Indsigelse om uansvarlig långivning og om manglende kreditværdighed i 2019, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
| Sagsnummer: | 240/2022 |
| Dato: | 27-01-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Kritte Sand Nielsen, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning og om manglende kreditværdighed i 2019, jf. kreditaftalelovens § 7 c. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og om manglende kreditværdighed i 2019, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Sagens omstændigheder
I august 2019 ansøgte klagerne, M og H, om et lån på 100.000 kr. i Santander Consumer Bank. Låneansøgningen er ikke fremlagt i sagen.
Banken har oplyst, at den til brug for kreditværdighedsvurderingen tog udgangspunkt i indhentede aktuelle oplysninger om klagernes økonomi på ansøgningstidspunktet, herunder fra eSkatData, KreditStatus og fra klagerne selv, herunder M’s årsopgørelse fra 2018, de på ansøgningstidspunktet seneste tre måneders lønsedler, og oplysninger om hvorvidt M var registreret i RKI eller debitorregisteret, om M havde fast ejendom eller indregistrerede køretøjer, og om der var udlæg i disse.
I en redegørelse af 7. april 2022 for bankens kreditværdighedsvurdering til M har banken oplyst, at den ved kreditværdighedsvurderingen i 2019 lagde følgende oplysninger til grund:
|
Datainformation |
Værdi |
Datakilde |
|
Antal voksne |
2 |
Oplysning fra kunden |
|
Antal hjemmeboende børn |
1 |
Oplysning fra kunden |
|
Skyldig Restskat |
- kr. |
E-SKAT |
|
Boliggæld |
- kr. |
N/A |
|
Nettoindkomst pr. måned |
- kr. |
Beregning jf. Bruttoindkomst |
|
Bruttoindkomst pr. måned de seneste 3 måneder |
33.589,00 kr. |
E-SKAT |
|
Antal biler i husstand |
0 |
Oplysning fra kunden |
|
SKAT restance |
- |
|
|
Total gæld |
233.100,00 kr. |
E-SKAT |
|
Gæld siden indhentede Årsopgørelse |
Kort: 6.000 kr. Lån: 6.371,67 kr. Kort: 5.000,00 kr. Lån: 7.962,44 kr. Lån: 47.550,46 kr. |
KreditStatus |
|
Antal aktive lån i Kredit-Status |
6 |
KreditStatus |
|
Visa eller Dankort |
- |
Oplysning fra kunden |
|
Jeg har følgende antal kort, mastercard, benzinkort |
|
Oplysning fra kunden |
|
Ejendomsværdi af danske ejendomme |
- kr. |
E-SKAT |
|
Beskæftigelseskategori |
Funktionær/Timelønnet |
Oplysning fra kunden |
|
Boet på nuværende adresse siden |
Oktober 2018 |
CPR-registeret |
|
Statsborgerskab |
Dansk EU EFTA |
Oplysning fra kunden |
|
Nuværende beskæftigelse siden |
August 2017 |
Oplysning fra kunden |
|
Civil stand |
Samlevende |
Oplysning fra kunden |
|
A-kasse |
Ja |
E-SKAT |
|
Indestående i pengeinst., obligationer, pantebreve |
6.165,00 kr. |
E-SKAT |
|
SAFE |
Ja |
Kundens ansøgning |
|
Ansøgt beløb |
100.000 kr. |
Kundens ansøgning |
|
Ansøgt løbetid |
46 mdr. |
Kundens ansøgning |
|
SKAT årsopgørelse |
2018 |
E-SKAT |
|
SKAT indkomst |
Personlig Indkomst = 350.544 kr. |
E-SKAT |
|
Boligforhold |
Lejebolig |
Oplysning fra kunden |
|
Husstandens rådighedsbeløb |
10.000 kr. |
Oplysning fra kunden |
Banken har oplyst, at redegørelsen af 7. april 2022 tog udgangspunkt i M’s forhold, men at banken også lagde vægt på, at H var meddebitor på lånet, hvorfor banken vurderede husstandens økonomi som en helhed.
Banken har yderligere oplyst, at den vurderede, at M havde råd til at låne pengene, og at M ved betaling af en månedlig ydelse på 3.612 kr. ville have et rådighedsbeløb, der, også efter afbetaling af låneaften med banken, ville overstige 5.000 kr.
Den 5. august 2019 underskrev klagerne en aftale med banken om et privatlån -166 på 103.000 kr. med et etableringsgebyr på 3.000 kr., hvorved klagerne fik udbetalt 100.000 kr. Lånet skulle afvikles med 46 månedlige ydelser á 3.114 kr. Renten var variabel på for tiden 18,95 % om året. Årlige omkostninger i procent var 21,47.
Ved e-mail af 26. august 2021 til banken anmodede M’s repræsentant om rentenedsættelse fra den årlige rente på lånet til en årlig rente på 8,74% pr. næste termin, da en stabil betaling var overholdt siden december 2020.
Lånet blev indfriet i marts 2022.
Klagerne har under sagen fremlagt udskrifter fra SKAT, der vedrører klagerens personlige skatteoplysninger for 2019. Af disse fremgår, at M’s årlige lønindkomst mv. før fradrag af AM-bidrag var 389.742 kr., og at M havde 13 lån med en samlet gæld på 315.479 kr. Endvidere fremgår, at H’s årlige lønindkomst mv. før fradrag af AM-bidrag var 287.832 kr., og at H havde seks lån med en samlet gæld på 347.762 kr.
Endvidere har klagerne under sagen fremlagt e-mails fra flere kreditorer og har oplyst, at disse vedrører restancer og afdragsordninger, der er indgået forud for optagelsen af lånet i banken.
Parternes påstande
Den 19. juni 2022 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Santander Consumer Bank skal tilbagebetale de betalte renter og gebyrer på lån -166.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at banken ikke foretog en korrekt kreditværdighedsvurdering.
M har haft massiv ludomani og optog utallige lån igennem de sidste mange år. I desperation ansøgte han om lån for at dække sine dyre lån.
Banken burde ikke have tilbudt M lånet, da han i forvejen havde optaget utallige lån for at overleve og for at få betalt af på sine lån hver måned. Banken mener, at de på lånetidspunktet havde seks lån, og at det derfor var forsvarligt. Dette er de ikke enige i.
Efter andre store banker havde afvist M, fik han af banken tilbudt et lån på 100.000 kr. med en rente på 18,95 %, som han accepterede i sit misbrug. Der gik ikke længe, før han desværre ikke kunne betale og gik i restance. M er sidenhen kommet i behandling, og siden december 2020 har han ikke spillet og har i stedet fokuseret på at betale sine kreditorer tilbage. Han har indfriet restancen og lånet i banken med hjælp fra sit nuværende pengeinstitut, da banken ikke var samarbejdsvillig.
Santander Consumer Bank har anført, at der er foretaget en kreditværdighedsvurdering i forbindelse med ansøgningsprocessen, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Lånet er fuldt indfriet, og der eksisterer således ikke længere noget mellemværende med klagerne.
Klagerne betalte i en lang periode i 2021 rettidigt på lånet efter nogle opstartsproblemer og efter dialog med banken, klagerne og forskellige gældsrådgivere. Dette bekræftes af klagernes daværende gældsrådgiver i e-mailen af 26. august 2021.
Redegørelsen for kreditværdighedsvurderingen tager udgangspunkt i M’s forhold, men som det også fremgår både af redegørelsen og i låneaftalen, så har banken også lagt vægt på, at H var meddebitor på lånet, og derfor vurderet hele husstandens økonomi som en helhed.
Der er tale om en kreditværdighedsvurdering foretaget i august 2019, og således før Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens vejledning til kreditværdighedsvurdering, som blev offentliggjort i april 2021.
Det rådighedsbeløb, som banken foretog et skøn ud fra, var på baggrund af kundetypen 2a i Finanstilsynets ”Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.”
Klagerne anfører, at M på ansøgningstidspunktet havde et spillemisbrug. Det er ikke et forhold, som klagerne i forbindelse med ansøgningen gjorde banken opmærksom på, eller som banken på anden måde har mulighed for at indhente oplysninger om, når misbrugeren ikke selv har blokeret for yderligere gældsoptagelse. Det fremstår uklart, om lånet optaget i banken skulle anvendes til indfrielse af andre lån optaget i forbindelse med spil. Det er ikke muligt at indhente oplysninger om restancer på privat og offentlig gæld i eSkat. Imidlertid er det ikke et forhold, som banken har haft mulighed for at inddrage i sin kreditværdighedsvurdering, da ingen af klagerne gjorde opmærksom herpå. Da det efter det oplyste må lægges til grund, at H var klar over misbruget på ansøgningstidspunktet, er banken uforstående overfor, at hun underskrev lånet, da en undladelse heraf ville have forhindret, at låneansøgningen blev godkendt og udbetalt.
Der er ikke forhold, der kan føre til, at klagerne skal have tilbagebetalt betalte renter og gebyrer.
Ankenævnets bemærkninger
Den 5. august 2019 optog klagerne et privatlån -166 på 100.000 kr. med et etableringsgebyr på 3.000 kr., i alt 103.000 kr., hos Santander Consumer Bank. Lånet skulle afvikles med 46 månedlige ydelser á 3.114 kr. Renten var variabel på for tiden 18,95 % om året. Årlige omkostninger i procent var 21,47.
Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål om kreditaftalens ugyldighed.
Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.
Det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person har brug for. Kreditgiveren skal vurdere, at rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne på kreditten til tiden. Som pejlemærke for rådighedsbeløbets størrelse kan kreditgiveren anvende taksterne fra den til enhver tid gældende gældssaneringsbekendtgørelse.
Er renterne og/eller omkostningerne på det pågældende lån variable, skal forbrugerens økonomi kunne tåle en vis stigning i renten og/eller omkostningerne. Kreditgiveren skal vurdere, om forbrugeren fortsat kunne afvikle lånet, hvis der sker en passende rentestigning.
Under sagen er der fremlagt de oplysninger, som banken ved låneoptagelsen indhentede hos klagerne selv, eSkatData og KreditStatus til brug for sin kreditværdighedsvurdering af klagerne.
På lånetidspunktet i 2019 havde M ifølge oplysningerne, som banken havde indhentet fra blandt andet eSkatData og KreditStatus, en månedlig bruttoindkomst på ca. 33.589 kr. og en gæld på ca. 233.100 kr. Klagerne boede til leje.
Klagerne har under sagen fremlagt udskrifter fra SKAT, der vedrører klagerens personlige skatteoplysninger for 2019. Af disse fremgår, at M’s årlige indkomst var 389.742 kr., og at M havde 13 lån med en samlet gæld på 315.479 kr. Endvidere fremgår, at H’s årlige indkomst var 287.832 kr., og at H havde seks lån med en samlet gæld på 347.762 kr.
Tre medlemmer – Henrik Waaben, Inge Kramer og Kritte Sand Nielsen – udtaler:
Efter en samlet vurdering af grundlaget for låneaftalen, herunder de oplysninger om klagerne, som banken havde indhentet fra eSkatData, KreditStatus og fra klagerne selv, og henset til at der var tale om et lån med to solidarisk hæftende debitorer, finder vi, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen helt eller delvis kan tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Efter en samlet vurdering af grundlaget for låneaftalen, herunder de oplysninger om klagerne, som banken havde indhentet fra eSkatData, KreditStatus og fra klagerne selv, samt de af klagerne fremlagte skatteoplysninger for 2019, finder vi, at låneaftalen skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, således at banken skal betale klagerne de renter, gebyrer og omkostninger tilbage, som klagerne har betalt i forbindelse med afviklingen af lånet. Vi har herved navnlig lagt vægt på størrelsen af klagernes gæld og personlige indkomst set i forhold til lånets størrelse.
Vi stemmer derfor for, at banken skal betale klagerne renter, gebyrer og omkostninger tilbage, som klagerne har betalt i forbindelse med afviklingen af lånet.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.