var angivet med tallet 5, hvor 4-7 svarer til mellem risiko.

Den 18. januar 2008 afregnede Roskilde Bank klagerens salg af beholdningen af skibskreditfondobligationer med et samlet afregningsbeløb på 96.961,17 kr. Samme dag afregnede banken klagerens køb af 1.156 investeringsbeviser i BankInvest I Højrentelande til kurs 83,9, svarende til et afregningsbeløb på 97.163,40 kr.

Ved brev af 27. november 2008 rettede klagerens mor M på klagerens vegne henvendelse til Roskilde Bank vedrørende omlægningen af depotet. M anførte, at omlægningen var sket uden klagerens samtykke og kendskab. Der var tale om en arv fra klagerens far placeret i obligationer, som skulle sælges i starten af 2009 med henblik på at bruge midlerne til boligformål.

Ved brev af 23. januar 2009 meddelte Roskilde Bank, at bankens medarbejder på et møde i januar 2008 havde gennemgået mulighederne for en omlægning af papirerne i klagerens depot på baggrund af klagerens ønske om at øge det løbende udbytte. Bl.a. med henvisning til at klageren ikke havde reageret inden for rimelig efter modtagelse af fondsafregninger, fandt banken ikke grundlag for at tilbageføre omlægningen af depotet.

Den 19. februar 2009 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Roskilde Bank har oplyst, at klagerens depot udgik den 6. juli 2009, på hvilket tidspunkt kursværdien af de omhandlede papirer var 74.076,60 kr. Forinden havde klageren i april 2009 modtaget udbytte på 8.092 kr. Klageren har muligt i april 2010 modtaget et tilsvarende udbytte.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Roskilde Bank skal tilbageføre de to fondshandler foretaget den 18. januar 2008.

Roskilde Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at investeringen i skibskreditfondobligationerne skulle anvendes til udbetaling på en lejlighed efter afslutning af hans uddannelse i 2010. Forinden mødet i banken havde han talt med sin mor om obligationerne, der var arv fra hans far, og som ikke skulle røres.

Han har ikke accepteret omlægningen til investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Som det fremgår af investeringsprofilen, havde han intet kendskab til investering i værdipapirer og stiller sig uforstående over for tallet 5 i profilen.

Han bestrider at skulle have givet udtryk for et ønske om at øge det løbende udbytte.

Han modtog afregningerne af 18. januar 2008, som han satte i et ringbind uden at forholde sig nærmere hertil, da han anså det for årsopgørelser, som han fik en del af på dette tidspunkt.

Roskilde Bank bl. a. har anført, at det af risikoprofilen fremgår, at klageren havde en risikovillighed på 5 svarende til mellemrisiko og en tidshorisont på tre år. Endvidere fremgår det, at klageren ikke præcist vidste, hvornår opsparingen skulle bruges.

Risikotallet 5 er fastlagt ud fra en række spørgsmål omkring klagerens risikovillighed i forbindelse med egen formue, herunder hvordan klageren ville agere i forskellige investeringssituationer.

På mødet i januar 2008 blev mulighederne for omlægning af investeringen i depotet drøftet. Baggrunden var klagerens ønske om at øge det løbende udbytte.

Klageren har bekræftet at have modtaget fondsafregningerne. Banken kan ikke holdes ansvarlig for, at klageren ikke forholdt sig til afregningerne.

Klageren havde ikke tilkendegivet tidspunktet for, hvornår investeringen skulle realiseres.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår af sagen, at klageren i januar 2008 modtog fondsafregninger vedrørende omlægningen af skibskreditfondsobligationerne til investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande, og at hans mor på hans vegne først i slutningen af november 2008 gjorde indsigelse mod omlægningen.

De omlagte midler var ifølge det oplyste arv fra klagerens far. Da midlerne ikke var båndlagt, var de undergivet klagerens frie rådighed.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen – udtaler herefter:

Det er ikke godtgjort, at klageren ikke har accepteret omlægningen af skibskreditfondsobligationerne til investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte udfaldet af bankens rådgivning vedrørende klagerens risikoprofil, hvorefter risikovilligheden svarer til mellem risiko.

Vi har endvidere ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at BankInvest Højrentelande på investeringstidspunktet i januar 2008 var et værdipapir forbundet med høj risiko.

Klagerens investering i BankInvest Højrentelande findes herefter at være i overensstemmelse med klagerens risikoprofil.

Som sagen er forelagt, har vi ikke anledning til at tage stilling til, om Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende ved sin rådgivning forud for omlægningen. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Hans Daugaard oh Troels Hauer Holmberg – udtaler:

BankInvest Højrentelande investerer i obligationer udstedt af stater og virksomheder beliggende i lande, der har en højere rente end Danmark, primært udviklingslande i Latinamerika, Central- eller Østeuropa, Asien, Afrika og Mellemøsten. Investeringsstrategien er forbundet med væsentlige valutakurs-, rente- og kreditrisici. Rente- og valutakursrisikoen er fremhævet i prospektet, hvor det er anført "at historiske afkast ikke kan anvendes som rettesnor for fremtidige afkast. Det gælder særligt i den udstrækning, at det nuværende renteniveau er lavere end det historiske renteniveau. Ydermere indebærer investering i udenlandske obligationer en eksponering til valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner." Vedrørende kreditrisikoen fremgår det af prospekt og faktaark, at der må investeres i obligationer med en kreditværdighed på CC+ eller derover, hvilket svarer til høj kreditrisiko. Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne fastsat til mindst 7 kr. pr. bevis. På den baggrund lægger vi til grund, at en investering i BankInvest Højrentelande er forbundet med høj risiko.

Vi finder ikke, at denne risiko er i overensstemmelse med klagerens risikovillighed, som den er tilkendegivet i den fremlagte risikotest. Vi finder, at dette var en ansvarspådragende fejl og stemmer for, at klagen tages til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.