Afgørelse

Ekspeditionstid og gebyrer ved indfrielse af aflysning af lån.

Klageren havde sat sin ejendom til salg. I ejendommen indestod et lån til institut 1 samt et ejerpantebrev. Klageren indgik i maj 2002 en deponeringsaftale med et pengeinstitut, der er koncernforbundet med det indklagede institut 2, herunder at institut 2 skulle forestå omprioriteringen af ejendommen, når den var solgt. Den 18. juni 2002 sendte klageren det originale ejerpantebrev til institut 2 med henblik på aflysning og indgik samme dag en særskilt aftale med institut 2 om, at institut 2 skulle forestå indfrielse af realkreditlånet og aflysning af ejerpantebrevet. Det fremgik af denne aftale, at klageren var gjort bekendt med gebyrerne i den forbindelse. Institut 2 modtog den 20. august 2002 indfrielseskvittering fra institut 1 sammen med det kvitterede realkreditpantebrev og fremsendte samme dag en allonge til ejerpantebrevet om aflysning til klageren. Klageren returnerede den underskrevne allongen den 22. august 2002 med forbehold om erstatningskrav som følge af lang ekspeditionstid. Den 30. august 2002 meddelte de berigtigende advokater institut 2, at de deponerede midler kunne frigives til klageren. Den 1. september 2003 bad klageren om at indeståenderne på hans Deponeringskonto og Boligskiftekredit blev overført til hans Kernekonto. Dette skete den 10. september 2002. Klageren afviste efterfølgende at betale gebyr på 2.800 kr. for ekspedition af låneindfrielsen og krævede erstatning for rentetab som følge af, at institut 2 havde forsømt at aflyse pantebrevene snarest muligt. Institut 2 afviste klagerens erstatningskrav.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 2 skulle tilbagebetale ham indfrielsesgebyret på 2.800 kr. og yde ham en erstatning på 2.395 kr. for rentetab – i alt 5.195 kr. - med tillæg af rente. Institut 2 påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at klageren var forpligtet til at betale indfrielsesgebyret, dels fordi klageren ifølge de indgåede aftaler var gjort bekendt med de med indfrielserne forbundne gebyrer, dels fordi et sådant gebyr var påregneligt. Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, at institut 2 havde anmodet klageren om at underskrive en allonge til ejerpantebrevet på et tidligere tidspunkt end ved modtagelsen af det kvitterede realkreditpantebrev, idet aflysningsekspeditionen derved kunne være fremskyndet. Som sagen var oplyst, kunne frigivelse af provenuet på Deponeringskontoen og Boligskiftekreditten reelt være sket den 3. september 2002 i stedet for den 10. september 2002, og Nævnet tilpligtede derfor institut 2 at betale klageren forskellen i denne periode på renten mellem de nævnte konti, som var 2 pct., og renten på Kernekontoen, som var 3,25 pct.