Rente.
| Sagsnummer: | 64/1999 |
| Dato: | 27-09-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Skødedeponeringskonto - forrentning
|
| Ledetekst: | Rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører størrelsen af renten på en skødedeponeringskonto og spørgsmål om udbetaling af tilskrevne renter.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 15. august 1992 købte klagerne en andel af en ejendom i Sydfrankrig for 300.000 kr. Klagerne var interessenter i et interessentskab, som skulle overtage den samlede ejendom. Sælger var et aktieselskab. Af købsaftalens pkt. 7 fremgår følgende:
"Pr. overdragelsesdagen deponerer køber købesummen i [indklagede] 6700 Esbjerg, til frigivelse til sælger, når skødet til interessentskabet er lyst uden præjudicerende retsanmærkninger."
Ifølge deponeringsmeddelelse af 17. september 1992 deponerede klagerne 300.000 kr. i indklagedes Esbjerg afdeling til fordel for sælger. Af deponeringsmeddelelsen fremgår bl.a.:
"Deponeringen sker i overensstemmelse med bestemmelserne i den mellem parterne oprettede slutseddel af 15.08.1992, idet [indklagede] disponerer over deponeringen i henhold til slutsedlens pkt. 7.
.....
Frigivelse af deponeringsbeløbet til sælger sker efter samtykke fra berigtigende advokat, når skødet til interessentskabet er lyst uden præjudicerende retsanmærkninger."
Den 31. marts 1995, hvor der endnu ikke var givet skøde på ejendommen, rettede klagerne henvendelse til indklagede, idet det af deres selvangivelse fremgik, at de var godskrevet renter vedrørende deponeringen.
Ved skrivelse af 3. april 1995 til klagerne meddelte indklagede, at renteafkastet ifølge kontoen tilhørte klagerne, idet alene beløbet på 300.000 kr. var omfattet af deponeringen. Det var derfor indklagedes opfattelse, at renteindberetningen var korrekt.
I 1996 trådte sælger i likvidation.
Den 31. august 1998 hævede klagerne handelen over for likvidationsboet. Klagerne udtog stævning mod likvidationsboet med henblik på at få den deponerede købesum udbetalt.
I november 1998 rettede klagerne henvendelse til indklagede vedrørende forrentningen af deponeringskontoen.
Ved skrivelse af 15. november 1998 til indklagede bekræftede klagerne en telefonisk aftale med indklagede om forhøjelse af rentesatsen pr. 12. november 1998 til 2% for indestående under 30.000 kr., 2,5% for indestående på 30.000 - 100.000 kr. og 4,5% for indestående over 100.000 (knækrente). Klagerne anmodede om, at renteforhøjelsen blev ydet med tilbagevirkende kraft fra deponeringstidspunktet den 17. september 1992.
Ved skrivelse af 20. november 1998 til klagerne bekræftede indklagede "vor aftale om renteændring til aktionærkontovilkår" gældende fra den 12. november 1998. Endvidere tilbød indklagede manuelt at regulere forrentningen af kontoen til aktionærkontovilkår tilbage til den 1. januar 1998, "hvilket skattemæssigt er muligt."
Rentesatserne på aktionærkonti var den 9. november 1998 blevet nedsat fra 2% / 2,5% / 4,5% til 1,75% / 2,25% / 4,25%.
Ved skrivelse af 2. december 1998 til indklagede meddelte klagerne, at tilbudet om forhøjet rente med virkning fra 1. januar 1998 var utilstrækkeligt.
Indklagede har oplyst, at tilskrevne renter frem til og med den 12. november 1998 er blevet udbetalt til klagerne. Renten har svaret til 3 måneders renten for almindelige indlån frem til den 12. november 1998, fra hvilket tidspunkt kontoen blevet forrentet med aktionærkontorenten.
Kontoens saldo ved udgangen af 1998 var 301.212,87 kr.
Ved telefaxskrivelse af 2. juli 1999 til Retten i Esbjerg meddelte klagernes advokat, at der i retssagen mod likvidationsboet var indgået følgende forlig:
"Sagsøgte er indforstået med, at den mellem parterne indgåede overdragelsesaftale om [ejendommen] hæves og at der af det deponerede beløb kr. 300.000 kr. på konto [nr.] med [indklagede], frigives kr. 250.000,00 til sagsøgerne. De frigivne beløb forrentes fra 1.1.1999 med den til enhver tid gældende aktionærkontorente i [indklagede]. Resten af det deponerede beløb frigives til sagsøgte."
På grundlag af forliget fik klagerne i renter udbetalt 4.759,62 kr., svarende til aktionærkontorenten af 250.000 kr. i perioden 1.1. - 29.7.1999. Det er klagernes opfattelse, at renten skulle beregnes på grundlag af saldoen på 301.212,87 kr.
Parternes påstande.
Den 8. februar 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente kontoen på aktionærkontovilkår med tilbagevirkende kraft fra den 17. september 1992, og at udbetale tilskrevne renter i 1998.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de ønskede at hæve handelen, da de efter ca. 6 år endnu ikke havde fået skøde på ejendommen. Fra en notar i Frankrig fik de oplyst, at der aldrig ville blive udstedt skøde, idet huset er ulovligt bygget. Indklagede, der er sælgers/likvidationsboets eneste kreditor, nægtede at medvirke til at lade købet gå tilbage, selvom likvidator oplyste, at indklagede kunne give tilladelse hertil. De så sig derfor nødsaget til at udtage stævning mod likvidationsboet med krav om ophævelse af købet og udbetaling af deponeringsbeløbet. De ønsker med klagen at opnå en fornuftig forrentning af deponeringskontoen. Klagen er derfor uden sammenhæng med retssagen. Under hensyn til den tidsmæssige udstrækning af deponeringen har indklagede ydet en urimelig lav rente. Indklagede burde i hvert fald ved deres henvendelse den 3. april 1995 være blevet opmærksom på, at beløbet havde været deponeret i længere tid end sædvanligt. Renten bør reguleres, således at de stilles, som om indeståendet var blevet forrentet på aktionærkontovilkår fra deponeringstidspunktet. Indklagede bør endvidere stille tilskrevne renter til deres disposition, jf. skrivelsen af 3. april 1995, hvori det anføres, at renteafkastet ifølge kontoen tilhører dem. Rentesatserne på kontooversigten pr. 31. december 1998 svarer ikke til det aftalte.
Indklagede har anført, at man som største kreditor i likvidationsboet ønskede at undersøge baggrunden for, at skøde til interessentskabet ikke blev udstedt, og hvad der i givet fald skulle til, for at handelen kunne blive tinglysningsmæssigt færdigberigtiget. Dette har klagerne ikke villet afvente. Den fastsatte forrentning er rimelig henset til kontoens karakter og den periode, i hvilken kontoen har eksisteret. Udbetalingen af tilskrevne renter til klagerne er sket på indklagedes risiko.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at den omhandlede skødedeponeringskonto er blevet forrentet med indklagedes sædvanlige rentesats for konti af denne art, og Ankenævnet finder ikke, at det har påhvilet indklagede at tilbyde en højere forrentning. Der må tillige lægges vægt på, at klagerne først i november 1998 har gjort indsigelse mod kontoens forrentning. Klagernes krav om, at renten skal forhøjes med virkning tilbage fra deponeringsdagen i 1992 tages herefter ikke til følge.
Ved skrivelsen af 20. november 1998 tilbød indklagede at forrente kontoen på aktionærkontovilkår med virkning fra den 1. januar 1998. Ankenævnet finder, at indklagede er bundet af dette tilbud.
Efter det oplyste lægger Ankenævnet til grund, at indklagede hidtil havde udbetalt de på deponeringskontoen tilskrevne renter til klagerne. På denne baggrund og under hensyn til indklagedes skrivelse af 20. november 1998 finder Ankenævnet, at indklagede tillige bør udbetale de for året 1998 tilskrevne renter - reguleret i overensstemmelse med det ovenfor anførte - til klagerne.
Ankenævnet finder, at det mellem klagerne og sælgeren indgåede forlig må forstås således, at klagerne for tiden efter 1. januar 1999 alene kan kræve rente af beløbet på 250.000 kr. Det af indklagede udbetalte rentebeløb på 4.759,62 kr. må således anses for korrekt.
For så vidt angår renterne i perioden 17. september 1992 - 31. december 1998 bemærkes, at renter af en deponeret købesum efter almindelige regler som udgangspunkt tilfalder sælgeren, medmindre købesummen skal tilbagebetales til køber som følge af, at handelen ikke gennemføres. Det fremgår ikke tydeligt af forliget, hvorledes der skal forholdes med disse renter. Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede er nærmest til at bære risikoen herfor, såfremt klagerne uberettiget måtte have modtaget renter for denne periode.
Som følge af det anførte
Indklagede skal anerkende, at den omhandlede skødedeponeringskonto med virkning fra den 1. januar 1998 forrentes på aktionærkontovilkår, ligesom indklagede skal regulere renten for 1998 i overensstemmelse hermed. Indklagede skal endvidere udbetale de for 1998 tilskrevne renter - reguleret som ovenfor anført - til klagerne. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.