Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbagesøgning af for meget refunderet beløb ved indfrielse.

Sagsnummer: 20210062 /2002
Dato: 24-02-2003
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Grit Munk, Kirsten Skovsby, Per Englyst og Søren Møller-Damgaard
Klageemne: Tilbagebetaling - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Tilbagesøgning af for meget refunderet beløb ved indfrielse.
Indklagede: Nordea Kredit Realkreditaktieselskab
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klageren havde i sin ejendom to lån til det indklagede realkreditinstitut (institut 1). Klageren fik i oktober 2001 lånetilbud fra institut 2, hvori der var beregnet et overskydende provenu på 88.384 kr. efter indfrielse af lånene til institut 1. Institut 2 forestod indfrielsen af de indestående lån og meddelte i forbindelse med fremsendelsen af indfrielsesbeløbene institut 1, at klageren ville betalte ydelsen for december måned på lånene via BetalingsService. Den 31. december 2001 meddelte institut 2 klageren, at der var overført 89.567 kr. til klagerens pengeinstitut. Institut 1 returnerede den 7. januar 2002 et beløb på 41.130 kr. til institut 2, som angiveligt var indbetalt for meget i forbindelse med indfrielserne. Dette beløb blev videresendt til klageren den 14. januar 2002. I marts 2002 henvendte institut 1 sig til klageren, idet det ved opgørelsen af de to lån kunne konstateres, at institut 1 havde returneret 39.831 kr. for meget til klageren via institut 2. Årsagen hertil var, at institut 1 ud af indfrielsesbeløbet havde refunderet terminsydelserne for december termin, idet disse ifølge institut 2 ville blive betalt via BetalingsService, uden at være opmærksom på, at de af institut 2 fremsendte indfrielsesbeløb allerede var fratrukket de nævnte terminsydelser. Institut 1 bad derfor klageren om at returnere de 39.831 kr. eller at indgå en tilbagebetalingsordning vedrørende beløbet. Klageren meddelte i juli 2002 institut 1, at han var af den opfattelse, at beløbet ikke skulle betales af ham med baggrund i de modtagne indfrielseskvitteringer og den mangelfulde dokumentation for et krav. Institut 1 fastholdt sit tilbagebetalingskrav.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at han ikke var forpligtet til at tilbagebetale beløbet på 39.831 kr., subsidiært at institut 1 skulle tilbyde en fornuftig afviklingsordning. Institut 1 påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at det overskydende provenu i instituts 2’s lånetilbud udgjorde 88.384 kr. Klageren fik i december 2001 udbetalt et beløb på 89.567 kr. og fik i januar som følge af en fejl hos institut 1 yderligere et beløb på 41.130 kr. tilsendt. Nævnet fandt, at klageren, som allerede havde modtaget det forventede provenu, burde have indset, at udbetalingen af beløbet i januar 2002 beroede på en fejl, eller at klageren i hvert fald i forbindelse med udbetalingen af et beløb i den størrelsesorden burde have orienteret sig nærmere om baggrunden herfor. Nævnet frifandt som følge heraf instituttet, idet Nævnet dog fandt, at institut 1 efter omstændighederne burde tilbyde klageren en lempelig afdragsordning.