Rådgivning ved finansiering af køb af bil.
| Sagsnummer: | 74 /1998 |
| Dato: | 02-09-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Udlån - øvrige spørgsmål Forlig - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Rådgivning ved finansiering af køb af bil. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om indklagedes ansvar for tabet ved, at en af klageren købt bil viste sig at være behæftet.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 18. december 1995 blev klagerens og dennes samlevers lån hos indklagede forhøjet med 172.032 kr. til 253.739,75 kr. Lånet var til variabel rente p.t. 13% p.a. og med en månedlig ydelse på 4.400 kr. Forhøjelsen skulle anvendes til finansiering af klagerens og samleverens køb af bil hos en privat sælger. Til sikkerhed for lånet skulle indklagede have håndpant i et løsøreejerpantebrev i bilen.
Til dækning af købesummen udstedte indklagede en bankcheck på 160.000 kr. til sælgeren. Checken blev udleveret til samleveren, som ledsagede sælgeren til dennes bank, hvor checken blev indløst.
Den 5. januar 1996 blev klageren og samleveren kontaktet af indklagede, idet man ved lysningen af løsøreejerpantebrevet havde konstateret en foranstående hæftelse med en restgæld på ca. 140.000 kr.
Efter forgæves at have forsøgt at formå sælger til at indfri hæftelsen, rettede klagerne via deres advokat henvendelse til indklagede. Klagerne gjorde gældende, at indklagede havde pådraget sig et erstatningsansvar ved mangelfuld rådgivning og ekspedition af finansieringen af bilkøbet.
Under et møde med klagernes advokat den 25. marts 1996 tilbød indklagede at erstatte den del af klagernes tab, der oversteg 100.000 kr., samt advokatomkostninger i rimeligt omfang. Samtidig tilbød indklagede en favørrente på klagernes samlede engagement og en lempelig afviklingsordning.
Ved skrivelse af 29. marts 1996 accepterede advokaten indklagedes forligstilbud, og den 2. april 1996 underskrev klageren og samleveren et gældsbrev om forhøjelse af det eksisterende lån med 100.300 kr. til 347.756,46 kr. Lånet var til variabel rente p.t. 9% p.a. og med en månedlig ydelse på 5.000 kr.
Under en efterfølgende straffesag mod sælgeren, som blev dømt for bedrageri, indtalte klageren og indklagede et erstatningskrav på henholdsvis 110.000 kr., heraf omkostninger 10.000 kr., og 40.544,41 kr.
Sælgeren har hverken helt eller delvist opfyldt sin erstatningspligt over for klageren og indklagede.
Parternes påstande.
Den 27. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække yderligere 60.000 kr. af tabet.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hverken han eller samleveren var bekendt med risikoen ved at overlade checken til sælgeren. Indklagede var bekendt med alle relevante oplysninger vedrørende handelen, herunder at bilen var behæftet, og burde have sikret sig, at hæftelsen blev indfriet i forbindelse med handelen eller i hvert fald have rådgivet dem herom. Indklagede bør være forpligtet til at dække en større del af tabet.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke angår en aktuel tvist, idet der via klagernes advokat er indgået et forlig, jf. advokatens brev af 29. marts 1996 og klagerens og samleverens underskrift på gældsbrevet den 2. april 1996. Erstatningspåstanden i straffesagen mod sælgeren blev nedlagt i overensstemmelse med forliget, og klageren har opnået dom for sit erstatningskrav mod sælger. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren meddelte indklagede, at der var gæld i bilen, hvorfor den ekspederende medarbejder foreslog, at der i slutsedlen blev indføjet en passus om, at bilen købes fri og ubehæftet. På klagerens udtrykkelige anmodning blev der udstedt en bankcheck på købesummen til sælger, som den ekspederende medarbejder opfattede som en bekendt til klageren. Det blev oplyst, at samleveren ville ledsage sælger til dennes pengeinstitut for at hæve checken, hvorfor medarbejderen gik ud fra, at gælden i bilen herved ville blive indfriet. Indklagedes behandling af sagen kan ikke begrunde et erstatningsansvar, ligesom indklagede er uden ansvar for sælgerens manglende betalingsevne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I marts 1996 blev der indgået en forligsmæssig aftale mellem klagerens advokat og indklagede om tabet ved bilkøbet, og den 2. april 1996 blev denne aftale bekræftet af klageren ved underskrivelsen af gældsbrevet vedrørende forhøjelsen af det eksisterende lån med 100.300 kr. og ændrede ydelses- og rentevilkår.
Klageren findes allerede af denne grund afskåret fra nu at gøre yderligere krav gældende mod indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.