Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbagesøgning af checkkrav mod endossent.

Sagsnummer: 246 /1995
Dato: 22-01-1996
Ankenævn: Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Mette Reissmann, Jens Ole Stahl
Klageemne: Check - indløsning
Ledetekst: Tilbagesøgning af checkkrav mod endossent.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren hævede i juni og juli 1992 to checks på henholdsvis 4.000 kr. og 3.400 kr. i indklagedes Ballerup afdeling. Checkene havde klageren modtaget fra sin tidligere ægtefælle.

Indklagede præsenterede checkene til betaling i Unibank, som returnerede dem henholdsvis den 16. juni og den 12. august 1992 på grund af, at checken på 4.000 kr. var trukket på en udgået konto, og at den anden check var forfalsket, idet tallet 3.400 kr. var fremkommet ved en ændring af tallet 400.

Ved returneringen var der ikke dækning på klagerens konto for checkenes fulde beløb. Til inddækning af det derved opståede overtræk indgik klageren i august måned 1992 en tilbagebetalingsaftale med indklagede om afvikling af gælden, der pr. 13. august 1992 udgjorde 6.858,78 kr. Ifølge aftalen kunne klageren, der er pensionist, alene disponere over 4.500 kr. af 5.059 kr., der hver måned blev overført fra Ballerup kommune. Afviklingen påbegyndtes den 31. august 1992 og ophørte i februar 1993 i forbindelse med, at klageren skiftede pengeinstitut.

I perioden fra 2. juni 1993 til december 1994 rykkede afdelingen flere gange klageren for betaling.

I juni måned 1994 blev klagerens ægtefælle ved retten i Rønne dømt for dokumentfalsk ved at have ændret den ene af de omhandlede check til et pålydende på 3.400 kr. Anklagemyndigheden havde på vegne indklagede nedlagt erstatningspåstand, men spørgsmålet om erstatningspligt blev udskudt til civilt søgsmål, idet ægtefællen i strid med sandheden i retten erklærede, at beløbet allerede var tilbagebetalt indklagede.

Ved skrivelse af 19. december 1994 opsagde indklagede klagerens engagement til øjeblikkelig og fuldstændig indfrielse inden 14 dage.

Den 25. marts 1995 meddelte indklagede, at der måtte træffes en ny afviklingsaftale. Indklagede meddelte endvidere, at man havde et krav på klageren som endossent og checkindløser, og at dette krav kunne fuldbyrdes, uanset klagerens mellemværende med sin tidligere ægtefælle vedrørende de omhandlede checks. Indklagede meddelte endvidere, at sagen ville blive overgivet til inkasso, såfremt en afviklingsaftale ikke blev indgået.

Ved skrivelse af 17. april 1995 søgte klageren fri proces til gennemførsel af en erstatningssag mod sin tidligere ægtefælle.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet principalt med påstand om, at indklagede tilpligtes at rette sit krav på tilbagebetaling af den gæld, der er opstået på grund af de returnerede checks, mod hans tidligere ægtefælle, subsidiært at indklagede tilpligtes at undlade at overgive engagementet til retslig inkasso, indtil retssagen mod den tidligere ægtefælle er afsluttet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hans tidligere ægtefælle udstedte to checks, hvoraf den ene var forfalsket, og den anden udstedt på en ophævet konto. Da tilbagebetalingskravet fra indklagede er opstået på grund af disse forhold, finder han det rimeligt, at kravet rettes mod hans tidligere ægtefælle.

Indklagede har anført, at klageren som endossent og checkindløser hæfter for betalingen af checkbeløbene, og at man frit kan vælge at tilbagesøge checkkravene mod dem, der har forpligtet sig på checkene og uafhængigt af, om klageren har anlagt eller ønsker at anlægge civilt søgsmål mod sin tidligere ægtefælle til betaling af de skyldige beløb i henhold til de udstedte checks.

Ankenævnets bemærkninger:

Da klageren har indløst checkene, hæfter han som endossent efter checkloven for de udbetalte beløb efter reglerne i checkloven. Indklagede kan tilbagesøge kravet mod enhver, der har forpligtet sig på checkene, og er derfor berettiget til at vælge at tilbagesøge kravet hos klageren. Dette gælder, uanset om der er anlagt sag mod en anden af checkskyldnerne, jf. checklovens § 44.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.