Rådgivning.
| Sagsnummer: | 303/1992 |
| Dato: | 16-12-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Puljepension - rådgivning om placering
|
| Ledetekst: | Rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1988 overførte klager A og B, der er ægtefæller, hver deres selvpensioneringskonto til indklagede. Kontiene var lige store, og for hver oprettedes en konto med 88.273,45 kr.
Klager A er født i 1940, medens klager B er født i 1926.
Ved særskilt aftale af 19. juli 1989 blev klager A's selvpensioneringskonto tilknyttet indklagedes puljeordning indeholdende danske indeksobligationer. Klager B's ordning fortsatte som en kontantordning.
For 1990 havde klager A's pulje et negativt afkast, som for klagerens vedkommende beløb sig til 3.323,38 kr. Med virkning fra den 1. april 1991 overgik klager A's selvpensioneringskonto til kontant forrentning.
Indklagede har pr. 13. august 1992 opgjort værdien af klager A's ordning til 88.969,88 kr., medens værdien af klager B's ordning er 100.895,03 kr.
Ved klageskema af 11. maj 1992 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet. Udover klage vedrørende klager A's selvpensioneringskonto påklagede klagerne endvidere forskellige forhold vedrørende et af klager B sammen med en tredjemand oprettet anpartsselskab. Anpartsselskabet havde indgået aftale om deltagelse i en valutaterminspulje. Endvidere foretog selskabet på indklagedes opfordring køb af aktier i forbindelse med indklagedes omdannelse fra sparekasse til sparekasseaktieselskab. Ved sekretariatets skrivelse af 22. juni 1992 afviste sekretariatet klagen for så vidt angik anpartsselskabets forhold.
Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klager A dennes tab ved deltagelse i indklagedes puljeordning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de i forbindelse med overførslen af selvpensioneringskontiene til indklagede gjorde pågældende medarbejder opmærksom på, at de ikke ønskede at løbe nogen risiko. Senere anbefalede indklagede, at klager A's konto overgik til puljeordningen. Klagerne havde ikke kendskab hertil, men gik i tillid til indklagede med dertil. Efter et halvt år blev klagerne opmærksomme på, at klager A havde lidt et tab ved deltagelsen i puljen. Indklagede oplyste da på forespørgsel, at man ikke kunne regne med så kort tid, men at opsparingen skulle ses over længere tid, ligesom det oplystes, at klager A kunne risikere at tabe yderligere beløb. Herefter anmodede klager A om, at ordningen overgik til kontantordning. Klagerne finder, at indklagede bør yde klager A erstatning som følge af indklagedes fejlagtige rådgivning om deltagelse i puljeordningen.
Indklagede har anført, at investering i indeksobligationer skal betragtes som en langsigtet investering, som ikke kan vurderes over en to-årig periode. Klager A's pensionsordning ville tidligst være fri den 28. november 2000. Det blev overfor klager A oplyst, at det var en forudsætning for placering i puljen med indeksobligationer, at der var tale om en langsigtet investering. Som følge af, at klager A udtrådte på et tidligt tidspunkt af puljen, må klager A selv bære tabet herved. Investering i indeksobligationer blev endvidere betragtet som en investering med minimal risiko. I den foregående periode havde der været god forrentning i indekspuljen, men kurserne blev i perioden 1989 til 1991 på grund af politisk røre omkring realrenteafgiften og krigen i Den Persiske Golf påvirket i negativ retning. Indklagede er uden ansvar for disse forhold.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at rejse kritik af indklagedes rådgivning om, at klager A's selvpensioneringskonto tilknyttedes indklagedes puljeordning indeholdende indeksobligationer. Klageren måtte endvidere indse, at indklagede ikke kunne indestå for kursudviklingen på indeksobligationer.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.