Afgørelse

Krav i forbindelse med konvertering af kapitalpension til aldersopsparing. Spørgsmål om fortrydelse. Krav omkostninger til revisorbistand

Indledning

Sagen vedrører krav i forbindelse med konvertering af kapitalpension til aldersopsparing, spørgsmål om fortrydelse samt krav omkostninger til revisorbistand.

Sagens omstændigheder

Klagerne i sagen er ægteparret H og M, der begge havde kapitalpensioner i Jyske Bank.

I et brev til klagerne af 29. september 2014 oplyste banken, at en evt. aftale om konvertering af kapitalpensionerne til aldersopsparinger skulle underskrives senest den 10. oktober 2014, og at penge til betaling af afgift i forbindelse med konverteringen skulle være til disposition denne dag. I e-mails til M af 30. september og 1. og 7. oktober 2014 oplyste banken, at klagerne i tilfælde af konvertering skulle have solgt værdipapirer, så der var penge til rådighed til betaling af afgift senest den 10. oktober 2014. I en e-mail af 9. oktober 2014 kl. 11.37 gav klagerne banken fuldmagt til at sælge 37,3 % af værdipapirerne i deres kapitalpensioner samme dag. I en e-mail til M af samme dag kl. 14.30 oplyste banken, at værdipapirerne først ville blive solgt på konverteringsdagen, hvor det nøjagtige afgiftsbeløb var kendt.

Den 14. oktober 2014 blev M’s to kapitalpensioner sammenlagt til én, og samme dag underskrev M en aftale om konvertering af kapitalpensionen til aldersopsparing. Af aftalen fremgik bl.a.:

”Afgiften beregnes af værdien af ordningen … Placeringen bliver ikke ændret, men der skal evt. realiseres midler til betaling af afgiften.

Kapitalpensionskonto med depot uden fuldmagtsaftale samt Jyske Investerings Partner: jeg skal i forbindelse med ændringen til Aldersopsparing sikre, at der sælges værdipapirer, så der er dækning for betaling af afgiften. …

Det følger af lov nr. 922 af 18.09.2012 at når der er betalt og beregnet afgift af en kapitalpension, kan dette ikke fortrydes. …

Jeg er desuden opmærksom på, at Jyske Bank har en vis ekspeditionstid på beregning og betaling af afgiften, og derfor ikke på forhånd kan oplyse, hvornår ændringen er gennemført. …”

Den 15. oktober 2014 blev der solgt værdipapirer fra M’s kapitalpension til dækning af afgift. Klagerne har anført, at de herefter flere gange telefonisk rykkede banken for at gennemføre konverteringen.

Konverteringen af H’s kapitalpension blev gennemført den 14. november 2014.

I e-mails 4. december 2014 til banken meddelte M, at ”overførsel til aldersopsparing skal stoppes nu”. M anmodede banken om at tilbagekøbe de solgte værdipapirer og anførte, at han ikke ønskede at have et større kontantbeløb stående uforrentet. M anmodede endvidere banken om at betale 2,7 % i godtgørelse til ham. I en e-mail af 4. december 2014 til M bekræftede banken, at konverteringen var tilbagekaldt. Ved en fejl fra bankens side blev konverteringen imidlertid ikke tilbagekaldt. Den 4. december 2014 blev afgiftsbeløbet, der udgjorde 255.542 kr., hævet fra M’s kapitalpension. Den 8. december 2014 beklagede banken overfor M, at kapitalpensionen var blevet konverteret uanset bankens bekræftelse af 4. december 2014. Banken anmodede samtidig M om at be- eller afkræfte, om han ønskede konverterting af pensionen.

Den 30. december 2014 foretog M via netbank en indbetaling på 28.000 kr., der indgik på en aldersopsparing, der var oprettet i forbindelse med konverteringen. M købte samme dag tre poster værdipapirer for i alt 18.013,60 kr. til aldersopsparingen.

M har oplyst, at han på et møde med banken den 9. januar 2015 fik at vide, at konverteringen til aldersopsparing ikke kunne ændres.

Den 11. februar 2015 indgav klagerne en klage til for Ankenævnet.

Den 13. marts 2015 søgte banken Skat om tilladelse til at tilbageføre M’s aldersopsparing til kapitalpension. Den 16. marts 2015 anmodede banken M om at tilkendegive, hvis han ikke ønskede pensionen tilbageført. Den 25. marts 2015 meddelte M, at han ønskede de samme værdipapirer retur, som banken havde solgt. M anførte endvidere ”Hvorfor spørger banken om – jeg ønsker ordningen ændret tilbage til kapitalpension”. Den 7. april 2015 anmodede banken M om at give tilsagn til, at konverteringen blev ført tilbage. Den 15. juni 2015 meddelte M’s revisor, R1, at:

”… Hvis brevet af 07.04.2015 fra Jyske Bank … indebærer, at konverteringen tilbageføres i sin helhed og at … [klagerne] … modtager samme antal aktier som før konverteringen og at de udbytter der er blevet udbetalt i den mellemliggende godtgøres til dem så er der ingen kommentarer til brevet. Derudover mener … [klagerne] … også at Jyske Bank skal dække deres omkostninger ved denne sag. …”

Den 16. juni 2015 anmodede banken M om at give udtrykkeligt tilsagn om tilbageførsel af konverteringen. Den 7. juli 2015 meddelte R1, at M gav tilsagn om om tilbageførsel af konverteringen under de i R1’s mail af 15. juni 2015 anførte vilkår. Den 10. juli 2015 stillede R1 en række spørgsmål til banken og anførte, at M ønskede at ”blive stillet som om Jyske Bank ikke havde lavet fejl”. Den 14. juli 2015 meddelte banken, at den – hvis Skat gav tilladelse til tilbageførsel - ville tilbageføre det samme antal aktier i samme fondskoder som før konverteringen med tillæg af de udbytter, der er udloddet på papirerne i den mellemliggende periode.

Den 16. juli 2015 tilbageførte Skat afgiften på 255.542 kr.

Den 20. juli 2015 oplyste M, at han var bekendt med tilbagebetalingen af afgiften, og at han gjorde ”indsigelse mod dette før der ligger en underskrevet aftale fra mig om dette”.

Den 13. oktober 2015 sendte M’s nye revisor, R2, en beregning til banken, hvorefter værdien af værdipapirerne i M’s oprindelige kapitalpensionsdepot pr. 26. august 2015 var beregnet til 1.017.331 kr., hvilket var 96.517 kr. højere, end en af banken den 31. august 2015 beregnet værdi på 920.814 kr. R2 anmodede banken om at betale 96.517 kr. til M med tillæg af omkostninger til rådgiver samt udbytte af de solgte værdipapirer i perioden fra salget og med fradrag af PAL-skat.

Den 28. oktober 2015 foreslog banken, at den tilbageførte afgift fra Skat blev overført til M’s pension, som samtidig blev ændret tilbage til en kapitalpension, og banken tilbød pr. kulance og uden præjudice at forrente afgiftsbeløbet fra den 4. december 2014 med morarentesatsen efter renteloven. Den 13. november 2015 afviste R2 tilbuddet og meddelte, at sagen kunne afgøres ved betaling af 60.000 kr. (50.000 kr. til dækning af forrentning fra den 4. december 2014 til den 26. august 2015 og 10.000 kr. til dækning af manglende udbytte).

I et brev af 17. november 2015 til R2 anførte banken, at det ”nu ligger helt klart, at din klient ønsker at få ordningen tilbageført til kapitalpension og at dette allerede er accepteret af SKAT”, og at banken derfor havde genetableret M’s kapitalpension med konto og depot, overført afgiften på 255.542 kr. til pensionskontoen, og at den eksisterende aldersopsparing med tilhørende depot var udgået pr. 17. november 2015. Banken meddelte endvidere, at den havde overført 20.000 kr. til M som kompensation for manglende udbytte og renter i perioden fra den 4. december 2014 til den 17. november 2015. M’s kapitalpension blev herefter genetableret den 17. november 2015, og banken krediterede M’s konto 20.000 kr.

I et indlæg i klagesagen af 15. december 2015 oplyste banken, at den ved tilbageførsel af aldersopsparingen til kapitalpension havde overset M’s indbetaling på aldersopsparingen på 28.000 kr., og at banken agtede at oprette en ny aldersopsparing og til denne overflytte de tre poster værdipapirer, som M havde købt den 30. december 2014 med tilhørende udbytte samt et restbeløb (indbetalingen på 28.000 kr. med fradrag af købesummerne for de tre poster værdipapirer). Banken anmodede M om straks at meddele, om banken kunne iværksætte de påtænkte dispositioner.

M har fremlagt et brev 15. marts 2016 fra Skat, hvoraf fremgår, at M den 20. juli 2015 anmodede Skat om at stoppe tilbagebetalingen af afgiften, men at Skat allerede på dette tidspunkt havde sendt beløbet til banken.

H og M havde endvidere en ratepension og en selvpension i banken. Den 5. september 2014 overførte banken henholdsvis 1.300 kr. og 150 kr. fra en anden af klagernes konti i banken til pensionerne til inddækning af overtræk. I e-mail af samme dag oplyste banken, at baggrunden for overførslerne var, at parterne tidligere havde ”talt om, at [ratepensions- og selvpensionskontiene] har stået i overtræk meget længe, og det rent lovmæssigt ikke er tilladt”.

M har fremlagt en e-mail af 22. marts 2016 fra Finanstilsynet, hvori er anført, at et pengeinstitut ”må ikke uden hjemmel eller kundens samtykke indsætte eller hæve penge fra en privat pensionskonto.”

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal betale erstatning.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at de aftalte med banken, at salget af værdipapirer til dækning af afgiften på 37,3 % skulle ske umiddelbart i forbindelse med konvertering til alderspension. Det var ikke nødvendigt at sælge papirerne, før afgiften skulle betales. Der skulle blot være sikkerhed for afgiftsbeløbet. Banken solgte værdipapirerne på årets dårligste tidspunkt. Der gik 2-3 måneder fra salget, før konverteringen blev gennemført. De kontaktede banken flere gange, men der skete intet. De blev påført et tab ved den manglende værditilvækst på de solgte papirer. H’s kapitalpension blev konverteret før den 4. december 2014 med en sådan forsinkelse, at fordelen ved afgiftsbesparelsen på 2,7 % blev tabt.

M har hverken mundtligt eller skriftligt givet banken tilladelse til at tilbagekonvertere aldersopsparingen til kapitalpension, at tilbageføre afgift eller i øvrigt at disponere over hans pensionsordning efter den 4. december 2014. Banken har rodet rundt i M’s pensionsordninger uden hans tilladelse. Der var tale om mangelfulde eller direkte modstridende oplysninger og handlinger fra bankens side gennem forløbet. M havde ikke tillid til bankens opgørelser, og det var umuligt at finde ud af bankens dispositioner på egen hånd. Det var nødvendigt at søge bistand hos en revisor til udarbejdelse af opgørelser, kontrol af depot mv. Banken bør dække omkostningerne til revisorbistand, som ved udgangen af november 2015 udgjorde ca. 10.000 kr.

Banken bekræftede i efteråret 2014, at den ville sørge for overflytning af papirerne. I aftalen om konvertering står, at M havde ret til at fortryde, så længe afgiften ikke var betalt. Afgiften var ikke betalt, da han annullerede aftalen, hvilket fremgår af mailkorrespondancen med banken den 4. december 2014.

Banken begik endnu en fejl, da den overførte M’s indbetaling til aldersopsparingen til kapitalpensionen. På trods af gentagne rykkere kunne M ikke få oplyst, hvor hans forsvundne aldersopsparing var blevet af.

M ønsker at blive stillet, som banken oprindeligt havde stillet ham i udsigt og få kompensation for tab på pensionsdepotet samt omkostninger til revisor. Han ønsker en korrekt opdeling af depotet/depoterne og en forklaring på, hvad der er sket med depotet, og hvordan dette er opgjort.

Bankens inddækning af overtræk på ratepensionen og selvpensionen var ulovlig. Banken bør tilbagebetale det uberettiget hævede beløb og give et tilsvarende beløb i godtgørelse.

Jyske Bankhar bl.a. anført, at banken var såvel berettiget som forpligtet til at tilbagekonvertere M’s aldersopsparing til kapitalpension, idet konverteringen beroede på en fejl og dermed skattemæssigt og aftaleretligt var uden reelt indhold.

M blev i aftalen om konvertering gjort opmærksom på, at der kunne påregnes ekspeditionstid i forbindelse med konverteringen.

Salget af værdipapirer den 15. oktober 2014 skete efter aftale med M.

Det fremgår af mailkorrespondancen i perioden fra 30. september 2014 til 9. oktober 2014, at banken rådgav M om, at værdipapirerne ikke behøvede at blive solgt, før konverteringen fandt sted.

Banken opfordrede gentagne gange forgæves M til at tage stilling til, om han ønskede tilbagekonvertering.

M’s omkostninger til rådgivere er banken uvedkommende.

Konverteringen af H’s kapitalpension er ikke en del af klagen og er derfor ikke relevant.

M har ikke krav på kompensation fra banken ud over de 20.000 kr. i kompensation for manglende udbytte og renter i perioden fra den begåede fejl den 4. december 2014 og frem til den 17. november 2015, hvor M’s kapitalpension blev genetableret. Morarenten af afgiftsbeløbet på 255.542 kr. udgør 19.684,54 kr. for samme periode.

Banken beklager, at der i september 2014 skete inddækning af overtræk på M’s selvpensioneringskonto og på H’s ratepensionskonto. Banken anerkender, at den ikke var berettiget hertil uden aftale med klagerne. Klagerne har imidlertid ikke lidt noget tab. Klagerne var forpligtet til at sørge for, at der var tilstrækkelige midler til betaling af PAL-afgift.

Den af banken i indlæg af 15. december 2015 skitserede løsning vedrørende M’s indbetaling på 28.000 kr. vil stille M, som om fejlen vedrørende de 28.000 kr. ikke var sket. Genoprettelse af fejlen beror således alene på M’s tilkendegivelse.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne H og M havde kapitalpensioner i Jyske Bank. I e-mails til M af 30. september og 1. og 7. oktober 2014 oplyste banken, at klagerne i tilfælde af konvertering til aldersopsparing skulle have solgt værdipapirer, så der var penge til rådighed til betaling af afgift senest den 10. oktober 2014. I en e-mail af 9. oktober 2014 oplyste banken, at værdipapirerne først ville blive solgt på konverteringsdagen, hvor det nøjagtige afgiftsbeløb var kendt. Den 14. oktober 2014 underskrev M en aftale om konvertering af sin kapitalpension til en aldersopsparing. Den 15. oktober 2014 blev der solgt værdipapirer fra M’s kapitalpension til dækning af afgift, der efterfølgende blev opgjort til 255.542 kr. Ankenævnet lægger til grund, at H indgik en tilsvarende aftale om konvertering, og at der tilsvarende blev solgt værdipapirer fra H’s kapitalpension til dækning af afgift. Klagerne har anført, at de herefter flere gange telefonisk rykkede banken for at gennemføre konverteringen.

Den 4. december 2014 meddelte M banken, at ”overførsel til aldersopsparing skal stoppes nu”. Banken bekræftede samme dag, at konverteringen var tilbagekaldt. Ved en fejl fra bankens side blev konverteringen imidlertid ikke tilbagekaldt, og den 4. december 2014 blev afgiftsbeløbet på 255.542 kr. hævet fra M’s kapitalpension. Den 8. december 2014 beklagede banken fejlen og anmodede M om at be- eller afkræfte, om han ønskede konvertering af pensionen. Den 13. marts 2015 søgte banken Skat om tilladelse til at tilbageføre aldersopsparingen til kapitalpension. Den 16. marts 2015 anmodede banken M om at tilkendegive, hvis han ikke ønskede pensionen tilbageført.

Henset til indholdet af M’s e-mail af 4. december 2014 om at stoppe overførslen fra kapitalpension til aldersopsparing og til omstændighederne i øvrigt finder Ankenævnet, at det påhvilede M klart at meddele det, såfremt han alligevel ikke ønskede konverteringen tilbageført. M gav ikke en sådan meddelelse til banken. Ankenævnet finder, at banken herefter var berettiget til at genetablere M’s kapitalpension som sket.

Banken har pådraget sig et erstatningsansvar overfor M som følge af, at en større del af M’s pension stod kontant frem til genetablering af kapitalpensionen. Banken har betalt 20.000 kr. til M som kompensation herfor, og Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort at have lidt et tab, der overstiger dette beløb.

For så vidt angår M’s indbetaling på 28.000 kr. den 30. december 2014 har banken tilbudt oprette en ny aldersopsparing og hertil at overflytte de værdipapirer, som M købte den 30. december 2014, med tilhørende udbytter samt restbeløbet op til 28.000 kr. M har ikke godtgjort at have lidt et tab, såfremt dette tilbud accepteres. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge banken at foretage sig yderligere eller at betale yderligere beløb til M vedrørende indbetalingen på 28.000 kr.

I september 2014 overførte banken i alt 1.800 kr. til klagernes rate- og selvpensioner til inddækning af overtræk. Ankenævnet finder, at banken burde have søgt overtrækkene på pensionskontiene inddækket ved salg af værdipapirer fra pensionerne. Banken har erkendt, at den ikke var berettiget til at inddække overtrækket ved overførsel fra en anden af klagernes konti i banken. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne blev påført et tab ved overførslerne. Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for på nuværende tidspunkt at pålægge banken at tilbageføre beløbet.

Ankenævnet finder ikke, at H har godtgjort, at hun er blevet påført et tab som følge af gennemførelsen af konverteringen af hendes kapitalpension den 14. november 2014.

Ankenævnet har ikke grundlag for at pålægge banken at dække klagernes udgift til revisor, jf. herved også Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.