Opgørelse af gæld.
| Sagsnummer: | 366/1996 |
| Dato: | 07-05-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved klageskema modtaget i sekretariatet den 26. september 1996 indgav klageren klage vedrørende et lån og en budgetkonto hos indklagede. Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke skylder indklagede noget beløb, og at indklagede tilpligtes at redegøre for sit krav mod ham, herunder opgøre renter og afdrag på engagementet.
Klageren har anført, at han forgæves har anmodet indklagede om at fremkomme med renteoplysninger for perioden 1991 til 1994. Han er uforstående over for, at indklagedes oplysninger til skattevæsenet afviger fra det beløb, som indklagede mener, at han fortsat skylder. Han forstår heller ikke, at der fortsat er en restgæld på et lån på oprindelig 179.000 kr., som han har afviklet frem til 1994. Han og hans ægtefælle har indbetalt ca. 216.000 kr.
Ved skrivelse af 18. november 1996 har indklagede redegjort for etableringen og udviklingen i klagerens engagement med indklagede. For så vidt angår påstanden om eftergivelse af gælden har indklagede nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerens og dennes ægtefælles lån hos indklagede på oprindelig 100.000 kr. blev ved gældsbrev af 14. september 1987 forhøjet med 90.000 kr. til 179.215,25 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr. Tredjemand påtog sig selvskyldnerkaution for lånet begrænset til 50.000 kr.
Ved kassekreditkontrakt af 18. januar 1989 ydede indklagede klageren og ægtefællen en kassekredit på 25.000 kr.
Af kontooversigter pr. 31. december 1990 fremgår, at lånet var nedbragt til 165.412,84 kr., at kassekreditten var udnyttet med 23.364,55 kr., og at klagerens budgetkonto hos indklagede havde en negativ saldo på 58.060,18 kr.
Indklagede har oplyst, at den automatiske rentetilskrivning på lånet og budgetkontoen blev stoppet den 22. juli 1991 på grund af misligholdelse. Ifølge indklagede blev der i sommeren 1991 og 1992 indgået aftale med klageren om afvikling af lånet. På grund af problemer med afviklingen blev der berammet møde i fogedretten i 1993, i hvilken forbindelse lånet pr. 19. maj 1993 blev opgjort til 189.668,69 kr. Indklagede opnåede efterfølgende en aftale med kautionisten om afvikling af kautionsforpligtelsen med 200 kr. pr. måned.
Under et møde i fogedretten den 23. august 1994 afgav klageren og ægtefællen insolvenserklæring.
Indklagede har opgjort sit samlede tilgodehavende pr. 14. november 1996 til 449.552,92 kr., idet 220.793,01 kr. udgør restgælden på lånet og budgetkontoen, mens 228.759,91 kr. udgør renter i fem år. Indklagede har redegjort for klagerens og kautionistens indbetalinger, renteberegningen og indberetningerne til skattevæsenet og har i øvrigt henvist til fremlagte kontooversigter.
Ved skrivelse af 19. december 1996 anmodede sekretariatet klageren om at redegøre for sine indsigelser mod det af indklagede oplyste i skrivelsen af 18. november 1996, herunder nærmere begrunde hvorfor klageren anser gælden for bortfaldet. Ved skrivelse af 29. marts 1997 har klageren anført, at han ikke accepterer indklagedes redegørelse for så vidt angår "gældens størrelse, budgetkonto overhovedet samt kassekredittens størrelse og renterne". Klageren har gentaget sin anmodning om en forklaring på, hvorledes gælden er opstået, samt hvorledes størrelsen af rentetilskrivningen er foretaget.
Ankenævnets bemærkninger:
På baggrund af klagen har indklagede udarbejdet en nærmere redegørelse for baggrunden og opgørelsen af sit krav. Ankenævnet kan ikke påtage sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af klagerens engagement med henblik på at konstatere, om der eventuelt måtte foreligge fejl i indklagedes opgørelse af sit krav. Klageren er ikke overfor Ankenævnet fremkommet med konkrete indsigelser mod indklagedes redegørelse og opgørelse af kravet, ligesom klageren ikke nærmere har begrundet sin påstand om bortfald eller nedsættelse af kravet. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.