Afgørelse

Rådgivning ved indgåelse af valutarenteswapaftale.

Medhold klager

Indledning.

Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med indgåelse af en valutarenteswapaftale med Spar Nord Bank.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er kunde i Spar Nord Bank, havde i 2007 et realkreditlån i Totalkredit. Der var efter det oplyste tale om et rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning (X1) og en hovedstol på 1,6 mio. kr.

I efteråret 2007 blev det drøftet at omlægge lånet til et udlandslån i schweizerfranc (CHF) med henblik på en rentebesparelse og at indgå en swapaftale med henblik på at afdække risikoen for rentestigning.

På et møde den 5. oktober 2007 gennemgik banken et præsentationsmateriale betegnet "Gældspleje", hvoraf bl.a. fremgik:

"Valutaswap CHF/DKK – løbetid 5 år.

Variabel/Variabel

Besparelse pr. mio.

Det vil altså sige, at du ved omlægning til 3 mdr’s rente i CHF får en gevinst på 1,682 % - svarende til kr. 16.820,00 pr. år pr. mio. ved nuværende renteniveau i hhv. CHF og EUR."

Endvidere fremgik oplysninger om skat og to grafer henholdsvis Rentehistorik CHF og DKK sa­mt Break­evenkurs begge for perioden 1972 – 2006. På det fremlagte eksemplar af sidstnævnte graf er der påført håndskrevne noter, herunder en markering på grafen med teksten "TAB". Banken har anført, at noterne viser, at tabsrisikoen i forbindelse med valutaudsving blev drøftet. Klageren har bestridt dette og har anført, at de håndskrevne noter blev påført efterfølgende, formentlig i maj 2008.

Efter det oplyste blev det aftalt at oprette en 5-årig valutarenteswap i CHF på modværdien af 2 mio. kr.

Klageren underskrev en rammeaftale af 22. oktober 2007 om rente- og valutaprodukter med en risikoline på 300.000 kr., en forretningsline på 200.000 kr. og en tabsline på 100.000 kr. Af aftalen fremgik bl.a.:

"…

Tabsline

På tabslinen belastes dagligt summen af ændringer i markedsværdierne på de indgåede forretninger. Når saldoen er i Spar Nords favør, betegnes den som "negativ markedsværdi" for Kunden.

Markedsværdien er opgjort på baggrund af aktuelle markedskurser på de respektive børser/markeder.

En af Spar Nord beregnet negativ markedsværdi er således udtryk for Kundens aktuelle tab på opgørelsestidspunktet, men Kundens risiko for tab på de indgåede forretninger er ubegrænset.

…

15. Risiko og hæftelse

Kunden er bekendt med og er fuldt indforstået med risikoen ved indgåelse af forretninger med finansielle instrumenter.

Kunden hæfter ved sin underskrift på rammeaftalen som debitor på alle indgåede forretninger og for ethvert tab derpå uanset aftalen om maksimum på tabsline.

Det er Kunden alene, der træffer alle beslutninger vedrørende enhver forretning under rammeaftalen. Kunden er derfor ansvarlig for resultatet heraf uanset at forretningerne gennemføres efter rådgivning fra Spar Nord.

Spar Nord påtager sig ingen forpligtelse til at overvåge de indgåede forretninger. Spar Nord er således ikke forpligtet til at kontakte Kunden ved kurs- og renteændringer eller lignende.

…

Bilag A

… Valutarenteswaps

…

Afregning Differenceafregning og hovedstolsudveksling

…

Ud over ovennævnte fakta, kan der være enkelte produktspecifikke ting, der skal tages hensyn til, men som der ikke er mulighed for at medtage i dette bilag. Det er således vigtigt at Kunden har en forståelse af de forskellige egenskaber ved indgåelse af forretninger i de forskellige produkter."

Den 6. november 2007 indgik klageren en valutaoptionsforretning med udløb den 6. februar 2008 vedrørende 443.459 CHF til kurs 451, svarende til 2 mio. kr. Klageren modtog en optionspræmie på 11.086 kr. Formålet med forretningen var "at løfte niveauet for indgangen i swappen".

Den 12. februar 2008 sendte banken en handelsbekræftelse til klageren. Heraf fremgik bl.a.:

"I henhold til indgået rammeaftale er der mellem ovennævnte og Spar Nord Bank A/S indgået følgende Valuta Swap aftale.

…"

Efter det oplyste var den aktuelle kurs på CHF på daværende tidspunkt kurs 465. Da swappen blev etableret med en indgangskurs på 451, var markedsværdien fra start negativ med ca. 60.000 kr.

Investeringen udviklede sig negativt, og klagerens tabsline blev løbende forhøjet.

Ved rammeaftale af 20. november 2008 blev risiko- og tabsline forhøjet til henholdsvis 600.000 kr. og 400.000 kr. Samtidig underskrev klageren en nettingaftale om modregningsadgang for handler med valuta m.v. og en aftale om finansielle instrumenter.

Den 10. januar 2010 underskrev klageren en aftale med banken om investerings­rådgivning. Heraf fremgår bl.a., at klageren ikke var godkendt til derivater, og at klagerens generelle risikoprofil var høj risiko. For rammeaftalen var risikoprofilen meget høj risiko. I øvrigt fremgår bl.a. følgende vedrørende rammeaftalen:

"…

[Klageren] har p.t. en rente og valuta swap, som han ikke ønsker at lukke ned. Men fremadrettet er han ikke emne for produkter af denne type.

…"

Den 5. februar 2010 underskrev klageren en ny rammeaftale med banken, hvor risiko-, forretnings- og tabsline blev fastsat til henholdsvis 680.000 kr., 280.000 kr. og 400.000 kr. Banken har oplyst, at baggrunden for aftalen var en ændring af bankens risikovægtning af finansielle forretninger. Klagerens tabsline blev ikke ændret.

Den 24. juni 2010 blev swapaftalen lukket med et samlet tab, som klageren har opgjort til 452.730 kr.

Parternes påstande.

Den 28. september 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbyde at overtage den i sagen omhandlede swap forretning med alle gevinster og tab siden etableringen således, at han holdes skadesløs.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i forbindelse med refinansiering af sit realkreditlån spurgte banken om mulighed for at imødegå renteudviklingen. På et efterfølgende møde fik han forelagt præsentationsmaterialet, hvor swappen fremstod som en god og sikker handel. Fokus var på fortjenesten og ikke på risikofaktorerne. Banken burde have anbefalet f.eks. et realkreditprodukt i stedet for en risikobetonet valuta- og renteforretning.

Han havde ikke noget forhåndskendskab til hverken valuta- eller rentespekulationsforretninger. De historiske gevinster ved at låne i CHF til lav rente blev fremhævet, mens konsekvenserne af stigninger i valutakursen mangler. Det fremgik ikke, at den relativt beskedne gevinst blev modsvaret af risikoen for et betydeligt tab.

Han havde ingen forudsætninger for at forstå tabsrisikoen.

Banken burde have gjort opmærksom på, at historiske resultater ikke kan tages som udtryk for fremtidige gevinstmuligheder.

Hvis han var blevet rådgivet korrekt, og var blevet forelagt følsomhedsanalyser og forbehold vedrørende historiske afkast, ville han ikke have indgået på forretningen.

CHF-kursen på 451, jf. optionsaftalen, var en historisk lav kurs. Kursen kunne herefter reelt kun stige. Grundlaget for optionen var således dårlig rådgivning med tab til følge. Han fortsatte aftalen i tillid til bankens oplysninger om, at alt ville rette sig igen, og at forretningen skulle ses over en 5-årig periode.

Der blev ikke foretaget en test på baggrund af reglerne om investorbeskyttelse, de såkaldte MiFID-regler, der trådte i kraft den 1. november 2007. Testen blev først gennemført i januar 2010. På baggrund af reglerne burde banken have konstateret, at han ikke egnede sig til aftaler af den pågældende art. Testen i 2010 viser, at banken burde havde frarådet investeringen.

Banken bevilgede løbende større rammer, således at investeringen kunne fortsætte i de planlagte fem år. Det kan derfor ikke bebrejdes ham, at tabet ikke blev realiseret på et tidligere tidspunkt.

Spar Nord Bank har anført, at klageren med baggrund i præsentationsmaterialet modtog rådgivning om produktet, herunder om risikoen på valutadelen af forretningen. At valutakursen var et centralt emne i drøftelserne understøttes af bl.a. indgåelsen af optionen forud for etableringen af swappen.

Det var klageren selv, der henvendte sig med ønsket om at omlægge sit lån til CHF for at spare renter. Et udlandslån ville også indebære en valutarisiko.

Banken har i sin rådgivning opfyldt kravene i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. Der blev foretaget en ikke-formaliseret egnethedstest, der opfyldte kravene i den dagældende bekendtgørelse om investorbeskyttelse. På baggrund af rådgivningen på mødet og bankens kendskab til klagerens økonomi vurderede banken, at klageren kunne indgå forretningen.

Det fremgik af rammeaftalen, af klageren selv påtog sig risikoen.

Ved åbningen den 6. februar 2008 var klageren bekendt med, at der var et urealiseret tab på ca. 49.000 kr., svarende til den negative markedsværdi på ca. 60.000 kr. med fradrag af optionspræmien. Det var både bankens og klagerens forventning, at kursen ville falde igen i forretningens løbetid. Klageren måtte imidlertid have indset muligheden for, at dette ikke skete.

Klageren forstod og accepterede den risiko han påtog sig, herunder navnlig i forbindelse med forhøjelserne af klagerens tabsline.

Investorbeskyttelsesreglerne er ikke i sig selv afgørende for, om der er handlet ansvarspådragende.

Selvom testen i januar 2010 viste, at klageren ikke var egnet til den omhandlede forretning, valgte han at beholde den. Testen kan ikke tages som udtryk for, at klageren ikke ville have indgået forretningen i 2007.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren indgik i november 2007 en valutaoptionsforretning og i februar 2008 en aftale om en valutarenteswap med SparNord Bank. Hovedstolen på valutarenteswappen var modværdien i CHF af 2 mio. DKK.

Aftalerne blev indgået på baggrund af drøftelser om klagerens realkreditlån, som var et rentetilpasningslån med en hovedstol på ca.1,6 mio. kr.

På valutaoptionsforretningen fik klageren en gevinst på 11.086 kr.

Valutarenteswappen blev den 24. juni 2010 lukket med et tab, som af klageren er opgjort til 452.730 kr.

Tre medlemmer – Henrik Bitsch, Troels Hauer Holmberg og Torben Udsen – udtaler:

Vi finder, at det må lægges til grund, at Spar Nord Banks rådgivning af klageren i forbindelse med aftalerne var mangelfuld.

Vi har herved blandt andet lagt vægt på, at en valutarenteswapaftale i et ikke-erhvervsforhold er et nyt og komplekst finansielt produkt, og at der påhviler banken en skærpet forpligtelse til at dokumentere, at bankens rådgivning var fyldestgørende.

På baggrund af præsentationsmaterialet må det lægges til grund, banken under drøftelserne forud for indgåelsen af valutarenteswapaftalen fokuserede på den aktuelle rentebesparelse i forhold til klagerens eksisterende realkreditlån.

Det fremgik hverken af præsentationsmaterialet eller af valutaswapbekræftelsen, at klageren og banken skulle udveksle hovedstole i DKK og CHF ved valutarenteswap­aftalens udløb. Dette fremgik alene af et bilag til rammeaftalen.

Klageren blev således ikke tilstrækkeligt klart informeret om, at den aktuelle rentebesparelse blev modsvaret af betydelige risici, herunder risiko for tab ved rente- og valutakursændringer – både i aftalens løbetid og i forbindelse med hovedstolsudvekslingen ved aftalens udløb.

Vi finder herefter, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab på valutarenteswapaftalen.

Vi finder ikke, at Ankenævnet har tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til tabets størrelse.

To medlemmer – Jesper Claus Christensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Klagerens formål med at indgå rammeaftalen om rente- og valutaprodukteri oktober 2007 og de dertil knyttede aftaler i november 2007(valutaoptionsforretning) og februar 2008 (Valuta Swap aftale) var at afdække renterisikoen på klagerens realkreditlån med årlig rentetilpasning med en hovedstol på 1,6 mio. kr., og at opnå en indtægt, der delvis kunne reducere klagerens samlede nettorenteudgifter. Det bemærkes, at valutaswap aftalen på modværdien af 2 mio. kr. var helt uafhængig af klagerens realkreditlån, at aftalen reelt ikke afdækkede nogen risiko for klageren, og at klageren ved at indgå aftalen indgik i en rente- og valutaforretning, der indebar at han påtog sig en risiko for udviklingen i valutakursen på CHF.

Det bemærkes videre, at det fremgår af indklagedes præsentationsmateriale overfor klageren, at der var tale om "gældspleje", selvom der reelt var tale om et investeringsforslag, hvis formål var at generere et afkast, der kunne anvendes til delvis betaling af de renteudgifter som klageren havde på sit realkreditlån, og at det i øvrigt intet indeholdt om klagerens realkreditlån med årlig rentetilpasning.

Det er herefter afgørende om klageren inden indgåelse af valutaswap aftalen modtog tilstrækkelig rådgivning om de risici, der var forbundet med aftalen, samt om klageren ved forhøjelserne af tabslinien har modtaget den fornødne rådgivning.

Indklagede har anført, at klageren modtog en fyldestgørende rådgivning om risici ved indgåelse af rammeaftalen, optionen og valutaswap aftalen, mens klageren har anført, at han ikke modtog tilstrækkelig rådgivning herom. Det er efter det oplyste uafklaret om og i hvilket omfang klageren har modtaget rådgivning i forbindelse med forhøjelserne af tabslinien. Vi finder, at en afklaring af disse spørgsmål vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Vi stemmer derfor for, at sagen afvises i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Spar Nord Bank skal anerkende at være erstatningsansvarlig for klagerens tab som følge af den omhandlede valutarenteswapaftale. Ankenævnet har ikke taget stilling til tabets størrelse.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.