Krav om tilbageførsel af en netbankoverførsel, der blev foretaget af banken efter anmodning fra klageren i forbindelse med bedrageriske SMS-beskeder.
| Sagsnummer: | 496/2023 |
| Dato: | 28-02-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jimmy Bak, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af en netbankoverførsel, der blev foretaget af banken efter anmodning fra klageren i forbindelse med bedrageriske SMS-beskeder. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af en netbankoverførsel, der blev foretaget af banken efter anmodning fra klageren i forbindelse med bedrageriske SMS-beskeder.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto -442 med netbankadgang.
Den 26. april 2023 kontaktede klageren banken telefonisk og meddelte banken, at den skulle foretage en netbanksoverførsel på 24.509 kr. til en konto -218 i et modtagende pengeinstitut, B.
Om baggrunden for netbankoverførslen har klageren oplyst, at hun den 25. april 2023 modtog en SMS fra en person, P, der udgav sig for at være hendes søn. P bad hende om at gemme telefonnummeret, idet han havde mistet sit gamle telefonnummer. Senere modtog hun en SMS-besked om, at han var i økonomiske problemer, hvorefter han bad hende overføre penge. Klageren havde ikke mulighed herfor, idet hendes telefon, der indeholdt hendes netbank og MitID-app, var i stykker. Hun fik derfor sin datter til at foretage overførslen. Senere samme dag modtog hun endnu en SMS-besked om, at han manglede flere penge. Klageren kontaktede telefonisk banken, og bad denne om at foretage overførslen.
Klageren har fremlagt screenshots af SMS-beskederne.
Banken foretog den 26. april 2023 netbankoverførslen på 24.509 kr.
Banken har fremlagt en transskription af telefonkorrespondancen med klageren, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren oplyste beløbet og modtagerkontoen, der skulle overføres til, og oplyste, at det skulle være en straksoverførsel. Det fremgår endvidere, at banken af sikkerhedsmæssige hensyn kontaktede klageren telefonisk med henblik på en bekræftelse af kontooplysningerne.
Klageren gjorde den 1. juni 2023 indsigelse over for banken. Af indsigelsesblanketten fremgår blandt andet, at klageren havde sat kryds i feltet: ”Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af transaktionerne”.
Banken afviste klagerens krav under henvisning til, at klageren havde autoriseret overførslen.
Parternes påstande
Den 13. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagebetale det fulde beløb.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der blev stillet kontrolspørgsmål vedrørende hendes person, men ingen opfølgende spørgsmål til selve overførslen. P burde have været mere kritisk.
Banken bør være garant for, at man sikkert kan foretage overførsler. Der burde have været nogle alarmklokker, der ringede hos P, da hun ringede med en anmodning om at overføre stort set alle sine penge til en konto, som hun aldrig havde overført til før.
Nordea Danmark har anført, at den omhandlede overførsel alene blev udført efter instruks fra klageren samt at denne er autoriseret, hvorfor banken ikke skal godtgøre den.
Overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Samtalen med klageren viser tydeligt, at hun var den, som hun udgav sig for at være. Det var hende, som instruerede banken i, at der skulle overføres penge til en anden konto. Desuden var der ikke forhold i samtalen med klageren den 26. april 2023, der gjorde, at banken fik mistanke om, at det kunne være et svindelnummer, som klageren var udsat for.
Klageren erkendte med sit ”x” i tro og love-erklæringen, at hun selv foretog overførslen, hvilket hun også har erkendt i sit klageskema.
På baggrund af ovenstående kan der derfor ikke være tvivl om, at overførslen blev godkendt og autoriseret af klageren, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klageren for den omhandlede transaktion.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da overførslen er foretaget som en kontooverførsel.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto -442 med netbankadgang.
Den 26. april 2023 foretog banken en netbankoverførsel på 24.509 kr. efter telefonisk anmodning fra klageren.
Om baggrunden for netbankoverførslen har klageren oplyst, at hun blev svindlet af en person, P1, der udgav sig for at være hendes søn, til at foretage netbankoverførslen.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Jimmy Bank og Karin Sønderbæk – udtaler:
Ud fra sagens oplysninger om, at klageren kontaktede banken telefonisk og afgav en betalingsordre, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder uanset, at klageren blev narret til at foretage transaktionen i forbindelse med falske SMS-beskeder fra en person, der udgav sig for at være en anden person.
Vi finder, at banken ikke på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Kim Korup Eriksen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder NemID-oplysninger/MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 16.509 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.