Bortfald.
| Sagsnummer: | 448/1991 |
| Dato: | 30-12-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - tilbageførsel af ydelser
|
| Ledetekst: | Bortfald. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1983 solgte klageren sit hus til A. A overtog i denne forbindelse et lån på 40.000 kr. hos indklagede. A håndpantsatte et ejerpantebrev til sikkerhed for lånet, ligesom klageren kautionerede for lånet, der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 800 kr., første gang 1. november 1983.
I juni 1984 tilbageførte indklagede 5 ydelser, der tidligere var overført til lånet fra debitors budgetkonto, og anmodede klageren om at betale restancen. Efter at klageren gennem sin advokat havde protesteret mod tilbageførselen, rettede indklagede denne.
I oktober 1988 begærede Kreditforeningen Danmark A's ejendom på tvangsauktion og i denne forbindelse meddelte indklagede klageren, at kautionslånet var opsagt til fuld indfrielse pr. 1. december 1988, hvor restgælden udgjorde 20.774,45 kr. kr. Efter tvangsauktionens gennemførelse undlod A at afvikle lånet yderligere, hvorefter indklagede opfordrede klageren til at underskrive gældsbrev til afløsning af kautionsforpligtelsen. Klageren ønskede imidlertid ikke at medvirke hertil, og efter at indklagede i begyndelsen af marts 1989 havde overgivet sagen til inkasso, blev der den 11. april 1989 foretaget udlæg i klagerens ejendom for indklagedes krav.
Klageren anmodede omkring samme tidspunkt om at modtage et kontoudtog for kautionslånet. Dette afslog indklagede med henvisning til, at der ikke udstedtes kontoudtog for lån.
Den 14. december 1989 indgav indklagedes advokat tvangsauktionsbegæring over klagerens ejendom i henhold til det foretagne udlæg. Indklagede har oplyst, at auktionsbegæringen fremsattes i forsøg på at skræmme klageren til at indgå en afviklingsaftale, men dette lykkedes ikke, hvorfor indklagede tilbagekaldte auktionsbegæringen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udfærdige kontoudskrift for kautionslånet samt at anerkende, at klagerens kautionsforpligtelse helt eller delvis er bortfaldet.
Indklagede har under sagens forberedelse for Ankenævnet fremlagt en manuelt udfærdiget oversigt over kautionslånets afvikling. Det fremgår heraf, at sidste ydelse på lånet blev betalt den 1. november 1988, hvorefter restgælden udgjorde 19.089,67 kr. Efter denne dato og frem til den 31. marts 1990 er der debiteret renter samt 5 rykkergebyrer á 105 kr. og et á 150 kr., hvorefter restgælden pr. 31. marts 1990 udgjorde 24.790,67 kr. De sidste 5 rykkergebyrer er debiteret efter, at sagen var overgivet til inkasso.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at der har været flere uregelmæssigheder i forbindelse med kautionslånets afvikling, hvorfor hun krævede et kontoudtog over lånet. Hun mener, at hun bør fritages for kautionsforpligtelsen. Subsidiært bør der gives nedslag til det beløb, der resterer, når samtlige rykkergebyrer samt rentetilskrivning foretaget efter tvangsauktionen er fratrukket. To ydelser á 800 kr. krediteret henholdsvis den 2. september og den 4. oktober 1988, men senere tilbageført af indklagede, bør også afskrives på kautionslånet, da disse tilbageførsler forekommer tvivlsomme.
Indklagede har anført, at de to ydelser vedrørende september og oktober 1988 er tilbageført rettidigt, idet tilbageførslen er foretaget den følgende dag, da der ikke var dækning på den konto, hvorfra ydelserne var overført. Der findes ikke grundlag for at fritage klageren for kautionsforpligtelsen, hverken helt eller delvist.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har under klagesagen opfyldt klagerens påstand om udfærdigelse af et kontoudtog over det lån, for hvilket klageren har kautioneret. Ankenævnet finder imidlertid anledning til at påtale, at indklagede ikke straks på klagerens begæring udfærdigede et sådant kontoudtog. Ankenævnet finder det også kritisabelt, at indklagede indgav begæring om tvangsauktion over klagerens ejendom for at skræmme klageren til at indgå en afviklingsaftale.
Tilbageførselen af ydelser den 2. september og 4. oktober 1988 skete dagen efter overførselen som følge af, at der ikke var dækning på den konto, hvorfra ydelserne var overført. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke grundlag for at anfægte de foretagne tilbageførsler. Der findes heller ikke i øvrigt at foreligge forhold, som kan begrunde bortfald eller nedsættelse af klagerens kautionsforpligtelse.
Ankenævnet finder dog ikke, at indklagede har været berettiget til at debitere kontoen for rykkergebyrer, efter at sagen var overgivet til inkasso.
Som følge heraf
Indklagede bør på kontoen for det lån, for hvilket klageren har kautioneret, tilbageføre rykkergebyrer debiteret den 31. marts 1989 og senere. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.