Rådgivning vedrørende omlægning af værdipapirdepot.
| Sagsnummer: | 182/1995 |
| Dato: | 28-12-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende omlægning af værdipapirdepot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1992 blev en beholdning af indeksobligationer i klagerens kapitalpensionsdepot hos indklagede (arbejdsgiverordning) omlagt til nominelt 225.000 kr. og 56.000 kr. 10,4 % Danske Statslån (var.) med udløb i henholdsvis 1995 og 1996.
I maj 1993 blev beholdningen omlagt til nominelt 310.000 kr. 7 % Danske Statslån 2004 (kurs 97,025).
Klageren var overgået til efterløn pr. 1. juni 1992 og indskød herefter ved udgangen af 1992 og 1993 30.000 kr., i alt 60.000 kr., på en privat kapitalpension hos indklagede.
Den 21. januar 1994 solgte klageren beholdningen af 7 % Danske Statslån 2004 til kurs 107,8. Samme dag købte klageren nominelt 383.000 kr. og nominelt 64.000 kr. 6 % Nykredit 2026 vedrørende henholdsvis arbejdsgiverordningen og privatordningen.
Foranlediget af kursfaldet henvendte klageren sig i foråret 1994 til indklagede vedrørende omlægningen af obligationsdepoterne.
Ved skrivelse af 1. september 1994 meddelte indklagede, at begge kapitalpensionskonti var udløbet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, han har lidt i forhold til den situation, at han havde beholdt 10,40 % variable statslån med udløb i 1995 og 1996. Klageren har anslået sit tab til 80 - 90.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har fremlagt en beregning, der bl.a. viser, at kurstabet på 6 % Nykredit 2026 i perioden 21. januar - april 1994 (gennemsnit) udgjorde 34.381,50 kr. Med fradrag af kursgevinsten på 7 % Danske Stat 2004 opgjort til 33.403 kr. er klagerens tab pr. april 1994 beregnet til 978,50 kr.
Klageren har anført, at hans økonomi blev drøftet indgående på mødet i december 1992, hvor indklagede bl.a. fik udleveret en af ham udarbejdet opstilling over, hvorledes han ønskede at anvende kapitalpensionsopsparingen som supplement til efterlønnen. På baggrund af drøftelserne besluttede han at omlægge beholdningen til 10,40 % Danske Statslån med udløb i 1995 og 1996, idet han regnede med at opsige ordningen i 1995, hvor han ønskede at kunne disponere over kontoen til forbrug. I maj 1993 blev han kontaktet af indklagede, der foreslog en omlægning til 7 % Danske Statslån 2004, hvilket han accepterede. I januar 1994 henvendte han sig til indklagede med henblik på investering af de 60.000 kr., der nu var opsparet på privatordningen. Ved henvendelsen blev han forespurgt, om han ønskede at tage kursgevinsten på ca. 10 point på 7 % Danske Statslån 2004 hjem, hvilket han accepterede. Indklagede anbefalede køb af 6 % Nykredit 2026, hvorefter han købte disse obligationer for det samlede beløb på de 2 konti. Først nogle måneder senere blev han klar over, at han ikke havde taget nogen gevinst hjem, men blot havde fået en anden type obligation. Indklagedes erstatningsansvar er begrundet i utilstrækkelig og dårlig rådgivning i forbindelse med omlægningerne i maj 1993 og januar 1994, som fandt sted på indklagedes initiativ. Indklagede undlod at oplyse om alternative investeringsmuligheder. Det bestrides, at han i januar 1994 selv foreslog investering i 6 % realkreditobligationer 2026. Indklagede var bekendt med, at kontiene ønskedes ophævet inden for kort tid.
Indklagede har anført, at klageren i maj 1993 på grund af faldende rente blev anbefalet en omlægning til fastforrentede obligationer, hvorefter klageren besluttede at omlægge til 7 % Danske Statslån 2004. I januar 1994 besluttede klageren på baggrund af kursstigningen på obligationsbeholdningen at tage gevinsten hjem. I den forbindelse blev det drøftet, hvad klageren ville købe i stedet, hvorpå klageren selv nævnte muligheden for placering i 6 % obligationer 2026. På dette tidspunkt forventede indklagede, at renteniveuaet fortsat ville være faldende, hvilket ville betyde stigende obligationskurser, specielt på langtløbende lavt forrentede obligationer, hvilket blev meddelt klageren. Denne forventning var i overensstemmelse med de generelle forventninger til renteudviklingen. Klageren besluttede sig herefter for at omlægge til 6 % Nykredit 2026 og at placere den private kapitalpensionsopsparing i samme obligation. Klageren var allerede i foråret 1994 opmærksom på de faldende kurser. For at undgå yderligere tab burde klageren have solgt sine obligationer på dette tidspunkt. Klageren har på investeringstidspunkterne modtaget forsvarlige og redelige råd, og han er hverken blevet presset eller tvunget til at foretage bestemte investeringer. Klageren har selv besluttet sig for de pågældende handler og har dermed påtaget sig risikoen for rente- og kursudviklingen.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med omlægningen af dennes obligationsbeholdning i maj 1993 og omlægningen af obligationsbeholdningen/investeringen af kontantindeståendet på den private kapitalpension i januar 1994. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.