Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fejlekspedition, værdipapirer.

Sagsnummer: 8 /1992
Dato: 21-08-1992
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen
Klageemne: Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Fejlekspedition, værdipapirer.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I december 1989 måned ønskede klageren at sælge en del af sin obligationsbeholdning omfattende nom. 340.000 kr. 6,5% Global-Finans obligationer 1983/92, således at han kunne overføre 20.000 USD svarende til ca. 138.000 kr. til sin datter i USA. Kursværdien af obligationerne var da ca. 520.000 kr. Ved en fejl fra indklagedes side blev hele obligationsbeholdningen solgt. I januar 1990 kontaktede klageren indklagede herom. Der indkøbtes herefter den 11. januar 1990 2.130 stk. investeringsforeningsbeviser i Jysk Invest, afd. III til en kursværdi af 297.880,50 kr. Af årsberetningen for 1990 for Jysk Invest fremgår, at afdeling III's formue investeres i aktier fordelt med ca. 20% danske aktier, 35% aktier fra Fjernøsten og 45% Europa iøvrigt. Af årsopgørelse pr. 31. december 1990 vedrørende klagerens depot fremgår, at kursværdien af investeringsbeviserne på dette tidspunkt udgjorde ca. 218.000 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham i samme økonomiske situation, som hvis indklagede alene havde solgt en del af obligationerne i overensstemmelse med klagerens instruks.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ikke i januar 1990 tilbød klageren at foretage en delvis tilbageførsel af obligationssalget med henblik på en genoprettelse af fejlen. Indklagede tilrådede derimod klageren at anbringe beløbet i indklagedes egen investeringsforening. Klageren bemærkede hertil, at han ikke havde forstand på pengeanbringelse, men blot ønskede at komme i samme økonomiske situation som før salget. Klageren stiller sig undrende overfor, at indklagede ikke tilrådede genkøb af obligationerne, men i stedet anbefalede investeringsbeviserne.

Indklagede har anført, at man efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen vedrørende salget af obligationerne tilbød at lade handlen delvis gå tilbage. Klageren udtrykte imidlertid ikke noget ønske herom, idet han blot ønskede, at der skulle indkøbes værdipapirer for beløbet, således at han blev stillet som før. Forskellige investeringforslag blev drøftet, herunder muligheden af at anbringe beløbet i Jysk Invest investeringsbeviser, og klageren accepterede dette forslag.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at klageren i januar 1990 accepterede, at størstedelen af de midler, der var blevet frigjort ved indklagedes fejlagtige salg af den samlede obligationspost, blev anvendt til køb af de omhandlede investeringsbeviser, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.