Bidragsforhøjelse.
| Sagsnummer: | 21603090/0 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jakob Bjerre (2 stemmer, jf. vedtægterne § 16, stk. 1), Jacob Elverum og Lars K. Madsen |
| Klageemne: |
Bidrag - forhøjelse
|
| Ledetekst: | Bidragsforhøjelse. |
| Indklagede: | Totalkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Det indklagede realkreditinstitut afgav den 15. december 2015 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter et tilbud til klageren på et tilpasningslån F3 på 1.404.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende:
”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Tilpasningslån(F3) variabel rente
Lånebeløb (hovedstol) 1.404.000
Obligationshovedstol 1.375.732
Ydelse pr. måned 1. år før skat 4.646
Ydelse pr. måned 1. år efter skat (28,14%) 4.396
Heraf afdrag pr. måned 1. år 3.723
Rentesats i procent pr. år 0,3072
Debitorrente i procent pr. år 0,3000
Bidragssats i procent pr. år 0,4916
Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) 0,9
Rente Variabel
Lånets løbetid i år¹ 30
Kurs 102,05
…
Långiver …(Indklagede)…
…
Bidrag (p.t. 0,4916%) beregnes af lånets restgæld. Beregningsprincippet og størrelsen af bidraget kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Læs mere om bidragssats i Långuiden.
…
Kontantrenten for Tilpasningslån er kun beregnet indtil lånets første rentetilpasning. Når lånet er rentetilpasset, kendes renten indtil næste rentetilpasningstidspunkt.
Renten ændrer sig ved hver rentetilpasning og det påvirker ydelsen.”
Lånetilbuddet var vedlagt en låne- og pantsætningsaftale for det tilbudte lån, hvoraf følgende fremgår af de særlige bestemmelser:
”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…
Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…
5. Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.
Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor(er) med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.
…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”
Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:
”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.
Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.
Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).
Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…
Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…
Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.
Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.
Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.
a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.
Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”
I forbindelse med låneoptagelsen udarbejdede det låneformidlende pengeinstitut et rådgivningsskema efter reglerne om god skik. Af skemaet fremgår følgende:
”-Om min erfaring med at optage lån: Nogen erfaring – Jeg har optaget lån med sikkerhed i fast ejendom 1-3 gange inden for de sidste 10 år.
…
Selve lånet:
-De væsentligste egenskaber: Jeg har valgt et: Tilpasningslån med afdrag.
Lånet er et Tilpasningslån med variabel rente.
…
Et lån med variabel rente koster typisk mindre end et lån med fast rente. Til gengæld kan renten og dermed ydelsen på lånet både stige og falde. Bidraget kan justeres med forudgående varsel.
I forbindelse med rådgivningen er jeg opmærksom på, at Fastforrentet obligationslån med afdrag kan udgøre et alternativ til det lån, som jeg har indgået aftale om.”
Det tilbudte lån blev efter det oplyste udbetalt den 23. december 2015.
Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren:
”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.
Dit lån i …(indklagede)… er med afdrag, men har ikke den samme rente i hele løbetiden. Hvis du vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder din bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.
Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Tilpasningslån(F3) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.380.643,28
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,4916
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 0,7916
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.035,48
Du betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. …
Læs bagsiden af brevet
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at ændre dit lån, finder du flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”
Klageren protesterede den 29. februar 2016 til indklagede over bidragsforhøjelsen:
”Jeg fremsender hermed en indsigelse i henhold til det fremsendte brev dateret d. 4. februar 2016 omhandlende forhøjelse af bidragssatserne på lånenr. … (Nyoprettet F3 lån med afdrag, gældende fra d. 1. januar 2016).
Baggrund:
Baggrunden for min indsigelse går på tilbudsmaterialet, som jeg bl.a. har dannet mit valg på baggrund af. I tilbuddet er der beskrevet at renten ændrer sig ved hver rentetilpasning og det påvirker ydelsen. Derimod står der intet om, at en ændring af bidragssatsen har indflydelse på ydelsen. På den baggrund mener jeg, at tilbudsmaterialet i bedste fald er mangelfuldt omkring effekten af bidragssatsen. Det får det til at virke uigennemsigtig og misvisende i forhold til risikoen ved lånet. Det at låse renten i 3 år har ydermere givet en falsk sikkerhed, da netop denne lånetype får en særlig høj stigning. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet oplyst om, at der vil være en særlig stor risiko ved netop denne lånetype i forhold til f.eks. F-kort lånet. Tværtimod er der blevet lagt vægt på, hvor tit renten kan ændre sig hvilket bl.a. har lagt til grund for min beslutning. Da tilbudsmaterialet er det, jeg som kunde sammen med bankens rådgivning danner mit valg på baggrund af, bør det tydeligt fremgå heraf, at både renten og i særdelshed bidragssatsen kan ændre sig gennem løbetiden samt at begge dele påvirker ydelsen.
Krav:
I henhold til ovenstående finder jeg det rimeligt, at fremsætte et krav om, at bidragssatsen ikke forhøjes på lånet frem til kommende rentetilpasningstidspunkt. Jeg er af bankrådgiveren blevet oplyst om, at lånet på det tidspunkt kan indfries til kurs 100. Hermed vil jeg have en rimelig mulighed for, at komme ud af lånet uden yderligere omkostninger end forventet i henhold til tilbudsmaterialet og den rådgivning jeg har modtaget. Alternativt vil jeg acceptere, at lånet indfries nu mod at ekstraomkostningerne hertil betales af …(indklagede)…”
Indklagede besvarede den 9. marts 2016 klagerens henvendelse:
”Det følger af din låneaftale, at …(indklagedes)… almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i …(indklagedes)… Långuide, er en del af lånets vilkår. Af disse forretningsbestemmelser fremgår blandt andet, at lånets bidrag kan ændres i lånets løbetid. Som uddybning fremgår følgende:
”Ændringer af bidraget i eksisterende låneforhold kan være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.
…”
Forhøjelsen pr. 1. juli 2016 er begrundet i pkt. a), b), c), e) og f).
Forhøjelsen er derfor sket i overensstemmelse med både aftalegrundlaget og reglerne om god skik for finansielle virksomheder.
Forhøjelsen af bidragssatsen fastholdes derfor.
Du har et tilpasningslån, og derfor har du som udgangspunkt mulighed for at få en lavere bidragssats ved at forlænge perioden mellem rentetilpasningerne.
Du kan kontakte din rådgiver i dit pengeinstitut, som kan oplyse dig om en eventuel rabat ved omlægning af dit lån i …(indklagede)…
Du kan læse om dine muligheder for at klage til Realkreditankenævnet på www.ran.dk”
Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, principalt at bidragssatsen på hans lån først kan forhøjes efter næste refinansieringstidspunkt, subsidiært at klageren aktuelt kan indfri lånet til kurs 100 uden omkostninger. Klageren påstår endvidere indklagede tilpligtet at foretage ændringen med tilbagevirkende kraft og tilbagebetale ham for meget opkrævet bidrag.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERENS FREMSTILLING:
Klageren anfører, at klagen omhandler en mangelfuld oplysning i lånetilbuddet om bidragssatsen, hvor han ikke tilstrækkeligt blev gjort opmærksom på konsekvenserne. Der er i lånetilbuddet lagt vægt på renten, og på at en eventuel ændring af denne, ville betyde en ændring af ydelsen. Det samme er ikke sket for bidragssatsen. Det er ikke fyldestgørende nok, at indklagede bagefter henviser til Långuiden, hvor det er oplyst. I salgsmaterialet fremgår der intet om, at en ændring af bidragssatsen betyder en ændring af ydelsen. Ved underskrivelsen fik han forelagt en stak papirer med gule mærkater de steder, hvor han skulle skrive under. Det er ikke rimeligt at forlange, at han som forbruger på den baggrund skulle kunne gennemskue konsekvenserne for en forhøjelse af bidragssatsen.
Til indklagedes udtalelse har han følgende bemærkninger:
Indklagede tager i udtalelsen ikke stilling til den egentlige klage, som derfor heller ikke er belyst. Udtalelsen minder mere om en standardskrivelse end en egentlig dybdegående undersøgelse af den oprindelige sags indhold. Han betvivler netop ikke kriterierne for opkrævning af bidragssatser, som fremgår af indklagedes udtalelse. Hans klage omhandler i stedet tilbudsmaterialet og den positive oplysningspligt om risikoen ved lånet.
Oprindeligt udgjorde bidragssatsen en næsten ubetydelig størrelse. Derfor var det også dengang i orden ikke at udpensle alle detaljerne i selve tilbudsmaterialet. Der er dog over tid sket en så væsentlig stigning af bidragssatsen, at den i dag udgør en direkte risikofaktor, der kan sidestilles med en rentestigning ved refinansiering. Da renten i tilbudsmaterialet er beskrevet som en risikofaktor i forhold til ydelsen, må det være et rimeligt krav, at bidragssatsen er beskrevet efter samme norm. Af den grund er det altså ikke godt nok at benytte en henvisning til et eksternt dokument (Långuiden), for at han som forbruger skal blive klar over risikoen ved selve lånet. Det bør fremgå direkte i tilbudsmaterialet, hvilken risiko bidragssatsen udgør i forhold ydelsen.
Indklagede synes at antage, at oplysningspligten i lånetilbuddet kun gælder for faktorer, som er kendte på forhånd. Derimod mener man ikke, at man har samme oplysningspligt i forhold til faktorer, som ikke med sikkerhed kendes på forhånd. Denne påstand er faktuelt forkert. Forskellen er ikke, hvorvidt det er kendt eller ej. Forskellen er, hvor tit ydelsen kan ændre sig. Ydelsen i forbindelse med rentetilpasning kan kun ændre sig hvert 3. år. Til gengæld kan ydelsen i relation til bidragssatsen ændre sig gennem hele lånets løbetid med et varsel. Det betyder, at risikoen ved bidragssatsen i dag potentielt er større end selve rentetilpasningen. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er gebyrerne på boliglån steget med 177 pct. de sidste 5 år. Derfor bør det fremgå tydeligt af selve lånetilbuddet som en fremhævet og vigtig faktor. En oplysningspligt bør desuden omhandle alle faktorer som indgår i en risikovurdering.
Anbringender:
Han mener, at bidragssatsen kan direkte sidestilles med renten, da begge poster i dag har en betydelig effekt på ydelsen og dermed risikoen ved lånet. Derfor må man med rimelighed kunne forlange, at begge dele som led i den positive oplysningspligt er beskrevet med samme tydelighed af konsekvens og effekt i selve lånetilbuddet og ikke kun gennem en henvisning til Långuiden, således at man som forbruger kan gennemskue konsekvenserne ved en forhøjelse af bidragssatsen.
Som nævnt fik han ved underskrivelsen en stak papirer med gule mærkater de steder, hvor han skulle skrive under. Rådgiveren gennemgik ikke Långuiden og sørgede heller ikke for, at han var indforstået med den risiko, der kunne være forbundet med bidragssatsen.
Ifølge indklagede er der ikke nogen forskel i adgangen til at forhøje bidragssatsen på de forskellige låntyper. Det handler hans klage som bekendt ikke om, men derimod om rådgivningen i banken, herunder en manglende gennemgang af, hvilke lån der ville være mindst påvirket i tilfælde af en bidragsstigning. Det aspekt var derfor ikke med i hans overvejelser, da han skulle vælge låntype. Hvis alle låntyper var ens omfattet af stigningen, ville både F-kort og F5 lånene have samme stigning som F3. Det er ikke tilfældet.
Da lånet er optaget for under et år siden, vil det betyde et kurstab, hvis det indfries nu. På baggrund af ovenstående fastholder han sit krav om kompensation og eller nedsættelse af bidragssatsen frem til den første refinansiering.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede oplyser, at klageren den 23. december 2015 på grundlag af lånetilbud af 15. december 2015 fik udbetalt et 30-årigt tilpasningslån(F3) på 1.404.000 kr. Lånet refinansieres næste gang den 31. december 2018.
Bidraget på lånet blev ved udbetalingen fastsat til 0,4916 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-48 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.900.000 kr. Bidraget blev pr. 1. juli 2016 forhøjet til 0,7916 pct.
Gennemførsel af bidragsforhøjelsen
Med virkning fra 1. juli 2016 forhøjede indklagede bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor modtog alle privatkunder med lån hos indklagede et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betød for netop deres lån. Brevet indeholdt en begrundelse for forhøjelsen.
Uddybning af baggrunden for bidragsforhøjelser
Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:
”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.
Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.
Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.
Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.
…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…
Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.
Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.
Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).
Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.
Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.
Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”
Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.
Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen. Aftalen suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.
Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.
Dertil kommer, at det af lånetilbud af den 15. december 2017 fremgår, at ”Beregningsprincippet og størrelsen af bidraget kan ændres efter indklagedes beslutning. Læs mere om bidragssats i Långuiden.”
Indklagedes mulighed for at ændre bidraget fremgår således af lånetilbuddet, og der henvises til yderligere oplysninger herom i Långuiden.
Indklagedes adgang til at forhøje bidragssatsen fremgår således flere steder i lånedokumentationen.
Yderligere bemærkninger:
Klageren anfører, at bidragssatsen kan sidestilles med renten, da begge poster i dag har en betydelig effekt af ydelsen og dermed risikoen ved lånet, og at man derfor med rimelighed må kunne forlange, at begge dele er beskrevet i selve lånetilbuddet med samme tydelighed i forhold til konsekvenser og effekt. Klageren anfører endvidere, at hans klage omhandler tilbudsmaterialet og den positive oplysningspligt om risikoen ved lånet, som ifølge klageren har været mangelfuld.
Hertil bemærker indklagede, at da kunden har valgt et tilpasningslån(F3), er det en kendt forudsætning, at renten vil ændre sig hvert 3. år, og det er derfor eksplicit fremhævet i lånetilbuddet, at renten ændrer sig ved hver rentetilpasning, og at det påvirker ydelsen. Det er derimod ikke på forhånd kendt, at bidragssatsen vil ændre sig i lånets løbetid, men da der er tale om en langvarig låneaftale med en løbetid på 30 år, er der i aftalen taget forbehold for, at bidragssatsen kan ændres i lånets løbetid. Oplysninger om, at rente og bidrag kan ændre sig, fremgår således af lånetilbuddet og er uddybet i Långuide og låne- og pantsætningsaftale. Den samlede skriftlige lånedokumentation indgår som en del af den samlede rådgivning, der er ydet kunden.
Den rådgivning klageren har fået – og som klageren har krav på at få – har været konkret og har taget hensyn til klagerens individuelle forhold og ønsker.
Muligheden for at ændre bidragssatserne er kun ét blandt mange vilkår, som kan være relevante at fremhæve i den personlige rådgivning. Klageren har modtaget rådgivning i forbindelse med optagelse af realkreditlånet, herunder rådgivning om låntype og bidrag, hvilket dokumenteres med rådgivningsskemaet. Det fremgår af rådgivningsskemaet, at ”Bidraget kan justeres med forudgående varsel”. Der er ikke nogen forskel i adgangen til at forhøje bidragssatsen på de forskellige låntyper.
Klageren anfører, at han har savnet en gennemgang af, hvilke lån der ville være mindst påvirket i tilfælde af en bidragsstigning. Hertil bemærker indklagede, at det desværre ikke var muligt at give denne rådgivning på låneoptagelsestidspunktet i december 2015, idet der på daværende tidspunkt ikke var truffet en beslutning om at gennemføre en bidragsforhøjelse, herunder heller ikke hvorledes og på hvilke låntyper en bidragsforhøjelse skulle gennemføres. I det hele taget kan man ikke på forhånd fastslå, hvorledes en bidragsforhøjelse skal gennemføres, og dermed kan man ikke rådgive herom. Rådgivning på produktniveau i forhold til en bidragsforhøjelse kan ske, når den konkrete bidragsforhøjelse er offentliggjort.
Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,
at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,
at den gennemførte bidragsforhøjelse er foretaget ensartet for alle kunder med samme låntyper,
at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med god skik,
at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig, og
at der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den gennemførte forhøjelse af bidragssatsen.
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Sagens hovedspørgsmål er, om den rådgivning, der blev klageren til del forud for låneoptagelsen, er mangelfuld. Klageren anfører således, at han ikke blev oplyst om, at ikke alene renten men også bidraget kunne stige med effekt for lånets ydelse, og at der i forhold til bidragsstigninger ville være en særlig stor risiko ved netop F3-lån i forhold til f.eks. F-kort-lån. Efter klagerens opfattelse burde disse forhold tydeligt fremgå af tilbudsmaterialet.
Hertil bemærker Nævnet, at det af lånetilbuddet fremgår, at ”Bidrag (p.t. 0,4916%) beregnes af lånets restgæld. Beregningsprincippet og størrelsen af bidraget kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Læs mere om bidragssats i Långuiden.”
Selv om det ikke direkte er anført i hverken lånetilbud eller rådgivningsskema, at en bidragsforhøjelse påvirker ydelsen, finder Nævnet, at det giver sig selv, at dette vil være tilfældet.
Nævnet har ikke mulighed for nærmere at afdække, i hvilket omfang risikoen ved låntypen i tilfælde af bidragsforhøjelser har været inddraget i den mundtlige rådgivning af klageren. Nævnet bemærker dog, at alternativet i form af fastforrentet lån med afdrag ifølge rådgivningsskemaet har været inddraget i rådgivningen, ligesom det direkte fremgår, at bidraget kan ”justeres med forudgående varsel”.
Ud fra de foreliggende oplysninger har Nævnet ikke grundlag for at kritisere den rådgivning, som indklagede har ydet.
Da der i aftalegrundlaget er en klar hjemmel til, at indklagede kan foretage bidragsforhøjelsen, og da bidragsforhøjelsen endvidere ikke kan anses for vilkårlig eller åbenbart urimelig, kan Nævnet ikke give klageren medhold i klagen.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.