Opkrævning af for stor ydelse.
| Sagsnummer: | 321 /1991 |
| Dato: | 20-11-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Søren Geckler, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Opkrævning af for stor ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbreve af 29. august 1988 ydede indklagedes Ll. Skensved afdeling klageren 2 andelsboliglån på henholdsvis 22.192 kr. og 50.000 kr., begge sikret ved kaution fra en tredjemand. Løbetiden var for begge lån anslået til 120 måneder. Lånet på 22.192 kr. havde en månedlig ydelse på 350 kr., medens ydelsen på lånet på 50.000 kr. var 425 kr.
Betalingen af lånenes ydelser skete ved automatisk overførsel fra klagerens konto hos indklagede. Lånet på 50.000 kr. er siden lånets etablering blevet afviklet med 975 kr. månedligt.
I 1989 blev lånene overført til indklagedes Kultorvet afdeling. Ved skrivelse af 13. maj 1991 til denne afdeling meddelte klageren, at han var blevet opmærksom på, at den månedlige ydelse vedrørende lånet på 50.000 kr. udgjorde 975 kr. og ikke 425 kr. Dette ville føre til en løbetid på 6 år og 9 måneder, i stedet for den i gældsbrevet anførte løbetid på 10 år. Ved skrivelse af 5. juli 1991 til klageren meddelte afdelingen, at der ved udfærdigelsen af gældsbrevet vedrørende dette lån var sket en skrivefejl, idet en ydelse på 425 kr. ikke ville være tilstrækkelig til at inddække den kvartårlige rentetilskrivning. Med en månedlig ydelse på 975 kr. var lånets løbetid blevet forkortet, således at restløbetiden pr. den 15. juli 1991 udgjorde 45 måneder, i stedet for 85 måneder som angivet i lånedokumentet. Afdelingen tilbød derfor, at lånet kunne afvikles, således at lånerestgælden på 33.811,66 kr. overførtes til et nyt gældsbrev med en anslået løbetid på 85 måneder samt en ydelse på 640 kr. eller en anslået løbetid på 120 måneder med en ydelse på 540 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedskrive gælden med den for meget erlagte ydelse samt anerkende, at lånet afvikles med en månedlig ydelse på 425 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i perioden fra oktober 1988 til maj 1989 opholdt sig udlandet og derfor var forhindret i at rette henvendelse til indklagede vedrørende afviklingen af andelsboliglånet. Klageren har gentagne gange siden rettet henvendelse til afdelingen på Kultorvet, idet han var blevet opmærksom på, at der måtte være begået en fejl i forbindelse med oprettelsen af gældsbrevet. Afdelingen afviste imidlertid at undersøge sagen. Ved en af klagerens henvendelser i afdelingen meddelte en medarbejder dog, at beløbet på 425 kr. udgjorde afdrag, hvortil der skulle lægges renter for at få den samlede ydelse. Dette er imidlertid ikke tilfældet forsåvidt angår det andet lån oprettet samme dag, hvor den anførte ydelse er på 360 kr., der udgør såvel rente som afdrag. Lånet på 22.192 kr. er oprettet som et annuitetslån, og lånet på 50.000 kr. er hverken oprettet som et serie- eller annuitetslån til trods for, at andelsboliglån skal etableres som 10 årige serielån, ligesom indklagede ikke har indberettet lånene som afgiftspligtige efter renteafgiftsloven.
Indklagede har anført, at en månedlig ydelse på 425 kr. end ikke ville kunne dække rentetilskrivningen på lånet. Klageren har siden lånets etablering afviklet lånet med en månedlig ydelse på 975 kr., og klageren burde have indset, at den ydelse, der var anført i lånedokumentet, var forkert. Klageren må således ved passivitet anses for at have accepteret en månedlig ydelse på 975 kr. Klageren har erkendt at have lånt 50.000 kr., og det forhold at indklagede fejlagtigt har påført en forkert ydelse på gældsbrevet, kan ikke føre til, at indklagede mister krav ifølge hovedstolen på gælden. Indklagede har tilbudt klageren en ændret afviklingsaftale, såvel på et møde i afdelingen, som ved skrivelse af 5. juli 1991, hvilket klageren ikke har reageret på. Om de omtalte lån er eller ikke er indberettet som afgiftspligtige og/eller etablerede som serie- eller annuitetslån er ikke en formueretlig tvist mellem klageren og indklagede, hvortil kommer at renteafgiftsloven er ophævet. Det forhold, at klageren har opholdt sig en længere periode i udlandet er indklagede uvedkommende og fritager ikke klageren for at have udvist passivitet, idet klageren kunne have haft en fuldmægtig til at varetage sine interesser i Danmark.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har samme dag optaget to andelsboliglån på henholdsvis 22.192 kr og 50.000 kr., og der er i gældsbrevene anført samme løbetid på anslået 120 måender. Klageren burde have indset, at en forskel på lånenes ydelser på 75 kr. pr. måned ikke ville være tilstrækkelig til at afvikle lånet på 50.000 kr., der var mere end dobbelt så stor som det lille lån. Klageren burde således have indset, at der var tale om en fejlskrift i forbindelse med udarbejdelse af gældsbrevet vedrørende lånet på 50.000 kr. Da indklagede endvidere har tilbudt klageren en ændret afviklingsordning, således at lånet afvikles indenfor den aftalte løbetid, findes klageren ikke at have krav på en afvikling med 425 kr. månedligt vedrørende lånet på 50.000 kr.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.