Afgørelse

Indsigelse mod mangelfuld rådgivning i forbindelse med finansiering af ejendom og salg af boligskiftepakke. Spørgsmål om forældelse.

Sagsnummer:	425/2023
Dato:	28-02-2024
Ankenævn:	Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne:	Forældelse - rådgivning Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Ledetekst:	Indsigelse mod mangelfuld rådgivning i forbindelse med finansiering af ejendom og salg af boligskiftepakke. Spørgsmål om forældelse.
Indklagede:	Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod mangelfuld rådgivning i forbindelse med finansiering af ejendom og salg af boligskiftepakke. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Nykredit Bank.

Klagerne fik i efteråret 2018 rådgivning om finansiering hos banken i forbindelse med køb af en ejendom. Som led i denne rådgivning blev klagerne anbefalet at købe Nykredit KøberRådgivning.

Klagerne indgik i efteråret 2018 en mundtlig aftale med banken om køb af KøberRådgivning via banken for 9.500 kr., som blev betalt den 27. december 2018. Aftalen blev underskrevet den 26. februar 2019.

KøberRådgivning var en boligskiftepakke, der samlede rådgivningsydelser fra banken, ejendomsmægler, E, og byggerådgivningsfirma, B.

Af ”Aftale om Nykredit KøberRådgivning” fremgår blandt andet, at:

”Denne aftale om KøberRådgivning hjælper jer trygt igennem hele jeres bolighandel. I får adgang til eksperter og rådgivere fra Nykredit, [E] og energi- og bygningsrådgivningsfirmaet [B]. [E] er jeres KøberRådgiver, og [B] er den byggetekniske rådgiver, som gennemfører BoligkøbsEftersynet.

I får i alt tre aftaler inklusiv denne. De to andre er:

• Aftale med [E] om KøberRådgivning
• Aftale med [B] om BoligkøbsEftersyn.

Det får I

I får et målrettet rådgivningsforløb hos Nykredit, både før, under og efter handlen.

Før handlen:

• Introduktionsmøde, hvor I får overblik over boligkøbsforløbet og hjælp til at afklare behov og krav til ny bolig.
• Rådgivning om jeres økonomi ved køb af ny bolig.

Under handlen:

• Rådgivning om finansieringsmuligheder og forsikringsdækninger.
• PrisTjek: I får af [E] vurderet, om en bolig er prissat korrekt, eller om der er basis for en prisforhandling.
• Sambesøg: I besøger en konkret bolig sammen med køberRådgiveren fra [E] og ser, om boligen matcher jeres behov.
• BoligkøbsEftersyn: I besøger en konkret bolig sammen med en byggesagkyndig fra [B], og sammen gennemgår i tilstandsrapporten mv., ligesom I kan spørge til boligen og få en indledende sparring om mulige forbedringer eller ombygninger.
• Juridisk dokumentgennemgang: KøberRådgiver gennemgår handlens dokumenter sammen med jer og gør opmærksom på eventuelle betingelser, der bør tages forbehold for i købsaftalen.

Efter endelig handel:

• Skøde og refusion: KøberRådgiver udarbejder og tinglyser skødet og udarbejder refusionsopgørelsen. Læs mere om ”Skøde og refusion” i ”Aftale om [E] KøberRådgivning”.
• Tilbud om gratis FlytteForsikring.”

Af ”Aftale om Nybolig KøberRådgivning” fremgår det blandt andet, at:

”I har gennem Nykredit BoligBank bestilt og indgået denne aftale om KøberRådgivning i [E].”

I november 2018 modtog klagerne rådgivning fra E.

Klagerne indgik den 15. november 2018 en købsaftale med sælger, S, om køb af en ejendom med overtagelse den 1. marts 2019 til en kontantpris på 1.550.000 kr.

Af købsaftalen af 15. november 2018 fremgår blandt andet:

”…

GODKENDELSE

Nærværende handel er fra købers side betinget af, at dennes rådgiver godkender handlen i sin helhed.

…

ÆNDRING AF UDESTUE TIL BEBOELSE

Sælger oplyser, at sælger er i gang med at ansøge om ændring af udestuen til beboelse. [Kommune] meddeler dog, at dette ikke kan lade sig gøre med mindre der ansøges på ny. Sælger ønsker ikke at fortsætte ændringen af udestuens kategori til beboelse, hvorfor køber overtager forholdet som det forefindes. Køber er gjort opmærksom på, at såfremt udestuen ændres til beboelse vil dette påvirke ejendomsværdiskatten. Køber er indforstået med ovenstående skrivelse, og acceptere forholdet som det forefindes.

…”

Klagerne modtog den 16. november 2018 en e-mail fra S’ ejendomsmægler, E1. Af e-mailen fremgår følgende:

”Jeg har snakket med sælger i forhold til ændring af udestuen til beboelse. Sælgerne acceptere, at sælger sørger for, at ansøge om at få godkendt udestuen til beboelse. Så i kan godt underskrive aftalen.”

Klagerne besvarede samme dag e-mailen, og skrev:

”Sælger skal sørge for godkendelse til beboelse ikke kun ansøge om.”

Samme dag besvarede E1 klagernes e-mail, og skrev:

”Naturligvis, sælger skal sørge for at få godkendt forholdet omkring udestuen.”

Den 27. november 2018 rettede E skriftlig henvendelse til E1, og skrev:

”Jeg har nu gennemgået købsaftalen samt de angivne dokumenter, og kan godkende handlen med forudsætning af:

…

6) Som aftalt mellem køber og sælgers ejendomsmægler lovliggøres udestuen af sælger inden overtagelsesdagen, så denne er en del af det samlede boligarealet. Såfremt dette ikke er sket inden overtagelsesdagen, tilbageholdes kr. 50.000,- i købesummen. Sælgers kreditorer skal godkende dette forhold.”

Den 29. november 2018 skrev E til E1:

”Tak for det fremsendte. Jeg kan nu godkende handlen endelig.

Vi vil gerne følge udviklingen i godkendelsen af udestuen, så hvis der kommer noget nyt, må I gerne sende det.”

Den 18. februar 2019 optog klagerne et forhåndslån på 1.612.000 kr. med en rente på 1,5 % og en løbetid på 30 år med afdragsfrihed til den 31. december 2028 i Totalkredit, som banken formidlede.

Banken har fremlagt lånetilbuddet og ”Låne- og pantsætningsaftale” af 18. februar 2019.

Der blev samtidigt etableret en garanti for forhåndslån til sikring af realkreditinstituttet mod, at det fornødne pant ikke var til stede.

Banken har oplyst, at forhåndslånet blev ydet til køb af bolig samt renovering heraf, og havde en hovedstol på 1.612.000 kr., og dermed skulle medvirke til, at ejendommens endelige værdi efter renovering minimum skulle udgøre 1.934.400 kr.

E1 rettede den 6. marts 2019 henvendelse til klagerne og meddelte, at kommunen havde givet afslag på ansøgningen om ændring af udestuen til beboelse, og at der ville blive tilbagebetalt 50.000 kr. i klagernes favør.

Klagerne rettede den 10. marts 2020 henvendelse til banken. Klagerne skrev blandt andet, at E havde lavet aftaler uden om dem med E1, og at E havde undladt at aftale med dem, hvilket beløb, der skulle tilbageholdes i handlen, indtil S havde fået godkendt udestuen, hvilket ikke var sket.

Klagerne skrev endvidere, at ovenstående bevirkede, at de ikke kunne opfylde lånebetingelserne, inden for tidsrammen.

Banken besvarede den 3. maj 2020 klagernes henvendelse med en redegørelse for hændelsesforløbet. Banken skrev blandt andet, at E i en redegørelse havde oplyst, at hun kun havde ”haft kontakt med Ejendomsmæglerfirmaet [E1], via den mailkorrespondance/godkendelsesskrivelser, som kunden selv har accepteret at jeg må sende. Samt opfølgninger pr. telefon, hvor der bliver rykket for godkendelse af udestuen.”, at klagerne af sælgerens ejendomsmægler, E1, var blevet lovet, at udestuen kunne godkendes, at klagerne på et møde med E havde aftalt, at der skulle tilbageholdes 50.000 kr. indtil udestuen blev godkendt til bebyggelse, hvilket blev accepteret af S og derved blev en del af købsaftalen, og at klagerne efter mødet blev oplyst om, at de kunne blive nødsaget til at tage stilling til, om de ville leve med en ulovlig udestue eller frafalde handlen, hvis kommunen ikke godkendte udestuen.

Banken skrev endvidere, at der derefter havde været en korrespondance mellem M og E, hvor E gjorde opmærksom på, at klagerne ikke ensidigt kunne ændre købsaftalens vilkår, og at klagerne havde valgt at foreslå, at der blev tilbageholdt 200.000 kr. af købesummen med baggrund i forholdene omkring udestuen, men at S ikke accepterede en yderligere tilbageholdelse af købesummen, og at det dermed ikke blev et aftalt vilkår.

Banken skrev herudover, at E herefter havde fulgt op med en mail den 26. februar, hvor hun havde skrevet til M, at S kunne gøre mangelsbeføjelser gældende, såfremt M ikke underskrev skøde eller deponerede købesummen, at hun som M’s køberrådgiver skulle anbefale ham at underskrive skødet, og deponere restkøbesummen, at hvis han valgte at misligholde handlen ville hun trække sig som køberrådgiver i handlen, og at hvis udestuen ikke blev godkendt til beboelse fra kommunens side, når de fik nøglerne, skulle de snarest herefter tage kontakt til en advokat, som ville oprette en sag mod S/E1.

Banken skrev desuden, at det var bankens opfattelse, efter en gennemgang af sagens oplysninger, at der ikke var noget at bebrejde E’s håndtering af sagen, og afviste i øvrigt klagernes indsigelse.  

Klagerne besvarede den 11. maj 2020 bankens e-mail, og skrev, at E sendte e-mail af 27. november 2018 til E, uden klagernes accept, og dermed egenhændigt besluttede, at udestuen kunne lovliggøres for 50.000 kr., at de ikke havde afholdt et møde med E, og at ifølge tilbud fra flere håndværksmestre ville en lovliggørelse af udestuen beløbe sig til ca. 450.000 kr.

Banken skrev den 15. maj 2020, at E havde oplyst, at hun havde haft et møde med klagerne, inden skrivelsen blev afsendt, men kunne ikke huske, om det var telefonisk eller fysisk, og havde vist banken en dagsorden med håndskrevne noter, og at banken derfor fandt det sandsynligt, at der havde været kontakt inden afsendelsen af skrivelsen. E havde endvidere oplyst, at hun havde foreslået et beløb i tilfælde af, at udestuen ikke var lovliggjort inden overtagelsen, og beløbet på 50.000 kr. virkede som et rimeligt beløb ud fra de oplysninger, der var tilgængelige på daværende tidspunkt, og at beløbet blev accepteret af [M] inden afsendelsen af den nævnte mail.

Banken skrev endvidere, at klagernes oplysninger vedrørende udgifter til lovliggørelse af udestuen i henhold til et tilbud fra en håndværker, ikke var oplysninger, der var kendt på tidspunktet for den juridiske gennemgang af købsaftalen, og at hvis dette havde været tilfældet, kunne det have været foreslået sælger, at det skulle indføjes i købsaftalen, at et beløb i denne størrelsesorden skulle tilbageholdes. Tilbageholdelsesbeløbet på 50.000 kr. blev aftalt som et vilkår, og klagerne blev korrekt vejledt om, at en ændring af dette ville kræves sælgers accept, og at hvis klagerne uden sælgers accept tilbageholdt mere end 50.000 kr. ville det være misligholdelse af købsaftalen.

Klagerne skrev den 9. juni 2020, at et krav om godkendelse fra kommunen skulle foreligge, før handlen kunne afsluttes, måtte have været korrekt, og at de var blevet stillet i udsigt, at de ved køb af boligskiftepakken ville blive sikret hele vejen gennem boligkøbet.

Den 12. januar 2021 blev ejendommen vurderet til 1.650.000 kr.

Banken meddelte den 12. januar 2021, at det nuværende realkreditlån skulle nedbringes til 80 % af den nye ejendomsvurdering, hvilket ville føre til en nedbringelse af realkreditlånet på 292.000 kr.

Lånet blev ikke nedbragt og banklånet blev ikke oprettet.

Den 10. marts 2022 opsagde banken realkreditlånet delvist til nedbringelse. Af opsigelsen fremgik blandt andet, at lånet var ydet som et forhåndslån med henblik på en forventet værdistigning, der ikke kunne konstateres inden for den fastsatte tidsramme, og at banken på klagernes vegne den 18. marts 2022 havde nedbragt lånet med 260.000, som var forfaldent øjeblikkeligt, men at banken pr. kulance gav klagerne rente- og gebyrfri henstand til den 18. september 2022.

Der pågik herefter en korrespondance mellem banken og klagerne, hvor klagerne den 14. august 2022 blandt andet skrev, at de bragte sagen og nedbringelseslånet i erindring, og klagede over bankens manglende rådgivning om et muligt finansielt problem ved manglende godkendelse af udestuen.

Banken besvarede den 18. august 2022 klagernes henvendelse og afviste indsigelsen. Banken skrev blandt andet, at den tog afstand fra klagernes vurdering af ansvarsgrundlaget, og at banken havde formidlet en rådgivningsydelse, som klagerne havde modtaget fra E, hvor der verserede en retssag mod E om denne rådgivning.

Banken fremlagde på et ikke nærmere angivet tidspunkt, et forligstilbud, hvor banken tilbød et lån, der svarede til det beløb som realkreditlånet skulle nedbringes med, og til sådanne prisvilkår, at ydelserne på lånet svarede til det klagerne skulle have betalt, hvis realkreditlånet var bevaret og ikke skulle nedbringes. Klagerne accepterede ikke forliget.

Klagerne solgte ejendommen den 11. april 2023.

Banken har den 15. januar 2024 oplyst, at klagerne har anlagt en retssag mod E, som verserer ved domstolene.

Parternes påstande

Den 19. juli 2023 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale en erstatning på 292.000 kr.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de ikke har modtaget en sikker bolighandel som lovet i bankens boligskiftepakke, som er en garanti uden forbehold, de har betalt for.

Retssagen mod E vedrører alene E’s rolle som køberrådgiver i hushandlen, hvor denne sag udelukkende drejer sig om boligskiftepakkens garanti for en sikker bolighandel.

Banken fralægger sig ansvaret, og lægger det over på E. Ifølge boligskiftepakken har hver part sine ansvarsopgaver i forbindelse med hushandlen, men garantien for en sikker bolighandel er udstedt af banken på et dokument udfærdiget af banken og rettet til bankens kunder.

De købte boligskiftepakken efter anbefaling fra en rådgiver i banken.

De har ud over boligskiftepakken været nødt til at bruge ca. 40.000 kr. på yderligere rådgivning.

Banken var fra starten vidende om, at udestuen ikke var beboelseskvadratmeter, og burde, som de professionelle i bolighandler, have gjort opmærksom på, at det kunne give dem et finansielt problem i forbindelse med hushandlen, og at det er en skærpende omstændighed, at ejendommen var nødlidende. Dette rådgivningssvigt må banken tage til efterretning og påtage sig ansvaret herfor.

Det var banken, der varmt anbefalede og solgte boligskiftepakken, som klart og tydeligt formulerede, at den skulle sikre klagerne en sikker bolighandel. Derfor skal bankens manglende rådgivning om et muligt finansielt problem, hvis udestuen ikke opnåede lovliggørelse til beboelse inden for en specifik tidsfrist, ikke ramme dem økonomisk.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises, da indsigelsen vedrørende det omtalte salg af en ydelse er forældet inden nærværende sag blev indbragt for Ankenævnet. Forældelsens begyndelsestidspunkt bør fastsættes til 27. december 2018, da det påståede ansvarspådragende salg var foretaget senest på dette tidspunkt.

Sagen bør afvises i medfør af nævnets vedtægter § 5, stk. 1, e, da der verserer en retssag anlagt af klagerne mod E vedrørende samme ansvarsgrundlag som denne ankenævnssag.

Afgørelsen af, om der er sket fejlagtig rådgivning, bør finde sted under vidneførsel af de involverede parter, og denne vidneførsel kan ikke ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken hverken generelt i sagen eller specifikt ved at sælge produktet KøberRådgivning har handlet ansvarspådragende.

KøberRådgivningens ene del bestod af en byggeteknisk gennemgang, der blev gennemført af B. B er et selvstændigt selskab og er ansvarlig for den byggetekniske gennemgang. Krav i forbindelse med fejl og mangler ved den byggetekniske gennemgang skal derfor rettes mod B, hvilket i øvrigt også er sket.

KøberRådgivningens anden del bestod af køberrådgivning med en juridisk gennemgang af handlens dokumenter. Denne del blev foretaget af E. Krav i forbindelse med fejl og mangler ved køberrådgivningen skal rettes mod E. Det bemærkes hertil, at der er en igangværende retssag anlagt af klagerne vedrørende samme forhold.

Der er ikke godtgjort noget tab.

Selvom banken har solgt KøberRådgivning til klagerne, er der ingen årsagssammenhæng mellem salget af KøberRådgivning og klagernes eventuelle tab. Kan klagerne opgøre et tab, ville dette være en direkte følge af, at de købte et hus, der ikke levede op til det, der blev aftalt i købsaftalen mellem klagerne og sælgeren. Klagerne havde således stået med fundamentalt det samme problem, hvis de ikke havde købt KøberRådgivning. Dermed ikke sagt, at rådgivningen fra E var uden virkning. En tilbageholdelse af en del af købesummen blev i kraft af denne rådgivning aftalt mellem parterne. Et større beløb blev forsøgt aftalt, men afvist af sælgeren. Klagerne skulle derfor have valgt at hæve handlen som misligholdt af sælgeren på grund af den manglende godkendelse af udestuen, hvilket klagerne også blev gjort opmærksom på af E. Krav i forbindelse med mangler på ejendommen skal rettes mod sælgeren som kontraktmodpart og eventuelt sælgerens ejendomsmægler.

Klagerne har ikke iagttaget deres tabsbegrænsningspligt, idet klagerne ikke har ønsket at medvirke til et forlig, hvor de fik bedre rentevilkår, end hvad de ellers kunne have opnået. Klagerne har heller ikke foretaget de aftalte forbedringer på ejendommen, hvilket ville have forbedret klagernes muligheder for alternativ finansiering, for eksempel en realkreditbelåning på sædvanlige vilkår, også uden godkendelse af udestuen.

I tilfælde af, at klagernes påstand mod banken skal forstås således, at KøberRådgivning er oversolgt og ikke har haft de tilsikrede egenskaber, gøres det gældende, at E og B hver for sig er ansvarlige for det faglige indhold af de to ydelser, KøberRådgivning indeholder. For så vidt angår den juridiske gennemgang af købsaftalen og rådgivning i forbindelse hermed, som er foretaget af E, gøres det gældende, at denne ydelse ikke har været mangelfuld. Den del, der vedrører den byggetekniske gennemgang, skal og er blevet afklaret mellem klagerne og B, og kan således ikke gøres til genstand for et krav mod banken.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Nykredit Bank.

Klagerne fik i efteråret 2018 rådgivning om finansiering hos banken i forbindelse med køb af en ejendom, hvor de blev anbefalet at købe KøberRådgivning, hvilket klagerne gjorde. Aftalen om KøberRådgivning blev underskrevet den 26. februar 2019, men klagerne modtog ydelsen fra november 2018.

Af aftale om køberrådgivningen fremgik det, at ”denne aftale om KøberRådgivning hjælper jer trygt igennem hele jeres bolighandel. I får adgang til eksperter og rådgivere fra Nykredit, [E] …”.

Klagerne indgik den 15. november 2018 en købsaftale med sælgeren, S, om køb af en ejendom med overtagelse den 1. marts 2019 til en kontantpris på 1.550.000 kr. Det fremgik blandt andet af købsaftalen, at sælgeren ikke ønskede at fortsætte ændringen af udestuens kategori til beboelse, og at køber overtog forholdet som forefundet.

Der pågik den 16. november 2018 en korrespondance mellem E1 og klagerne, hvor det blev aftalt, at sælgeren skulle få godkendt udestuen.

E skrev den 27. november 2018 til E1, at det var en betingelse for handlen, at udestuen skulle lovliggøres af sælger, og såfremt dette ikke skete, skulle der tilbageholdes 50.000 kr. i købesummen.

E godkendte den 29. november 2018 handlen.

Den 6. marts 2019 skrev E1 til klagerne, at kommunen havde givet afslag på ændringen af udestuens status til beboelse.

Der pågik herefter en længere korrespondance mellem banken og klagerne. Den 10. marts 2020 klagede klagerne over rådgivningen i henhold til boligskiftepakken, herunder E’s håndtering af sagen.

Banken afviste klagernes indsigelse.

Den 12. januar 2021 blev ejendommen vurderet til 1.650.000 kr. Samme dag skrev banken vedrørende nedbringelse af det nuværende realkreditlån til 80 % af denne vurdering, hvilket udgjorde 292.000 kr. ved oprettelse af et banklån.

Lånet blev ikke nedbragt, og der skete ikke oprettelse af et banklån. Den 10. marts 2022 opsagde banken realkreditlånet til delvis nedbringelse, og af opsigelsen fremgik, at lånet var ydet som et forhåndslån med henblik på en forventet værdistigning, der ikke kunne konstateres inden for den fastsatte tidsramme, og at banken på klagernes vegne den 18. marts 2022 havde nedbragt lånet med 260.000, som var forfaldent øjeblikkeligt, men at banken pr. kulance gav klagerne rente- og gebyrfri henstand til den 18. september 2022.

Den 14. august 2022 klagede klagerne til banken over bankens manglende rådgivning vedrørende et muligt finansielt problem ved manglende godkendelse af udestuen.

Den 18. august 2022 afviste banken klagen.

Klagerne solgte ejendommen den 11. juli 2023.

Klagerne har anført, at de ikke har modtaget en sikker bolighandel, som lovet i boligskiftepakken, som er en garanti, de har betalt for, og at banken har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med finansieringen.

Rådgivningen vedrørende finansieringen af ejendommen fandt sted i november 2018, og aftale om KøberRådgivning blev indgået den 26. februar 2019.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ved fordringshavers ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaver fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

For så vidt angår bankens rådgivning i november 2018, finder Ankenævnet finder, at klagerne i hvert fald den 10. marts 2020, hvor de gjorde indsigelse over for banken mod rådgivningen i boligskiftepakken, havde eller burde have kendskab til konsekvenserne af rådgivningen og deres eventuelle erstatningskrav mod banken.

Det følger af forældelseslovens § 16, stk. 1, at forældelsen afbrydes, når fordringshaver foretager retlige skridt mod skyldner. Henvendelserne fra klagerne til banken i 2020 og senere afbrød således ikke forældelsen.

Ankenævnet finder derfor, at et eventuelt krav vedrørende mangelfuld rådgivning var forældet den 17. juli 2023, hvor klagerne indgav klagen over Nykredit Bank til Ankenævnet.

For så vidt angår et eventuelt krav vedrørende køb af KøberRådgivning den 27. december 2018, finder ankenævnet, at det er forældet.

Salget af KøberRådgivningen fandt sted den 27. december 2018. Ankenævnet finder, at klagerne i hvert fald den 6. marts 2019, hvor de blev oplyst om, at udestuen ikke kunne godkendes, havde eller burde have tilstrækkeligt kendskab til konsekvenserne af bankens salg af KøberRådgivning, herunder at boligskiftepakken ikke opfyldte, den af klagerne påberåbte garanti, til at rejse et eventuelt erstatningskrav mod banken.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.