Spørgsmål om ansvar for rådgivning i forbindelse med tegning af ulykkesforsikring.
| Sagsnummer: | 1/2001 |
| Dato: | 19-06-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forsikring - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for rådgivning i forbindelse med tegning af ulykkesforsikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af en ulykkesforsikring har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.
Sagens omstændigheder.
I juni 1997 tegnede klageren via indklagedes Solrød afdeling en ulykkesforsikring i et forsikringsselskab, der er koncernforbundet med indklagede.
I marts 1998 pådrog klageren sig en skade under en fodboldkamp.
Klageren anmeldte skaden til forsikringsselskabet, der med henvisning til, at den anmeldte hændelse ikke var et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand, afviste at yde forsikringsdækning.
Klageren indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring. Under sagen gjorde klageren blandt andet gældende, at indklagede i forbindelse med tegningen af forsikringen havde ydet mangelfuld rådgivning.
Den 29. marts 1999 blev der afsagt kendelse, idet nævnet udtalte følgende:
"Nævnet har gennemgået sagen og finder, at det anmeldte hændelsesforløb ikke er et ulykkestilfælde, således som et sådant må forstås i henhold til den i forsikringsbetingelserne optagne ulykkesdefinition, som fremgår af ordforklaringen. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning.
Nævnet finder det ikke sandsynliggjort, at klageren i forbindelse med tegningen af forsikringen skulle have modtaget information som hævdet, og at selskabet således skulle være ifaldet erstatningsansvar.
Derfor
b e s t e m m e s :
Klagen tages ikke til følge."
Af en redegørelse af 3. september 1998 udarbejdet af den medarbejder hos indklagede, der rådgav klageren ved tegningen af forsikringen, fremgår bl.a.:
"Jeg kan huske, at vi talte om sportsskadedækning, fordi [klageren] fortalte, at hun kendte en som havde denne dækning.
Jeg kan også huske, at jeg spurgte vores forsikringsansvarlige i afdelingen, om vi kunne tegne en sådan dækning i tilknytning til vores ulykkesforsikring. Det vidste hun ikke, og jeg ville derfor undersøge det hos vores områdeforsikringsansvarlige.
Jeg fik oplyst, at vi kunne ikke tegne en speciel sportsskadedækning.
Det fik [klageren] oplyst, inden hun tegnede forsikringen. Så vidt jeg kan huske var det ikke samme dag hun fik svaret, som hun havde spurgt."
Parternes påstande.
Den 2. januar 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun på grund af skaden har måttet ophøre med spille fodbold, men at hun på tidspunktet for tegningen af forsikringen var anfører for førsteholdet i sin fodboldklub.
På hendes forespørgsel bekræftede indklagedes medarbejder, der var bekendt med hendes aktiviteter inden for fodbold, at forsikringen også dækkede sportsskade. Baggrunden for forespørgslen var, at hun efter råd fra klubben og holdkammeraterne vidste, at man skulle sikre sig, at ulykkesforsikringen også dækkede sportsskader.
Den ekspederende medarbejder forespurgte en anden medarbejder i afdelingen om tandskadedækning men ikke om sportsskadedækning.
Forsikringen blev tegnet den dag, hvor hun henvendte sig til indklagede herom.
Af forsikringsbetingelserne, som hun modtog i forbindelse med udstedelsen af policen, fremgik ikke noget, der gav hende mistanke om, at sportsskader ikke var omfattet.
I betingelserne var der ikke en klar og tydelige definition af, hvad der skulle forstås ved et ulykkestilfælde.
Forsikringsselskabet afviste, at skaden i marts 1998 var omfattet af forsikringen, idet der ikke var tale om en såkaldt udefra kommende begivenhed. Dette er sædvanligt i traditionelle ulykkesforsikringer men ikke i forsikringer, hvor der er en sportsskadedækning. Indklagede burde have rådgivet hende til at tegne forsikringen hos et af de forsikringsselskaber, hvor hun kunne få den særlige sportsdækning.
Det har formodningen imod sig, at hun ville tegne en ulykkesforsikring uden sportsskadedækning.
Indklagede bør udbetale erstatning i det omfang, hun efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngraden ville have været berettiget til erstatning, såfremt hun havde tegnet en forsikring med særlig sportsskadedækning.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet for Forsikring efter anmodning fra klageren har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skulle have ydet fejlagtig/dårlig rådgivning i forbindelse med forsikringstegningen.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren inden tegningen fik oplyst, at der ikke var indbefattet en sportsskadedækning, jf. medarbejderens redegørelse af 3. september 1998. Den pågældende medarbejder har ingen erindring om, at tandskadedækning skulle være drøftet.
I forsikringsbetingelserne var der en fejlagtig henvisning til, hvor i forsikringsaftalen definitionen af et ulykkestilfælde var at finde, idet denne var anført i ordforklaringen og ikke som angivet i et indledende afsnit til fællesbetingelserne. Definitionen fremgår imidlertid klart og tydeligt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at kendelsen af 29. marts 1999 afsagt af Ankenævnet for Forsikring vedrører forsikringsselskabet, herunder dettes ansvar for indklagedes handlinger, og at der ikke herved er taget stilling til indklagedes eventuelle selvstændige rådgivningsansvar over for klageren. Sagens behandling ved Ankenævnet for Forsikring kan derfor ikke danne grundlag for en afvisning af sagen for Pengeinstitutankenævnet.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved forsikringstegningen urigtigt har oplyst, at ulykkesforsikringen også omfatter dækning af sportsskader.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.