Afgørelse

Gældsovertagelse. Frigørelse for gældsansvar.

Pr. 1. november 1987 solgte klageren sin ejerlejlighed, som var belånt i det indklagede realkreditinstitut. Køberen skulle ifølge slutsedlen overtage lånet til instituttet. Den 15. marts 1989 gjorde instituttet køberen opmærksom på, at instituttet var blevet bekendt med køberens overtagelse af ejendommen. Før gældsovertagelsen kunne behandles, bad instituttet køberen indsende skøde eller slutseddel samt gældsovertagelseserklæring. Efterfølgende afgik køberen ved døden. På tvangsauktion den 8. januar 1990, som var begæret af dødsboet, overtog instituttet lejligheden for et bud på 216.000 kr. Instituttet videresolgte i maj 1990 lejligheden for en nominel pris på 273.000 kr. Den 18. december 1996 gjorde instituttet en personlig fordring på 38.265 kr., ekskl. renter fra auktionsdagen, gældende over for klageren. Klageren bekræftede den 22. december 1996 modtagelsen af brevet, som hun stillede sig uforstående overfor. Instituttet meddelte den 31. januar 1997 klageren, at instituttet aldrig havde bevilget gældsovertagelse til køberen, hvorfor klageren fortsat hæftede for lånets tilbagebetaling, selv om hun havde solgt lejligheden.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkende, at hun var frigjort for sine forpligtelser vedrørende lån i lejligheden. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at det påhviler handelsparterne eller deres repræsentanter at sørge for gældsovertagelse, og at sælgeren i almindelighed ikke er frigjort for gældsansvaret, før instituttet har givet sælgeren meddelelse herom. For gældsovertagelsesekspeditioner, der ikke foretages inden for rimelig tid eller med et sædvanligt ekspeditionsforløb, må det dog påhvile instituttet at rette henvendelse til sagens parter om den manglende gældsovertagelse, således at de kan varetage deres interesser. Nævnet fandt det nærliggende at antage, at gældsovertagelsen ville være ekspederet på sædvanlig måde, hvis køberen ikke forinden var afgået ved døden. I perioden fra 15. marts 1989 og indtil 18. december 1996 gav instituttet ikke klageren som sælger - over for hvem opsigelse af lånet i mangel af gældsovertagelse skulle have været foretaget - nogen form for meddelelse om den manglende gældsovertagelse eller virkningerne heraf. Instituttet, der måtte have været vidende om, at klageren ikke gennem fogedretten ville få meddelelse om tvangsauktionen, undlod således også at give meddelelse om denne, hvorved klageren blev afskåret fra at varetage sine interesser på tvangsauktionen. Nævnet fandt under disse omstændigheder, at instituttet var afskåret fra at fastholde et gældsansvaret over for klageren, og at instituttet derfor ikke kunne gøre en personlig fordring gældende imod hende.