Selvpensioneringskonto, ophævelse aftalt modregning.
| Sagsnummer: | 523/1992 |
| Dato: | 05-03-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsen Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Selvpensioneringskonto - modregning |
| Ledetekst: | Selvpensioneringskonto, ophævelse aftalt modregning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 7. juli 1992 anmodede klageren indklagedes Falkoner afdeling om udbetaling af en hos indklagede i 1978 oprettet selvpensioneringskonto med henvisning til, at klageren var varig uarbejdsdygtig. Indklagede havde da et forfaldent tilgodehavende mod klageren i størrelsesordenen 54.000 kr.
Klageren underskrev samme dag en erklæring, hvorefter han erklærede sig indforstået med, at 4.000 kr. af selvpensioneringskontoens indestående på 7.952,61 anvendtes til nedbringelse af klagerens gæld til indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 4.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i første halvår 1991 anmodede Bikuben om overførsel af selvpensioneringskontoen fra indklagede, men at han da fik af vide, at indklagede ikke ville afgive ordningen. Han henvendte sig derpå til indklagede den 7. juli 1992 med anmodning om udbetaling af kontoen, da han var bevilget førtidspension. Indklagede krævede at få mindst 5.000 kr. af selvpensioneringskontoens indestående, hvilket klageren protesterede imod, men han turde ikke andet end at indgå på at give indklagede 4.000 kr. Nogle dage senere henvendte han sig påny og gjorde opmærksom på, at det skete var i strid med retsplejelovens § 512 stk. 3. Klageren finder det uberettiget at indklagede nægtede at overføre kontoen, ligesom klageren blev presset til at indgå aftalen om betaling af de 4.000 kr.
Indklagede har anført, at den ekspederende medarbejder i forbindelse med ekspeditionen af klagerens anmodning om kontoens ophævelse blev opmærksom på, at indklagede havde en fordring mod klageren. Dette blev herefter drøftet, hvorefter klageren erklærede sig indforstået med, at 4.000 kr. fra selvpensioneringskontoen anvendtes som afdrag på klagerens gæld, og klageren underskrev den skriftlige aftale uden protest. Afdelingen opgjorde herefter kontoen, og klageren hentede provenuet den 10. juli 1992, og heller ikke i denne forbindelse protesterede klageren. Afdelingen har ingen erindring eller notering om en anmodning om overførsel af kontoen. Klageren har frivilligt indgået aftale med indklagede om anvendelse af en del af de frigivne midler fra selvpensioneringskontoen, og der er ikke fra indklagedes side udøvet urimelig pression eller forsøgt at bibringe klageren den opfattelse, at der kunne modregnes i kontoen.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Frank Poulsen, Bjørn Bogason og Erik Sevaldsen - udtaler:
Ved klagerens skriftlige erklæring af 7. juli 1992 erklærede denne sig indforstået med, at 4.000 kr. af provenuet fra selvpensioneringskontoen blev anvendt som afdrag på klagerens gæld til indklagede. Der findes ikke godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at klageren ikke er bundet ved denne aftale.
Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen - udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren ved underskrivelsen af den omtvistede erklæring gik ud fra, at han ved ophævelsen af selvpensioneringsaftalen på grund af varig uarbejdsdygtighed måtte tåle modregning i (en del af) saldoen, til trods for at retsplejelovens § 512, stk. 3, udelukker sådan modregning, og at dette var afgørende for, at han underskrev erklæringen. Vi lægger endvidere til grund, at indklagedes medarbejder ikke med føje kunne påregne, at klageren var klar over sin retsstilling. Vi finder derfor ikke, at erklæringen var bindende for klageren, jvf. aftalelovens § 36.
Selv om det lægges til grund, at klagerens indsigelse først blev gjort gældende ca. to måneder senere, findes klageren ikke herved at have fortabt sit krav.
Vi stemmer derfor for at give klageren medhold.
Der afsiges kendelse af stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.